Søndag d. 6. december skulle herrernes 3. hold spille sæsonens sjette kamp, denne gang på udebane i Terminalen i Frederikshavn. Holdet skulle på banen straks efter 2. hold herrers fadæse mod Stars & Strikes i samme hal. 

Heldigvis gik herrerne frisk til opgaven og endte med at præstere et resultat, som var næsten 300 kegler bedre end 2. holdet (!).

Dagens modstander, BC Royal, gjorde ikke meget væsen af sig. Første serie blev vundet 1057-885. Både Daniel (203) og Bastian (201) startede stærkt.

Anden serie blev ikke mere spændende. Stenhuset vandt 1030-931. De fleste spillere havde dog problemer i denne serie, hvor kun Jacob Justsen (222) holdt fanen højt. 

I 3. serie vandt Stenhuset 1053-929, og igen var Jacob stærkeste spiller med 211. 

Fjerde serie blev hjemmeholdets bedste, men også Stenhusets bedste serie. Jan P sluttede fremragende af med 230. Stenhuset vandt 1122-970.

Samlet blev det 0-10 (3713-4263). 

Dagens topscorer blev Jacob med 800.

Stenhuset topper fortsat serie 1 suverænt, nu med 57 point for 6 kampe.

Efter en god stime skulle herrernes 2. hold i dag forsøge at slutte 2015 værdigt af, da turen gik til Frederikshavn. Man kan roligt sige, at dette mislykkedes. Stenhuset var oppe mod et hjemmehold, som bestemt ikke spillede prangende bowling, men Stenhuset slog for tredje gang i denne sæson bunden ud af bundniveau-statistikkerne. 

I første serie, som Stenhuset tabte 2-6, lykkedes det for Leo og Per D at vinde med 395-328. De to øvrige doubler tabte klart. 

I anden serie var der heller ikke megen spænding. Boye og Per H vandt forholdsvis klart, mens Peter og Jeremy tabte stort. Per D og Leo var bagud hele serien, men var lige ved at presse hjemmeholdet til sidst. Det blev dog til et nederlag på sølle 9 kegler. Stenhuset nåede 982 i denne serie. 

Så skulle man ikke tro, at det kunne blive værre. Men ak: 0-8 i tredje serie og 928 kegler. Med 175 var Boye eneste mand over 160. SUK!

i fjerde serie lå vi faktisk til at vinde 8-0. Jeremy og Leo sikrede 4 point, mens Per D og Henrik/Peter såvel som Per H / Boye smed det hele væk til sidst. Dermed 4-4.

Samlet 24-8 til hjemmeholdet Stars & Strikes, og det kan der intet indvendes imod. Stenhuset spillede en uhyggeligt ringe kamp. 

Dagens topscorer var Boye med 729. 

Stenhuset holder nu jul på 8. pladsen i 2. division.

I søndagens kamp mod topholdet fra Trekanten skulle vi spille op til vores allerbedste, for at kunne udfordre vores stærke modstander, der lørdag havde vundet klart over LBC. Vi spillede kampen på olieprofilen Athen. Vi forsøgte så godt vi kunne, men det skulle vise sig at Trekanten var for stærke for os.

I forhold til lørdagens kamp havde Claus overtaget pladsen fra Jeremy, som skulle spille Jysk mix-mesterskab for ungdom.

Vi startede kampen stærkt og fik presset Trekanten lidt, men mod slutningen stod det klart at en double ville gå til hvert hold, og den sidste endte tæt men desværre tabte vi med 351 mod 363. Samlet kunne vi dog holde keglerne efter 1204 mod 1158, og derfor blev det en god start med 4-4.

I anden serie stod det klart, at vi ville vinde en double og tabe to samt keglerne, og serien endte med samlet 1157-1256.

Tilsvarende i tredje serie. Den blev aldrig rigtigt spændende og igen 2-6 efter 1090-1249.

I fjerde serie fik vi bank. Trekanten spillede sin resultatmæssigt højeste serie, og selv om vi havde en double på 442 tabte den klart efter at Mik Stampe lavede 299 i modstander doublen. 0-8 og 1158-1368.

Nu blev det vores tur til at vise hvad vi kan. Trekanten faldt i niveau, og det formåede vi at udnytte. Med Stenhuset briller lå vi på et tidspunkt til at kunne tage alle otte med lidt held, men vi måtte “nøjes” med seks points efter 1234 mod 1166. Det var nu 14-26 og vi havde mod på mere.

