Stenhusets damer i 1. division tabte den sidste kamp før jul med 5-19 på hjemmebane mod HIK, og i dag skulle holdet forsøge at tage revanche mod gæsterne fra Trekanten (Kolding), som ligger nummer 2 i divisionen.

Det blev desværre til et nyt klart nederlag til vores damer. Første serie blev tabt 0-6 (931-1025). Dette blev også kampens laveste serie for vores vedkommende. 

I anden serie vandt Grethe, Ketty og Ruth deres trio med 527-508, godt hjulpet af en serie på 222 til Ketty. Flot gået. Samlet blev serien dog tabt 2-4 (998-1039). 

2-4 blev også resultatet i tredje serie, som Stenhuset tabte knebent med 980-985. Karen, Carina og Tove vandt med 494-482, mens Ruth, Ketty og Grethe tabte 486-503. 

Og fjerde serie sluttede også 2-4 til Trekanten (974-1045). Det var Karen, Karina og Tove, der sikrede sejren (532-513) efter en flot serie på 221 til Karina. 

Samlet blev det 6-18 til Trekanten (3883-4093). 

Topscorer blev Ketty med 703.

Stenhuset ligger fortsat næstsidst i 1. division.

Stenhusets damer i 1. division vest led søndag et klart nederlag i hjemmekampen mod HIK.

Nederlaget blev på 5-19

Det lykkedes at høste 2 point i hver af de første to serier, samt et enkelt i tredje. I fjerde serie måtte vi sluge et æg.

HIK vandt keglerne komfortabelt (50+) i samtlige serier.

Efter dagens nederlag ligger Stenhuset næstsidst i første division.

Dagens topscorer var Ketty med 697. 

Stenhusets damer skulle søndag d. 3/1 forsøge at rejse sig efter det skuffende nederlag i lørdagens kamp mod Brasilia i Odense. Men udekampen mod Pin-Crackers lignede en svær opgave. Lørdag vandt københavnerne sikkert på hjemmebane over Randers og scorede over 6700 kegler. Vi vidste derfor, at vi skulle op i et andet gear end lørdag for at vinde, da Pin Crackers havde valgt samme oliering mod os som mod Randers.

Stenhuset kom, ligesom lørdag, fremragende fra start. Måske skyldtes det, at holdlederen ikke var til stede J Han blev sendt tilbage til hotellet for at hente Lone T’s uundværlige pude. Stenhuset vandt 8-0 i en serie, hvor hjemmeholdet spillede særdeles skidt. Mika og Charlotte vandt 338-332, mens de to øvrige doubler (Randi/Lone og Anne/Christine) vandt forholdsvis sikkert. Stenhuset scorede 1082 mod hjemmeholdets 921.

I anden serie spillede Pin-Crackers bedre og flere af Stenhusets spillere fik lidt større problemer. Mika og Charlotte spillede rigtig fint og vandt 407-319, mens begge de øvrige doubler tabte. Randi havde mulighed for at sikre yderligere to point med en spare i 10. rude, men desværre fik hun en 8-split, hvormed Randi og Lone tabte med 4 kegler- Øv! Heldigvis vandt Charlotte og Mika stort nok til at sikre keglesejren. Dermed vandt Stenhuset 1098-1041 og serien sluttede 4-4.

I tredje serie spillede Stenhuset desværre skidt. Det blev kun til 1015 kegler mod 1123 til Pin-Crackers.  Kun Mika og Charlotte lykkedes med at vinde 313-305, de øvrige doubler var ikke i nærheden af point.

Ny frygtede vi naturligvis, at kampen skulle udvikle sig ligesom lørdagens kamp. Her startede vi også med at vinde 8-0, hvorefter vi satte det over styr. Men heldigvis fik vi styr på tingene igen. Fjerde serie gik vores vej, men var ikke specielt spændende. Anne og Christine tabte med 300-365, mens Mika og Charlotte vandt 434-359 og Randi/Lone vandt 354-332. Dermed 6-2 til os og 20-12 samlet.

Femte serie udviklede os meget til vores fordel. Mod slutningen lignede det 8-0 til os. Line og Christine vandt sikkert med 396-319, mens Lone og Randi vandt 340-301. Charlotte var uheldig med et par splits til slut, mens Pin-Crackers lukkede godt. Dermed måtte vi nøjes med 6-2 og 1093 kegler i alt.

