2. division: Smal udesejr lørdag og uafgjort søndag

Stenhusets 2. hold herrer leverede i weekenden to fornuftige kampe, hvor der blev høstet gode points. Spillet var på det jævne, uden at være imponerende. 

Lørdagens opgave var BK Viborg på udebane. Før weekendens kampe på viborgenserne på sidstepladsen i 2. division, men dette skal man bestemt ikke lade sig snyde af. Divisionen er utroligt tæt i år, og BK Viborg har spillet ganske udmærket på hjemmebane. Stenhuset havde en stor succesoplevelse, da vi i september vandt hele 24-8 over ST. Så der var lagt op til en spændende kamp i Viborg.

Hjemmeholdet startede klart bedst og virkede en tand skarpere en Stenhuset. Førsteslagene sad bedre og hang bedre sammen. Per H og Peter M tante 375-398 og Per D/Jan Boye tabte hele 333-413. Leo og Henrik så også ud til at skulle tabte, men efter en formidabel afslutning, hvor Henrik lukkede med 4 strikes, vandt vi 364-365. En lille optur i nedturen.

Denne spændende afslutning på 1. serie gav selvtillid til anden serie. Det lignede længe 4-4 eller 6-2 til Stenhuset, men vi formåede at sætte en fremragende slutspurt ind. Per H / Peter M var nede i sækken efter at Casper Vognsen fra BK Viborg havde startet med en 6-dækker. Men efter et stærkt comeback vandt vi 418-408. Dermed vandt Stenhuset 8-0 (1182-1089). Dejlig optur, der gav appetit til mere.

Men ak! Tredje serie var til rotterne. Det siger alt om serien, at Leo med 153 var holdets tredje bedste. Det lykkedes heldigvis for Leo og Boye at vidne deres serie, men de øvrige doubler blev tabt stort. Heldigvis kom Stenhuset godt tilbage i fjerde serie, som vi vandt 6-2 (1184-1155). Leo var flyvende med 233, og Bastian, der var indkaldt til kampen efter Binderups afbud, spillede glimrende med 213. 

Samlet vandt Stenhuset 18-14, men tabte keglerne 4380-4516. Topscorer var Leo med 813. 

Søndag galdt det så HIK fra Hobro på hjemmebane i Løvvang. Som altid når de to hold mødes blev det en tæt kamp, som i overensstemmelse med ret og rimelighed endte 16-16. 

Første serie lå til 4-4, men Leo fik lukket med en stribe strikes, som sikrede en sejr med 2 kegler. Dermed vandt Stenhuset 6-2 (1102-1015). Stenhuset spillede stort set på samme niveau i 2. serie, men gæsterne blev desværre en del bedre. HIK vandt serien 6-2 (1147-1104). Tredje serie lignede en katastrofe for Stenhuset. Det så ud til 0-8, men Leo og Per D snuppede en kneben sejr på 392-389. Den fjerde serie bød ikke på meget spænding. Peter/Henrik og Leo/Per D vandt sikkert, mens Henrik J og Boye tabte i en double, hvor HIKs Ole Drensgaard lavede 248. Med 6-2 til Stenhuset i den sidste serie endte kampen 16-16 (4422 til Stenhuset og 4370 til HIK).

Søndagens topscorer var Per D med 643 (3 serier).

Stenhuset ligger efter weekendens kampe nummer 9 i 2. division, men har en kamp færre end de øvrige. Med en 20-12 sejr i denne kamp vil vi rykke fra 9. til 2. pladsen. Det siger lidt om, hvor tæt divisionen er.

Sidste kamp inden jul er mod Stars & Strikes i Terminalen i Frederikshavn på søndag 

Template Design Ext-joom.com