God pointhøst mod topholdet

Herrernes førstehold spillede i dag lørdag, weekendens første af to lokalopgør mod rækkens tophold LBC. Vi var på forhånd klar over at LBC var stærkere end os, både spillemæssigt og fordi de havde valgt olieprofil, den 44 fod lange London profil.

Vi var igen i stærkeste opstilling med Jeremy og Rune tilbage på holdet, efter deres deltagelse i et internationalt stævne i sidste spillerunde.

Vi kom godt fra start, og det satte sit præg på kampen. Vi havde ret godt fat i banerne og spillet, mens LBC havde det meget sværere. Vi var klar bedst i første serie og kunne have vundet 8-0, men desværre tabte vi den eneste tætte serie med tre kegler (336 mod 339), og så måtte vi nøjes med 6-2 efter 1160-1088.

Herefter steg LBC i niveau mens vi faldt, og resten af kampen blev på LBC’s præmisser. Vi kom reelt ikke i nærheden af at kunne vinde de samlede kegler i de resterende fem serier, men vi havde godt fat i nogle af de enkelte doubler.

I 2. serie taber vi en tæt double med 405 mod 413 efter at havde lagt pres på med en en dobbeltstrike. Vi vinder en double med 380-350 og dermed 2-6.

I 3. serie taber vi to doubler klart, og vinder den tredje klart 424 mod 363, og dermed igen 2-6.

I 4. serie taber vi igen to doubler klart, og vinder den tredje med 397 mod 365, og dermed igen 2-6.

I 5. serie vinder vi to tætte doubler med 403-401 og 424-415, mens den tredje bliver tabt klart, og dermed 4-4.

I den sidste serie bliver vi kørt over og taber alle doubler klart med keglerne 1011-1224.

Samlet bliver keglefaldet 6665 mod 7307, og det må derfor siges at være tilfredsstillende alligevel at opnå 16 points, således at kampen ender med et nederlag på 16-32.

Bedste personlige resultat blev Jeremy med 1156.

Returkampen hvor vi har hjemmebane og derfor har valgt olieprofil spilles i morgen søndag kl. 10.00. Vi håber at vi til søndagens kamp på supportersiden bliver i overtal. Søndagens kamp spilles på olieprofilen Athen, der er en mediumlængdeprofil på 40 fod. 

Template Design Ext-joom.com