Sjette serie kunne sikre en storsejr, men spillemæssigt blev det desværre kampens dårligste. Kun Mika og Charlotte fik en sejr (336-281), mens de øvrige to doubler tabte stort.

Facit blev dermed 20-28 til Stenhuset (6242-6385). Pointmæssigt var det en meget vigtig sejr, men keglemæssigt kan vi ikke være tilfredse. Vi scorede ganske vist 10 kegler mere end i lørdagens kamp, men små førsteslag og missere kostede mange kegler denne weekend.

Dagens topscorere:

Charlotte (1102) og Lone (917 på 5 serier)

 

Om tre uger spiller Stenhuset dobbeltkamp på hjemmebane – lørdag mod topholdet Stars & Strikes og søndag mod bundholdet Viking.

Herrernes førstehold var i dag søndag på besøg hos Viking i Viby, og set i forhold til lørdagens kamp var det svært at tro, at det var det samme hold som var på banerne. Det var en anden hal, en anden olieprofil og en anden modstander, men at det giver en forskel på 1101 kegler er svært at forstå.

Vi spillede denne afgørende match på absolut topniveau, og præstationen var sæsonens bedste. Det blev også til en klubrekord i det nye spilleformat 6 mandshold 6 serier.

Der blev i dagens kamp spillet på olieprofilen Los Angeles, et valg vi også selv har gjort på hjemmebanen i Løvvang, og det skulle vise sig, at det var klart til vores fordel.

Vi lagde hårdt ud, og fik hurtigt godt fat i kampen. Der var reelt ikke spænding i denne serie godt hjulpet af vores gode spil og Rune med 256 og Kløjer med 235 afviste effektivt Viking, og så var den første 8-0 i hus efter 1297 mod 1119.

Den anden serie blev noget sværere for os. Når banerne begynder at udvikle sig, skal der træffes beslutning om hvordan spillet skal korrigeres, og det kan udfordre lidt. Vores niveau faldt klart og Viking kunne nu være med. Vi tabte to doubler, men Erik med 256 var god hjælp til at vinde keglerne med tre. Dermed blev det 4-4 efter 1126 mod 1123.

I tredje serie fik vi igen godt fat i spillet, men Viking blev nu også bedre. Vi havde dog kontrol hele vejen, og det endte med 8-0 igen, efter 1322 mod 1199.

Fjerde serie fortsatte på samme måde, og Viking kom reelt ikke med i kampen. De faldt i niveau og vi tog sikkert igen en 8-0 med 1306 mod 1097.

I femte serie var Viking bedst. Det hjalp dem meget at de havde to spillere med 268 og 267 i hver sin double. Vi vandt den trejde double, men kunne ikke holde keglerne efter 1249 mod 1304. Stillingen var nu 30-10, og det ville blive en rimeligt afgørende sidste serie.

Vi startede dog den sidste serie uimodståeligt. Der gik mandehuller i starter, hvor de to første ruder gav mandehuller, og vi var flyvende fra start med en femdækker, en firedækker og to tribler. Det tog modet noget fra Viking, og selv om de forsøgte, kom de aldrig tilbage i kampen, og da Per D. satte en double i 10. rude, efter en strike i niende, var det helt slut. Vi vandt 8-0 efter 1305, og kampen 38-10 efter 7605 mod 6945.

Bedste personlige scorer var Erik med 1377 og Rune med 1341.

Dagens mærkelige rude var Lars H. med der med en double i 10. rude i sidste serie lige syntes at kuglen måtte en tur i renden pænt før pilene. Så måtte han nøjes med 238.

Efter 10 kampe ligger vi nummer 6, med 221 points, og 26 points op til Enghaven på den sidste slutspilsplads. Vi har spillet alle kampe mod de to stærkeste hold i rækken, og mangler to kampe mod Enghaven, så intet er umuligt.

Næste runde er to hjemmekampe mod Hook og Center i Løvvang om tre uger.

Herrernes førstehold var på årets anden dag taget til Kolding hvor vi skulle møde topholdet fra Trekanten. De stillede i noget der ligner stærkeste opstilling, og vi fik en bowling lektion. Vi spillede desværre nok sæsonens dårligste kamp, og var sjældent i nærheden af muligheden for points.