Men desværre fusede det hele ud, og vi faldt så klart i niveau at vi ikke kunne forvente noget, og for de ene double der havde chancen til sidst blev et par splitter afgørende for at det blev 0-8 efter 1057 mod 1230.

Samlet endte kampen 14-34 med de samlede kegler 6900-7427, et rimeligt billede af styrkeforholdet mellem de to hold på dagen.

Bedste personlige resultater blev Erik med 1260 og Torben med 1210.

Vi holder nu jule og nytårspause med en placering solidt midt i rækken. De næste kampe er returopgøret mod Trekanten i Kolding lørdag d. 2/1-2016 og søndag d. 3/1 venter kampen mod Viking i Viby.

Stenhusets 4. hold herrer sejrede med 6-4 i lørdagens lokalkamp i rækken "Nord 1" mod Strike. 

Stenhuset startede kampen suverænt med en sejr på 777-659 i første serie, hvor Morten J (200) og Svend Erik L (209) var holdets bedste. Anden serie blev noget mere tæt, men det lykkedes Stenhuset at vinde 684-644, bl.a. i kraft af en serie på 198 til Svend Erik L.

Efter baneskiftet overtog Strike teten, og skabte fornyet spænding med en sejr på 688-641. I fjerde serie faldt Stenhusets spil helt sammen. Vi tabte 703-599, men holdt lige akkurat fast i den samlede sejr på 6-4 (2701-2694). Pyha. 

Dagens topscorer var Svend Erik Larsen med 771.

Rækken er meget tæt. Five O Clock fører pt med 32 point for 5 kampe. HIK og Stenhuset deler 2. pladsen med 28 point for 4 kampe. Hirtshals BK indtager 4. pladsen med 22 point for 4 kampe. Søndag d. 6/12 venter en vaske ægte topkamp, når Stenhuset skal spille mod HIK på udebane.  

Stenhusets 2. hold herrer leverede i weekenden to fornuftige kampe, hvor der blev høstet gode points. Spillet var på det jævne, uden at være imponerende. 

Lørdagens opgave var BK Viborg på udebane. Før weekendens kampe på viborgenserne på sidstepladsen i 2. division, men dette skal man bestemt ikke lade sig snyde af. Divisionen er utroligt tæt i år, og BK Viborg har spillet ganske udmærket på hjemmebane. Stenhuset havde en stor succesoplevelse, da vi i september vandt hele 24-8 over ST. Så der var lagt op til en spændende kamp i Viborg.

Hjemmeholdet startede klart bedst og virkede en tand skarpere en Stenhuset. Førsteslagene sad bedre og hang bedre sammen. Per H og Peter M tante 375-398 og Per D/Jan Boye tabte hele 333-413. Leo og Henrik så også ud til at skulle tabte, men efter en formidabel afslutning, hvor Henrik lukkede med 4 strikes, vandt vi 364-365. En lille optur i nedturen.

Denne spændende afslutning på 1. serie gav selvtillid til anden serie. Det lignede længe 4-4 eller 6-2 til Stenhuset, men vi formåede at sætte en fremragende slutspurt ind. Per H / Peter M var nede i sækken efter at Casper Vognsen fra BK Viborg havde startet med en 6-dækker. Men efter et stærkt comeback vandt vi 418-408. Dermed vandt Stenhuset 8-0 (1182-1089). Dejlig optur, der gav appetit til mere.

Men ak! Tredje serie var til rotterne. Det siger alt om serien, at Leo med 153 var holdets tredje bedste. Det lykkedes heldigvis for Leo og Boye at vidne deres serie, men de øvrige doubler blev tabt stort. Heldigvis kom Stenhuset godt tilbage i fjerde serie, som vi vandt 6-2 (1184-1155). Leo var flyvende med 233, og Bastian, der var indkaldt til kampen efter Binderups afbud, spillede glimrende med 213. 

Samlet vandt Stenhuset 18-14, men tabte keglerne 4380-4516. Topscorer var Leo med 813. 

Søndag galdt det så HIK fra Hobro på hjemmebane i Løvvang. Som altid når de to hold mødes blev det en tæt kamp, som i overensstemmelse med ret og rimelighed endte 16-16. 

