Holdsætningspolitik

Holdsætningspolitik

Bowlingklubben Stenhuset

 

§1

Klubben stiller som udgangspunkt altid det stærkest mulige hold til alle kampe. 
Det er spilleudvalget, som er valgt på generalforsamlingen, der suverænt foretager denne vurdering.

§2

Klubbens hold offentliggøres på internettet på www.bowlinghold.dk
. Alle licenserede medlemmer tildeles brugernavn (medlemsnummer) og adgangskode (selvvalgt) til denne hjemmeside. 
Såfremt spilleren har oplyst e-mail adresse til bestyrelsen vil der automatisk blive sendt en e-mail, når man er sat på hold.

§3

Spilleudvalget udnævner ved holdsætning altid en holdleder. Holdlederen tegner holdet overfor modstander og dommer under kampen, og det er holdlederen, der suverænt træffer afgørelse om udskiftninger.

§4

Spilleudvalget påsætter ved holdsætning så vidt muligt en reservespiller. Det skal fremgå af holdopstillingen, hvilken spiller, der er reserve. Ved udekampe påsætter spilleudvalget ligeledes det fornødne antal chauffører.

§5

Et hold skal senest være offentliggjort på www.bowlinghold.dk mandagen før kampen kl. 22.00.

§6

Ethvert medlem i Stenhuset, som har tilkendegivet ønske om at spille kampe for klubbens hold, har ansvar for at tilkendegive, hvorvidt man kan spille kamp eller ej, i så god tid som muligt – dog senest torsdagen før kampen kl. 20.00. Tilkendegivelse kan gives via afkrydsning på www.bowlinghold.dk, eller alternativt mundtligt ved torsdagstræningen, via e-mail eller sms til spilleudvalget.

§7

Ved udekampe fastsætter spilleudvalget afgangstidspunkt fra Løvvang Bowling Center. Den af spilleudvalget fastsatte tid må kun ændres efter aftale med spilleudvalget.

§8

Holdet på www.bowlinghold.dk kan af spillere og holdleder betragtes som endeligt torsdagen før kampen kl. 22.00. Ved eventuelle midtugekampe kan holdet betragtes som endeligt dagen før kampen kl. 18.00. 
Eventuelle ændringer efter dette tidspunkt (i tilfælde af afbud, sygdom, rokeringer el.lign) skal meddeles direkte til holdlederen. Spilleudvalget har ansvar for dette.
 Det er i øvrigt holdlederens ansvar at orientere sig om holdets sammensætning.

§9

Eventuelle spørgsmål eller kritik i forhold til holdsætningen rettes altid direkte til spilleudvalget. Ethvert medlem har ansvar for, at sådanne henvendelser altid foregår i en konstruktiv og ordentlig tone. Spilleudvalget har pligt til, ved forespørgsler fra medlemmer, at begrunde holdsætningen.

Template Design Ext-joom.com