I anden serie havde vi muligheden for to points, men desværre endte doublen 380-386.

I tredje serie kom vi på tavlen. Vi vandt en double sikkert med 410-362. Vi kunne dog havde vundet yderligere fire points. Vi tabte en tæt double 354-358, og keglerne med 1123-1126.

I femte serie lykkedes det at vinde yderligere to points efter 423-414. Erik skulle samle 10-keglen op, og det lykkedes sikkert med et træf midt på keglen.

Resten var vi ikke i nærheden af, og vi måtte tage hjem med et klart nederlag på 4-44 og 6504-7496.

Bedste personlige score blev Lars med 1253.

I morgen søndag skal vi spille en meget vigtig kamp ude mod Viking i Viby. Kampen skal spilles på profilen Los Angeles. Vi må glemme dagens dårlige præstation og har brug for en toppræstation mod Viking der ligger på 9. pladsen med 175 points. Vi har 183 points på 7. pladsen.

Stenhusets 4. hold herrer vandt i dag 8-2 over Danish Prime i 4-mands rækken Nord 1. Der er tale om en meget tæt række, hvor mange hold bejler til medaljerne. Med dagens sejr stryger Stenhuset på førstepladsen, men dog med en kamp flere end HIK på tredjepladsen.

Første serie i dagens kamp var tæt, men Stenhuset vandt 638-616 i en serie, hvor Morten var bedst med 184. 

Anden serie blev ligeledes tæt, men her trak Stenhuset det korteste strå og tante 664-656.

Efter baneskiftet blev tingene sat på plads. Her vandt Stenhuset 706-577 og 637-564. Dejlig sejr, men ærgerligt pointtab. 

Dagens topscorer var Preben med 736. 

Stenhuset er nu på førstepladsen med 40 point for 6 kampe. Five o'Clock på andenpladsen har ligeledes 40 point. HIK på tredjepladen har 34, men en kamp færre.

 

Herrernes 3. hold spillede sæsonens hidtil suverænt bedste kamp, da det i dag lørdag d. 2/1 2016 blev til en fornem 10-0 sejr på udebane over Brønderslev BK.

Sejren blev grundlagt i første serie, som Stenhuset vandt 1248-1090. Fire spillere var over 200: Claus (236), Jacob (212), Svend Erik K (228) og Jan P (220). 

Anden serie blev vundet lige så suverænt, denne gang 1230-1067. Claus fortsatte det fremragende spil med 219. Jan P lavede 222 og Daniel ville nu også lege med (210). 

Hjemmeholdet spillede faktisk en ganske fin kamp, og i tredje serie lavede de 1067. Men Stenhuset kom igen over par, denne gang 1201. Svend Erik K var "vild i varmen" med 246 og Jacob scorede 202. 

I sidste serie kom Stenhuset i store problemer. Svend Erik K måtte udskiftes og Dennis MP kom ind. Heldigvis faldt Stenhusets dårligste serie sammen med hjemmeholdets dårligste, så vi vandt 1048-998. Claus holdt fanen højt med 206. 

Samlet 10-0 (4727-4222). 

Stenhuset ligger fortsat på førstepladsen med 67 point for 7 kampe. Ganske suverænt!!!

Dagens topscorere:
Claus (857), Svend Erik K (664 på 3 serier), Jacob (802) og Jan P (800). 

GODT GÅET DRENGE!!!

Det nye bowlingår startede allerede d. 2. januar kl. 12.00 for Stenhusets damer, der havde taget den lange tur til Odense for at spille mod Brasilia. Vi havde revanche til gode efter et nederlag på 18-30 i sæsonpræmieren i en kamp, hvor Stenhuset spillede skidt. Hele holdet var opsatte på, at dette skulle lykkes.

Stenhuset startede fremragende og spillede rigtig god bowling i første serie. Mange sammenhængende strikes, sikkert sparespil og godt humør skabte en sejr på 8-0 (1172-1096). To af doublerne var tætte, men Stenhuset sluttede rigtig godt af. 

I anden serie faldt Stenhusets niveau. Der blev færre strikes og flere missere. Randi fulgte en førsteserie på 203 op med en serie på 215, men derudover fik flere af holdets spillere problemer. Randi og Mika snuppede 2 point, men vi tabte serien 6-2 (1080-1060). I tredje serie hævede Brasilia niveauet yderligere. Christine og Charlotte lå til at vinde, men måtte nøjes med 1-1 - og de to øvrige doubler tabte. Dermed var kampen vendt på hovedet og Brasilia førte nu 13-11.