Første serie lå til 4-4, men Leo fik lukket med en stribe strikes, som sikrede en sejr med 2 kegler. Dermed vandt Stenhuset 6-2 (1102-1015). Stenhuset spillede stort set på samme niveau i 2. serie, men gæsterne blev desværre en del bedre. HIK vandt serien 6-2 (1147-1104). Tredje serie lignede en katastrofe for Stenhuset. Det så ud til 0-8, men Leo og Per D snuppede en kneben sejr på 392-389. Den fjerde serie bød ikke på meget spænding. Peter/Henrik og Leo/Per D vandt sikkert, mens Henrik J og Boye tabte i en double, hvor HIKs Ole Drensgaard lavede 248. Med 6-2 til Stenhuset i den sidste serie endte kampen 16-16 (4422 til Stenhuset og 4370 til HIK).

Søndagens topscorer var Per D med 643 (3 serier).

Stenhuset ligger efter weekendens kampe nummer 9 i 2. division, men har en kamp færre end de øvrige. Med en 20-12 sejr i denne kamp vil vi rykke fra 9. til 2. pladsen. Det siger lidt om, hvor tæt divisionen er.

Sidste kamp inden jul er mod Stars & Strikes i Terminalen i Frederikshavn på søndag 

Herrernes førstehold havde i dag lørdag besøg af Sydjysk Bowlingteam fra Brørup i Sønderjylland. Vi har tidligere spillet nogle tætte kampe mod Sydjysk for år tilbage, hvor de spillede i den næstbedste række. Det stod også klart inden dagens kamp at vi gerne skulle have en sejr for at holde vores placering midt i rækken.

Vi havde valgt at spille på olieprofilen Los Angeles, og det skulle vise sig at være et fornuftigt valg. Vi spillede en af de bedste kampe i denne sæson, og var for første gang over pari.

Sydjysk startede kampen skræmmende stærkt i de første ruder, hvor vi til gengæld ikke virkede helt klar. Vi havde generelt for mange affald og Sydjysk fik for let spil når de ikke blev presset. Vi vandt en serie relativt sikkert og fik mulighed for yderligere en, men den endte til sidst uafgjort. Keglerne tabte vi, og derfor blev det 3-5 i første serie efter keglerne 1063 mod 1099.

Nu fik vi os taget sammen. Det virkede som om at baneskiftet genstartede hele holdet, og efter et mandehul i 3. rude begyndte vores strikes at komme i stimer. Vi havde stadigt for mange dumme huller, men vi var klart bedst. Desværre tabte vi til sidst en af kampens tætte doubler med 396 mod 407, og så blev det en 6-2 sejr til os efter 1274 mod 1102.

I 3. serie havde vi fortsat godt fat i spillet og momentum. Igen tabte vi en tæt double, denne gang med 346 mod 361, og igen 6-2 sejr til os efter 1188 mod 1087.

Nu var vi halvvejs og efter den lidt tunge start var stillingen 15-9, og vi var klart ovenpå.

Fjerde serie var vores klart bedste. Lars og Erik vandt sikkert over den bedste double hos Sydjysk der med pæne 448 var chanceløse mod vores 526. Igen tabte vi den tætte double, denne gang med 366 mod 374. Så igen 6-2 sejr til os med dagens højeste serie 1352 mod 1164.

I femte serie faldt vi i niveau, men vi var fortsat bedst. Det endte igen med en 6-2 sejr til os, efter 1180 mod 1050. Inden sidste serie var stillingen 27-13, og det var vigtigt at vi nu holdt fast og ikke dummede os i den sidste serie. Der er rimeligt stor forskel på 35-13 og 27-21.

Den sidste serie blev nøjagtigt så spændende som vi ikke kunne ønske os. Det er yderst sjældent at alle tre serie er helt åbne efter otte ruder, men det var tilfældet i denne serie. Inden 10. rude var vi marginalt foran, og det lykkedes os at holde alle tre doubler og vinde en sjælden 8-0 serie. Resultaterne blev 414 mod 402, 347 mod 333 og 414 mod 394. Samlet 1175 mod 1129.

Dermed endte kampen 35-13 til os, og de samlede kegler 7233-6631. Sæsonrekord for os.

Bedste personlige resultater blev Lars med 1316 og Erik med 1305.

