2. division herrer: Fin pointhøst i halvdårlige kampe
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Herrernes 2. divisionshold skulle i weekenden spille 2 hjemmekampe i 2. division Nord og dermed forsøge at rette op på nederlaget fra første runde.
I lørdagens kamp høstede holdet en sejr på 24-8 over et afbudsramt Hjørring-mandskab. Gæsterne nåede 3888 kegler, og dermed er det selvfølgelig ikke specielt imponerende, at de alligevel fik 8 point. Stenhuset kom ellers godt fra start. Med 6-2 i den første serie og derefter 2 x 8-0 så det ud til at blive en glimrende kamp trods tvivlsomt spil. Men i sidste serie faldt spillet fra hinanden og vi faldt ned på 961 kegler og fik et nederlag på 2-6. Så dejligt med en sejr, men reelt var den for lille. Dagens topscorer blev Claus med 778. Kampen var i øvrigt præget af mange banefejl og dårligt indeklima, så det var lidt af en prøvelse at spille.
I søndagens kamp mod ST 2 så det fra start ud til at Stenhuset havde bedre fat i banerne. Der var bedre bid på kanten og det plejer at passe Stenhuset godt. Første serie var egentlig meget lige, men i slutningen trak Stenhuset det længste strå på alle doubler, og dermed vandt vi (måske ikke helt fortjent) 8-0 (1060-1005). I anden serie var gæsterne i enormt store problemer, så Stenhuset høstede en let 8-0 sejr (1046-958). Dermed førte vi meget overraskende med 16-0.
Herefter skiftede kampen fuldstændig karakter. ST fik meget bedre fat i spillet, og i de to sidste serier blev vi reelt kørt over. I tredje serie scorede viborgenserne 1156 og i fjerde serie 1217. Her kunne Stenhuset slet ikke følge med, og dermed sluttede kampen 16-16. Vi scorede 4233 mod 4336 til ST.
Søndagens topscorer var Per H med 750.
Næste kamp er om 14 dage i Frederikshavn
Dameliga: Super sæsonstart med to storsejre
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets damer fik i denne weekend en glimrende sæsonstart i dameligaen. Såvel lørdag som søndag havde vi hjemmebane mod ligaens to eneste københavnske hold.
Lørdagens kamp mod Politiet IF skulle naturligvis give en sejr, men fra starten så det lidt mere lige ud end vi brød os om. I første serie vandt Stenhuset to tætte doubler, mens den sidste blev tabt kæmpestort. Lotte Houbo kom forfærdeligt fra start med en serie på 100 (en af den typer serier, hvor den onde spiral bare ikke var til at komme ud af). Heldigvis kom Lotte senere stærkt tilbage.
Efter 4-4 i første serie var Stenhuset klart bedst i 2. serie. Stenhuset vandt 6-2, men tabte desværre den eneste tætte serie med sølle 10 kegler.
I de tre følgende serier var Stenhuset atter klart bedst, og serierne sluttede 8-0, 6-2 og 8-0. Sjette serie blev ikke så velspillet og meget tæt. Heldigvis havde Stenhuset marginalerne på 2/3 doubler, samt i det samlede keglefald (4 kegler samlet).
Dermed vandt Stenhuset kampen sikkert med 38-10 (6479-6012). Lørdagens topscorer var Randi med 1280.
Søndagens kamp mod sidste års slutspilsdeltagere fra Pin-Crackers blev også en optur for Stenhuset. Københavnerne blev nemlig sendt hjem med et nederlag på 38-10.
Ligesom i lørdagens kamp startede Stenhuset usikkert (1010 kegler) og tabte den første serie med 2-6. Men herefter fik gæsterne kun 4 point på 5 serier. De fleste serier vandt Stenhuset sikkert, og heldigvis havde vi også marginalerne med os i et par situationer.
Efter weekendens sæsonpræmiere ligger Stenhuset med helt i toppen af ligaen - men også Stars and Strikes, Trekanten og ST har fået den forventede gode sæsonstart.
Søndagens kamp er endnu ikke tastet, så yderligere deltaljer følger
Skidt sæsonstart for Stenhusets seniorhold
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Flere af Stenhusets seniorhold spillede sæsonpræmiere i den forgangne weekend, og det kom der desværre ikke mange point ud af. I samtlige tre tilfælde var der dog tale om svære udekampe.
