Serie 1: Stenhuset besejrer Brønderslev med 9-1
- Detaljer
- Oprettet: 28. september 2015
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 3. hold herrer kom for 14 dage siden fra land med en 8-2 sejr på udebane i Hjørring - en sejr, der mest af alt var "ærgerlig" pga et dumt pointtab.
I dag gjaldt det så kampen mod Brønderslev BK i sæsonens første hjemmekamp.
Den første serie var præget af usikkert og usammenhængende spil. Stenhuset nåede kun sølle 943 kegler, men trods det magre resultat rakte det alligevel til uafhjort. Gæsternes Carsten Sidelmann havde mulighed for at sikre BBKL sejren med en strike i sidste slag, men han scorede en 9er og dermed sluttede serien uafgjort.
Anden serie blev aldrig spændende. Stenhuset vandt 999-833.
I tredje serie spillede Stenhuset fortsat ikke specielt godt, men bragte sig alligevel foran 4-2 efter en sejr på 949-891.
I fjerde serie blev spillet bedre og Stenhuset vandt 1044-831. Dermed blev det samlet 9-1 til Stenhuset (3935-3498).
Dagens topscorer: Daniel med 736. Godt gået!
Stenhuset er efter 17 point i de to første kampe tophold i serie 1.