I morgen søndag spiller vi igen. Vi skal på hjemmebanen møde topholdet fra Trekanten, der i dag slog det andet tophold LBC sikkert. Det tegner derfor til en særdeles svær kamp som spilles på olieprofilen Athen. Kom og støt holdet til kampen som starter kl. 10.00.

Lørdag d. 21/11 stod Stenhuset overfor vicemestrene fra Trekanten i dameligaen. De to hold har historisk set spillet et hav af tætte kampe mod hinanden, og denne weekends kamp blev ingen undtagelse. 

Gæsterne fra Trekanten startede svagt og Stenhuset vandt de tre første serier med 6-2 og bragte sig dermed foran 18-6. Spillet var solidt (194, 1090 og 1148), og især Karina lagde hårdt fra land og havde over par efter de første tre serier. Herefter kom Trekanten langt bedre med. I fjerde serie vandt Stenhuset 2 serier, men tabte keglerne knebent (1137-1143). I de to sidste serier kunne vi ikke opretholde niveauet og måtte indkassere to nederlag efter serier på 1055 og 1047. Stenhuset vandt kampen samlet med 26-22 og topscoreren var Mika med flotte 1257.

Søndagens modstander var ST, der ofte er lidt af en joker. Viborgenserne er kommet skidt fra start i denne sæson, men vi ved, at de kan spille rigtig god bowling. Det gjorde de så i søndagens kamp mod os! Stenhuset kom bagud 0-16 efter en forfærdelig start, hvor vi tabte 1054-1170 og 1057-1215. Herefter fik vi gradvist bedre fat i spillet og ST faldt i niveau, men vi må sige, at ST havde heldet. I tredje serie, som sluttede 4-4, tabte Stenhuset en double med én kegle og en anden med 5. Fjerde serie sluttede også 4-4, og i femte serie (også 4-4) var vi igen uheldige med at tabe to doubler med under 5 kegler. 

I sjette serie fik vi endelig en 6-2 sejr efter en flot præstation. Samlet vandt ST 18-30 (6420-6603). Topscorer for Stenhuset var Christine med 1234. 

Stenhuset holder nu jul i top 4. Næste kamp er d. 2/1.

Herrernes 2. hold i 2. division synes at være kommet på ret spor igen efter den forfærdelige sæsonstart. Lørdag d. 21/11 blev den flotte 26-6 sejr i lokalderbyet mod Nordkraft fulgt til dørs af en hjemmesejr på 20-12 over RBK 90 fra Randers. 

I første serie starede Leo (232) og Bo (225) ud som lyn og torden og vandt deres double med 457-391. Jan Boye spillede sammen med debutanten Daniel G. Nielsen, og de to tabte desværre med 20 kegler, mens Peter M og Per D vandt sikkert. Dermed 6-2 til Stenhuset

Anden serie sluttede også 6-2 til Stenhuset. 1109 i første serie blev nu til 1209. Leo (234) og Bo (215) fortsatte det høje niveau, men nu ville også Peter (207) og Daniel (201) lege med. 

Tredje serie sluttede også 6-2 til Stenhuset (1122-1039), inden vi desværre gik i stå i fjerde serie, som blev tabt 2-6 (1066-1127). Samlet vandt Stenhuset altså 20-12 (4506-4377) i en kamp, hvor modstanderne fra Randers bestemt spillede hæderlig bowling.

Dagens topscorer var 883 og Bo med 820.

Næste weekend byder på en udekamp mod BK Viborg og en hjemmekamp mod HIK. 

Denne weekend har budt på mange lokalkampe i Løvvang Bowling Center. Én af dem stod i 2. division Nord mellem Stenhuset 2 og BK Nordkraft. Stenhuset var inden dagens kamp mildest talt i hjemmebanekrise, mens Nordkraft (sidste års sølvvindere) lå på førstepladsen i rækken. Nordkraft var derfor favoritter til kampen og for Stenhuset handlede det meget om at få bevist sit værd på hjemmebane. Sæsonen indtil nu har været en vanvittig rutschebanetur for Stenhuset. Først tabte vi 10-22 hjemme til Viking i en dybt elendig hjemmekamp, hvor vi ikke nåede 4000 kegler. Dernæst overraskede vi alt og alle ved at vinde 24-8 på udebane i Viborg over et stærkt ST2 hold, hvorefter vi leverede en ny forfærdelig kamp hjemme mod LBC 2; en kamp, som vi tabte hele 4-28. På denne baggrund var Stenhuset ikke favoritter til dagens kamp, men man kan også roligt sige, at kampen ikke udviklede sig helt som forventet. 

