4. hold herrer besejrer Hirtshals
- Detaljer
- Oprettet: 28. september 2015
- Skrevet af Per Høberg
I søndagens sene kamp lykkedes det for Stenhusets 4. hold herrer at trække sig sejrrigt ud af en tæt dyst mod Hirtshals BK.
Første serie var lidt af en gyser, som Stenhuset vandt 676-673. Svend Erik Larsen var med 204 sit holds bedste i denne serie og dermed kraftigt medvirkende til de to point.
I anden serie faldt niveauet, men Stenhuset vandt forholdsvis klart med 663-618.
Gæsterne snuppede deres eneste sejr (654-624) i tredje serie, inden Stenhuset sejrede med 695-685 i en tæt afslutning. I fjerde og sidste serie var det Johan med 192 og Freddy med 183, der var holdets bedste.
Samlet vinder Stenhuset 8-2 (2628-2600) og har nu 16 point for 2 kampe.