I 2. division herrer var Stenhusets 2. hold herrer i Brønderslev for at spille mod BK Outsiders 2. Det endte med en sejr på 22-10 til hjemmeholdet, og Stenhuset var ikke i nærheden af flere point. Med undtagelse af en enkelt double, som Stenhuset vandt med 3 kegler, var der niveauforskel i samtlige dyster. Topscorer blev Per D med 783, og der var fornuftig debut til Martin Rosenkvist (760).
I 3. division herrer var Stenhusets 3. hold en tur i Thisted for at spille mod BK Split. Det bliver næppe en kamp, som Stenhusets spilere vil tænke tilbage på med glæde. Hjemmeholdet vandt ubesværet 10-0 (4185-3873). Kun 2. serie, som Stenhuset tante med 11 kegler, var reelt tæt. Topscorer blev Henrik Binderup med 754.
Allerede sidste weekend spillede 2. hold damer sæsonens første kamp i 1. division på udebane mod HIK i Hobro. Denne kamp resulterede i et nederlag på 22-2 (3903-3416). Topscorer blev Ketty med 652.
2. division herrer: Storsejr rakte lige akkurat ikke
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets herrer i 2. division herrer sluttede søndag d. 1/5 en meget omskiftelig sæson af med en hjemmekamp mod Stars & Strikes Frederikshavn. Den omvendte kamp i efteråret vandt frederikshavnerne med 24-8, så Stenhuset havde i den grad revanche til gode.
Rent spillemæssigt blev det ikke nogen stor kamp, men hvad gør det, når kampen ender med en storsejr.
I første serie spillede gæsterne skidt og Stenhuset havde ikke de store problemer med at vinde 8-0. Jan P og Per Dennis vandt med 10 kegler, men de øvrige doubler vandt sikkert.
I anden serie kom Gabi og Leo i krise og tabte klart, men de øvrige doubler vandt stort. Jeppe (219) og Jan P (219) spillede fremragende. Dermed sikkert 6-2 til Stenhuset (1145-1021).
Tredje serie endte også 6-2 (1054-976). Kløjer og Jeppe tabte med 60 kegler, men der var ikke spænding i de to øvrige. Spænding var der til gengæld i 4. serie. I 8. rude kunne kampen slutte 8-0 til begge hold. Men en fremragende slutspurt, bl.a. af en stribe strikes fra Henrik Jensen og en vigtig double fra Per D sikrede en forrygende sejr på 8-0 (1100-1054).
Dermed vinder Stenhuset kampen med 28-4 (4394-4003).
Amici høstede 18 point i dagens hjemmekamp mod HIK, mens Nordkraft fik 11 point i Viborg mod et storspillende ST hold.
Dermed får Nordkraft sølv med 312 point. Amici får bronze med 311 point og Stenhuset får ingen verdens ting med 310 point :-(
At det skulle ende så tæt er symptomet på en særdeles omskiftelig sæson i 2. division - en meget tæt række, hvor alle har slået alle. De to point, som skilte os fra en sølvmedalje, kan vi finde mange steder.
Sæsonens højdepunkter: 24-8 på udebane over ST, 26-6 i lokalkampen mod Nordkraft, 25-7 over LBC i januar, 20-12 ude over oprykkerne fra HIK, 28-4 over BK Viborg og 28-4 over Stars & Strikes
Sæsonens lavpunkter: Nederlag på 28-4 til LBC og en holdscore 4115, nederlag i begge kampe mod bundholdet Viking, hjemmenederlag på 4-28 til Amici, nederlag på 28-4 i Frederikshavn (holdscore 3971).....
Alt andet lige må vi sige, at bundniveauet skal hæves til næste år, men så har holdet bestemt også medaljepotentiale.
Dagens topscorer: Henrik Jensen (618 på 3 serier)
Slutspillet i bowlingligaen endte med bronze til Stenhuset
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
For andet år i træk vandt Stenhusets damer bronzemedaljer i bowlingligaen. Det står klart efter lørdagens semifinale, hvor Stenhuset i "Lanes & Lounges" i Tårnby på Amager tabte klart til Stars and Strikes fra Horsens.
Semifinalerne blev spillet over 2 kampe. Stars and Strikes havde "serveretten" i valg af olieprofik i kraft af deres andenplads i grundspillet. De valgte en 43 fod olie, hvilket viste sig at være et klogt valg - set med deres briller.
De første tre serier i den første kamp var en regulær katastrofe. Stenhuset stemplede slet ikke ind i kampen. I både 1. og 2. serie scorede vi 1014 kegler, og i tredje serie var vi under 1000. Det resulterede i, at vi efter tre serier var bagud 22-2.