BK Nordkraft stillede til start uden reserve, mens de normalvis stærke spillere Mark Skriver og Ulrik Nielsen så til fra tilskuerpladserne. Stenhuset havde afbud fra Henrik Jensen, der er til Sofia Open. Til gengæld var Henrik Binderup tilbage på andetholdet. 

I første serie var Stenhuset bedst. Nordkraft spillede halvskidt, og dette udnyttede Stenhuset fint. Der var god sikkerhed i sparespillet og det var som om nervøsiteten for endnu en fiasko blev overtrumfet af viljen til at rejse sig. Leo og Boye sikrede sig en sejr på ca. 25 kegler, og Per D/Mølgaard vandt med ca. 35 kegler i kraft af en super god start. Per H / Bo lå til at tabe, men var lige ved at indhente til sidst. Torben J var Nordkraft var presset til en strike i 10. rude, hvilket desværre lykkedes. Dermed tabte vi denne serie med 4, men vandt samlet 6-2 (1121-1065). 

I anden serie var der lidt mindre spænding. Per H / Bo og Boye/Leo vandt klart, mens Per D og Mølgaard tabte. Dermed vandt Stenhuset igen 6-2 (1120-1054) og førte nu 12-4. Troen på en sejr over topholdet begyndte at sprede sig på holdet; det ville være en god fødselsdagsgave til holdleder Per D.

Tredje serie blev fremragende, set med Stenhuset briller. Nordkraft var ikke i nærheden af point i denne serie, som Stenhuset vandt 8-0 (1209-1061). Peter (244) og Per H (225) spillede rigtig godt i denne serie.

I fjerde serie begyndte frustrationerne at træde frem hos nogle af BK Nordkrafts spillere - og nuvel - i den sidste serie var vi heldige. Flere af Stenhusets spillere fik nogle meget heldige strikes. og mod slutningen endte vi med at vinde den ene double med sølle 1 kegle. Vi troede ellers, at vi havde tabt, da Leo plukkede 2/3 kegler i en spare, men Nordkraft fik ikke lavet den påkrævede strike. Per H/Bo L vandt stort med 440-388 og Per D/Peter tabte desværre med 30. Dermed vandt vi igen 6-2 (1165-1142). 

Alt i alt en suveræn kamp set med Stenhuset briller. En kamp, hvor vi spillede bowling på et helt andet niveau end vi har set i de to foregående kampe. Der var humør, spilleglæde og overskud. Vi fik spillet os væk fra bunden og endte med at slå vores lokalrivaler, som ellers er et af rækkens stærkeste hold, med hele 26-6 (4615-4322). 

Dagens topscorer: Per H (841) og Peter M (803). 

Henrik Binderup kom ikke i kamp, men gjorde en storartet indsats med opbakning. 

Stenhuset ligger stadig i den nedre halvdel af 2. division, men optimismen er tilbage efter denne sejr.

Herrernes 3. hold vandt i dag den femte serie på stribe i serie 1. Dermed blev gårsdagens sejr på 10-0 i Skagen fulgt fint til dørs. Men det skal siges, at kampen bestemt ikke var nogen spillemæssigt stor oplevelse. Vi skal prise os lykkelige for en svag modstander i dagens kamp (Hjørring BC 3). 

Første serie var lidt af en jammer. Stenhuset vandt 917-852 i en serie, hvor Dennis var sit holds klart bedste med en serie på 180. Puha. 

I anden serie blev det lidt bedre, men også kun meget lidt. Stenhuset hev en sejr på 940-908 hjem, og i denne serie var Jan P bedst med 183. 

I tredje serie kom der helt andre boller på suppen. Her spillede Stenhuset god bowling og vandt overlegent med 1103-826. Svend Erik K tegnede sig med 229 for dagens højeste serie :-)

Fjerde serie blev også vundet sikkert, men "kun" med 961-886. 

Stenhuset har nu 47 point for 5 kampe i serie 1 og det er svært at se, at nogen hold i rækken for alvor skal kunne udfordre Stenhuset.

Dagens topscorer var Bastian med 704.