1. division damer: Stenhuset henter sejr i Brørup
- Detaljer
- Oprettet: 1. november 2015
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets damer i 1. division tog i dag den lange tur til Brørup, som ligger tæt ved Vojens i Sønderjylland. Holdet skulle forsøge at hente sæsonens første sejr.
Stenhuset kom skidt fra start. Den første serie blev tabt 868-924 og spilet fungerede ikke så godt. Heldigvis lykkedes det for Ninna, Line og Ketty at snuppe sejren med blot 15 kegler i deres trio, så nederlaget blev kun på 2-4.
Anden serie blev meget tæt. Undervejs var det svært at forudsige pointenes fordeling, men det endte med at Stenhuset vandt den ene trio med ca. 30 kegler, mens hjemmeholdet vandt den anden med ca. 20. Dermed vandt Stenhuset 4-2 (907-898). En flot serie på 195 til Ninna gjorde godt.
Tredje serie blev Stenhusets svageste. Med 951-847 var hjemmeholdet klart bedst i denne serie. Den ene serie vandt Sydjysk Bowling Team med næsten 150 kegler, mens Stenhuset til gengæld snuppede den anden med ca. 50 kegler. Dermed bragte hjemmeholdet sig atter foran med samlet 10-8.
I sidste serie gjorde Stenhuset rent bord. Spillemæssigt var denne serie dagens klart bedste og heldigvis kastede den gode indsats en sejr på 6-0 af sig. Stenhuset vandt 996-882 og dermed snuppede vi også den samlede sejr på 14-10.
Dagens topscorer for Stenhuset blev Ketty med 670. Hun sluttede af med en serie på 202.
Dejligt med en sejr på kontoen, hvilket uden tvivl gjorde hjemturen sjovere :-)