Bedst som vi troede, at vi skulle til at eksperimentere os frem til brugbare løsninger til anden kamp, blev det hele vendt på hovedet. I fjerde serie fik Stenhuset meget bedre fat i spillet, mens "de grønne" fik problemer. Stenhuset vandt serien sikkert med 8-0 og scorede 1160. Da femte serie efterfølgende også endte 8-0 til Stenhuset, var det umulige comeback pludselig indenfor rækkevidde. Sjette og sidste serie startede godt for Stenhuset, men fra fjerde rude begyndte problemerne at vise sig. Splits og mange træf til højre for lommen gav svære opstillinger, og så endte det med, at Stars and Strikes trak det længste stå i alle tre doubler. Samlet vandt de dermed 30-18 og bragte sig foran 1-0-
Efter en times pause var vi klar til at tage revanche, og vi spillede VÆSENTLIGT bedre end i den første kamp. Det gjorde vores modstandere desværre også. Lad os bare være ærlige, vi fik ikke et ben til jorden. Kampen sluttede efter fire serier, hvor vi var bagud 28-4 - og dermed kunne vi ikke længere nå sejren. Vi tabte to gange en double, hvor vi scorede over 450. Randi havde en serie på 289. Flere andre spillere gjorde det rigtig godt!
Efter kampen fik Stenhuset overrakt bronzemedaljer af DBwFs formand Torben V. Andersen.
Den anden semifinale blev en gyser af format, som først var afgjort efter midnat, bl.a. pga banefejl og fejl med scoresystemet. Trekanten og Pin-Crackers spillede 1-1 og i omspillet vandt Trekanten med 4 kegler. Dermed spiller Trekanten og Stars and Strikes finale søndag.
Tak til pigerne og til min med-holdleder Henriette for en god sæson :-) Medaljerne overrækkes onsdag d. 4/5 i forbindelse med klubmesterskabet.
1. div damer: Stenhuset fik "æg" på sidste spilledag
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets damer i 1. division vest slutter på sjettepladsen i denne sæson. Det står klart efter lørdagens udekamp mod sølvvinderne fra HIK Hobro. Stenhuset spillede faktisk en ganske hæderlig kamp, men tabte med hele 24-0
Den første serie vandt HIK med 1089-945, og begge trioer tabte forholdsvis klart.
I anden serie blev spillet væsentligt bedre, men selvom keglefaldet (1100-1072) så tæt ud, så tabte Stenhuset desværre begge trioer med 527-533 og 545-567. Øv!
Tredje serie blev tant 929-1009 og sidste serie 997-1058.
Stenhuset bedste spillere i kampen var Lotte (754) og Ketty (739).
Nord 1: Guldet tabt på sidste spilledag
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Herrernes 4. hold havde lørdag mulighed for at sikre sig guldmedaljer på hjemmebane i Løvvang Bowling Center. Sidste kamp i en flot sæson var mod rækkens nummer 2, HIK Bowling 3, og Stenhuset kunne tåle et nederlag på 4-6.
Desværre tabte vi guldmedaljerne ud af hænderne, da det blev til et nederlag på 0-10.
Dermed høster Stenhuset sølvmedaljer i sæsonen 2016/17.
Kampen der ikke tastet i bowlingportalen, derfor dette korte referat
2. division: Herrerne bankede topholdet på udebane
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets herrer i 2. division var i dag på en meget svær opgave på udebane i Hobro mod topholdet HIK-Bowling. Stenhuset rider på en positiv bølge i øjeblikket og kunne med et godt resultat i dagens kamp komme inden for rækkevidde af tredjepladsen.
Der var debut i 2. division til Gabi-Cosmin Antimirescu.
Stenhuset startede kampen godt med en del strikes og sikkert sparespil. Men desværre startede hjemmeholdet også ganske fornuftigt. Per H og Jan P hentede en sejr med 98 kegler, mens de to øvrige doubler endte med et tabe klart. Heldigvis vandt Stenhuset keglerne med blot 3, og dermed sluttede seriern 4-4. Jan P startede sublimt med 245.
Anden serie blev noget bras for Stenhuset. Samlet nåede vi kun 1065 kegler. Både Per H / Jan P og Gabi / Torben tabte klart, men Jeppe og Per D vandt knebent med 3 kegler. Dermed sluttede serien 6-2 til HIK.
I tredje serie spillede Stenhuset fremragende. Per D og Jeppe nåede fantastiske 487 og vandt klart. Leo og Torben vandt ligeledes klart med 435. Per H og Jan P var bagud, men en stærk afslutning gav en kneben sejr med 4 kegler. Dermed vandt Stenhuset 8-0 (1286).