I tredje serie snuppede Charlotte og Christine en sejr med en margin på blot 3 kegler, mens de to øvrige doubler tabte stort. 6-2 til Brasilia bragte dem foran 19-13, og vi må indrømme, at odenseanerne spillede godt i denne serie. Det endte 1185-1051 til Brasilia. 

I femte og sjette serie faldt hjemmeholdets niveau, og vi må være ærlige at sige, at Stenhuset burde have fightet sig tilbage i kampen på dette tidspunkt ved at lægge pres på modstanderen. Men sådan skulle det ikke gå. Sparespillet var meget usikkert og der var mange små førsteslag. I femte serie scorede vi kun skuffende 977 og tabte igen 6-2, og mindsanten om ikke også 6-2 blev resultatet af sjette og sidste serie med 1049 til Stenhuset. 

Dagens resultat betyder, at Brasilia overhaler os i stillingen. Vi dumper ned på en sjetteplads, men har en kamp færre end de to foranliggende hold. Nederlagene til ST og Brasilia i de to seneste kampe betyder, at vi nu meget gerne skal slå Pin Crackers i søndagens udekamp i København for ikke at komme på baghjul i kampen om slutspilspladserne. 

Dagens topscorere: Randi (1171) og Mika (1158). 

Næste kamp er i morgen søndag i Grøndal (København) mod Pin-Crackers kl. 09.00.

 

Stenhusets 4. hold herrer, som spiller i rækken "Nord 1" i Region 1, skulle søndag spille topkamp ude mod HIK Bowling i Hobro. Med en sejr kunne Stenhuset smutte på førstepladsen i rækken.

Det var Stenhuset, der kom bedst fra start i udekampen mod HIK. Første serie blev vundet klart med 699-604. Det skulle desværre vise sig at blive den eneste serie, som Stenhuset vandt. Anden serie var meget tæt, men blev tabt 686-697. 

Efter baneskiftet vandt HIK 718-677 og 675-641.

Heldigvis holdt Stenhuset lige akkurat fast i den samlede sejr på keglerne (2703-2694) i kraft af den gode sejr i første serie. Dermed vandt HIK kampen 6-4 og topper nu rækken, 2 point foran Stenhuset. 

Der venter uden tvivl en spændende kamp, når de to hold til foråret skal spille returkamp i Løvvang.

Dagens topscorer for Stenhuset var Johan med 673. Der var debut til Stefan Schou Larsen på klubbens seniorhold.

Stenhusets damer i 1. division var søndag på en vigtig opgave på udebane i Herning mod Fight. Sydjysk Bowling Team ligger sidst i rækken, mens søndagens modstander Fight indtager næstsidstepladsen, ganske få point efter Stenhuset. Når man ser på udviklingen af dagens kamp, så er det faktisk ganske ærgerligt, at vi ikke slap fra Herning med en sejr, for den lå i vores hule hånd.

Stenhuset var til dagens kamp forstærket med Randi, der sad de seneste kamp på førsteholdet over.

Stenhuset vandt den første serie 4-2. Line (200) og Randi (247) startede fremragende og sikrede deres trio en storsejr på 604-512. Den anden trio (Karen, Carina og Ketty) tabte 520-481.

Anden serie blev meget tæt. Randi, Line og Ninna sled sig til en sejr på 515-503, mens Karen, Carina og Ketty desværre tabte 503-505. Dermed vandt Stenhuset serien 4-2.

I tredje serie var Stenhuset igen uheldige. Line, Ninna og Randi tabte med sølle 3 kegler (532-535), men heldigvis vandt den anden trio med 491-472. Dermed førte Stenhuset 12-6 før sidste serie, og med lidt held havde vi haft 2 eller 4 point yderligere.

I fjerde serie tabte Stenhuset pusten og faldt ned under 1000 kegler. Det blev dyrt, for begge trioer blev tabt. Samlet vandt Fight 1053-993, og dermed fik de udlignet til 12-12. Øv!

Stenhuset holder sig med dagens resultat foran Fight i den samlede stilling.

Dagens topscorer var Randi med 869. Stenhusets score var 4119 mod 4100 til Fight.