2. division herrer: Fugl Fønix rejste sig af asken
- Detaljer
- Oprettet: 13. september 2015
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets herrer i 2. division fik en forfærdelig sæsonstart i sidste weekend. Ikke alene blev hjemmekampen mod BK Viking 2 tabt med 10-22, spillet var tillige forfærdeligt. Dette skulle vores hold forsøge at lave om på i dagens kamp mod ST 2. Men det lignede en svær opgave. ST plejer at være meget stærke på egen bane i Viborg, og til dagens kamp var store profiler som Martin Klitte, Rene Sejling og Bryan Sirbaugh i startopstillingen.
Stenhuset gik dog frisk til sagen og fik en god start på kampen. Per H/Peter M og Bo/Henrik kom fra start med sikre sejre, mens Leo og Boye fik en svag start, der dog også var præget af, at bane 13-14 brød ned, hvorfor de måtte flyttes til bane 1-2. Dermed foregik kampen pludselig i begge ender af hallen. Stenhuset vandt serien 6-2 (1045-957).
Anden serie blev ren optur. ST spillede væsentligt bedre end i første serie, men Stenhuset var en tand bedre. Boye og Per D leverede med 427 en glimrende præstation, og Bo og Henrik gjorde med 411 også en glimrende figur. Per H og Peter Mølgaard var en smule på hælene på bane 1-2, men fik sluttet godt af og sikrede sig en sejr med én kegle (357-356).
Denne kolde klud i ansigtet fik dog ikke ST til at give op. I tredje serie spillede Stenhuset svagere, og det udnyttede hjemmeholdet. Serien sluttede 2-6 (1066-1102). Bo og Henrik tabte marginalt, mens Per H og Peter sikrede kampens eneste point.
Fjerde serie så længe ud til at slutte 4-4. Per D spillede en fremragende serie (258), og Boye stod med 202 heller ikke tilbage. Dermed vandt de to stort, men de to øvrige doubler lå hele tiden en smule bagud. Per H og Leo var presset før 10. rude. ST's Tony Gladney havde X i 8. og 9. rude, men stillede så en stor 5 split i 10. rude. Dermed kunne Per H med den første strike i 10. rude sikre sejren. Det lykkedes, og en smal sejr på 345-334 var hjemme. Bo og Henrik var også faretruende bagud, men efter en svag afslutning af ST opstod muligheden. Bo lukkede sin 10. rude, mens Henrik stillede en split (Svigermor), som skulle spares for at sikre sejren. Det klarede Henrik, og dermed endte det med en sejr på 4 kegler.
Samlet vinder Stenhuset 24-8 (4459-4189) i en kamp, hvor marginalerne mest var på vores side. Den grimme plet fra sæsonpræmieren blev vasket væk med en flot udesejr.
Dagens topscorer: Jan Boye (774) og Per D (627 på 3 serier)
Næste opgave er om 14 dage, hvor der er lokalkamp mod LBC 2 i Løvvang.