I fjerde serie virkede hjemmeholdet til at være lidt i krise. Stenhuset vandt serien klart med 6-2. Desværre tante Per D og Jeppe, men de øvrige doubler vandt klart. Gabi sluttede godt med 223.
Samlet vandt Stenhuset kampen 20-12 og scorede ca. 4740.
Topscorere: Jeppe (842), Torben (817), Jan P (815), Leo (603 på 3 serier).
Sæsonens sidste kamp er om 14 dage på hjemmebane mod Stars & Strikes Frederikshavn. En stor sejr til Stenhuset i denne kamp kan bringe os op i medaljerækkerne.
Finale i Jysk/Fynsk Turnering
- Detaljer
- Skrevet af Lars Høberg
Det er forår, i den tid på året hvor turneringer skal afsluttes og der skal findes en vinder. Denne Lørdag var det finalen i Jysk og Fynsk turnering, der skulle afvikles i Viby. Stenhuset havde både 1 dame hold, og 1 herrehold med i finalen.
Damerne lagde ud med en super serie, men måtte alligevel se sig slået 659-664 af et velspillende HIK hold. Serien efter lignede en gentagelse. Lucky lavede dagens suverænt højeste kamp på 649, hvilket tvang Randi til at vælte 19 kegler i 10 rude. Og med en Strike og en Spare sikrede Randi sejren 650-649. 3. Kamp var mod forhånds favoritten Stars And Strikes, der levede op til forventningen og gav Stenhuset en bowling lussing 468-671. Kampen nummer 4 var mod Trekanten, og igen blev det en tæt omgang. Denne gang trak Stenhuset det korteste strå, og indkasserede et nederlag 551-554. Stenhuset havde nu 2 point ud af 8 mulige, og langt op til medaljerne. Heldigvis for damerne satte der her en lille slutspurt ind, og sikrede med sejr i de 3 sidste kampe en samlet pointhøst på 8, ud af 14 mulige, og fik på denne måde sneget op på en delt 2. plads. I alt sluttede 4 hold på en delt 2. plads, og af dem bliver Stenhuset placeret højeste, på grund af det højeste samlede keglefald. Stenhuset damer vinder derfor sølv. Stort tillykke!
På rundens 7 serier lavede Randi 1483, Anne 1382 og Lone 1283.
Herrerne lagde ud som lyn og torden, og med 673, 659 og 646, blev de 3 første kampe sikkert vundet, og vi lå på nuværende tidspunkt nummer 1. 4. Serie blev i lige så højt niveau, modstander holdet Trekanten, var desværre bare en smule bedre. Og Stenhuset taber kampen 659-683. Og her fra gik det så ned af bakke. Stenhuset spillede fortsat god bowling, men de mange strikes blev forvandlet til 9’ere. Det samtidigt med at modstanderne på skift lavede deres højeste score mod os, endte med nederlag i de 3 sidste kampe. Stenhuset sluttede på en samlet 5. plads, med 6 point ud af 14 mulige.
På rundens 7 serier laver Claus 1448, Lars 1432 og Rune 1426.
Nord 1: Vi kan selv afgøre guldet i sidste kamp
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 4. hold herrer spillede lørdag en rigtig god kamp på hjemmebane i Løvvang mod Danish Prime. Der var debut i Stenhuset trøjen til vores nye medlem Gabi-Cosmin Antimirescu, og vi kan roligt sige, at det blev en god debut.
Stenhuset besejrede DP med 10-0. Alle serier blev vundet med 100+ kegler, så der var aldrig tvivl om udfaldet. I fjerde serie nåede holdet 811, og det er ikke hver dag vi ser serier over par på 4. holdet. Meget flot!
Gabi startede sin debut med 233 og sluttede med 242 og nåede samlet 853.
Samlet scorede Stenhuset 2962 kegler.
Før sidste spillerunde ligger Stenhuset på førstepladsen med 76 point for 11 kampe. HIK Bowling vandt i Løvvang med 8-2 over Strike, og dermed øgede Stenhuset forspringet med 2 point. HIK har nu 70 point på 3. pladsen.
I sidste runde mødes Stenhuset og HIK Bowling i Løvvang til et vaske ægte guldbrag. Stenhuset kan tåle at tabet 4-6 i denne kamp, men 2-8 vil sende guldet til Hobro, da himmerlændingene har et lille forspring på kegler.
Guldkampen spilles i Løvvang d. 30/4 kl. 10.00.