Nord 1: Stenhuset erobrer førstepladsen

Stenhusets 4. hold herrer spillede lørdag sæsonens tredjesidste hjemmekamp, som var lokalkampen mod Strike. Det var nødvendigt med en sejr for at holde trit med HIK Bowling i toppen. 

Stenhuset spillede en god kamp mod lokalrivalerne. Første serie blev vundet sikkert med 792-668. Per Dennis (230) og Henning (212) viste flaget fra start.

Anden serie gik Strikes vej, idet vi tabte 716-747. Flere spillere på Stenhusets hold gjorde det dog fortsat godt.

Tredje og fjerde serie sad Stenhuset solidt på, selvom det var tætte. Vi vandt 704-680 og 754-726.

Dermed vandt Stenhuset kampen 8-2 (2966-2821). Resultatet er NY KLUBREKORD for 4-mandshold.

Stenhuset erobrer førstepladsen, idet HIK højst overraskende tabte 2-8 på hjemmebane til Hirtshals. 

Stenhuset er nu på førstepladsen, 2 point foran Five o'Clock (som dog har en kamp mere) og 4 point foran HIK. Der resterer to kampe. Stenhuset mangler to kampe i Løvvang mod DP og HIK. Den sidste kamp tegner således til at blive en guldkamp.

Dagens topscorer: Per Dennis (860)

Template Design Ext-joom.com