Serie 1: Ingen slinger i valsen
- Detaljer
- Oprettet: 7. december 2015
- Skrevet af Per Høberg
Søndag d. 6. december skulle herrernes 3. hold spille sæsonens sjette kamp, denne gang på udebane i Terminalen i Frederikshavn. Holdet skulle på banen straks efter 2. hold herrers fadæse mod Stars & Strikes i samme hal.
Heldigvis gik herrerne frisk til opgaven og endte med at præstere et resultat, som var næsten 300 kegler bedre end 2. holdet (!).
Dagens modstander, BC Royal, gjorde ikke meget væsen af sig. Første serie blev vundet 1057-885. Både Daniel (203) og Bastian (201) startede stærkt.
Anden serie blev ikke mere spændende. Stenhuset vandt 1030-931. De fleste spillere havde dog problemer i denne serie, hvor kun Jacob Justsen (222) holdt fanen højt.
I 3. serie vandt Stenhuset 1053-929, og igen var Jacob stærkeste spiller med 211.
Fjerde serie blev hjemmeholdets bedste, men også Stenhusets bedste serie. Jan P sluttede fremragende af med 230. Stenhuset vandt 1122-970.
Samlet blev det 0-10 (3713-4263).
Dagens topscorer blev Jacob med 800.
Stenhuset topper fortsat serie 1 suverænt, nu med 57 point for 6 kampe.