Liga damer: Stenhuset taber knebent i fantastisk kamp
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Enghaven og Stenhuset gav lørdag morgen hinanden en fremragende kamp i dameligaen; en kamp, som endte med, at hjemmeholdet satte ny dansk rekord på 6 serier. Stenhuset hang dog ganske fornuftigt med i kampen, som var hjemmeholdets bedste nogensinde.
Stenhuset kom skidt fra start og tabte første serie 8-0 (1216-1096). Herefter fulgte en fantastisk velspillet og meget spændende serie, som Stenhuset endte med at vinde 2-6 (1252-1259). Stenhuset havde tre meget høje serier (245 til Lone, 238 til Mika og 221 til Emma - og disse var heldigvis fordelt på alle tre doubler).
Tredje serie endte 4-4. Enghaven vandt to doubler, men Stenhuset snuppede keglerne med 1184-1194.
I fjerde serie scorede Stenhuset imponerende 1277, men tabte alligevel 6-2, idet hjemmeholdet nåede helt op på 1326. Vores eneste sejr hentede vi med blot 2 kegler.
I femte serie gik alle marginalerne Stenhusets vej. Vi vandt 8-0 så smalt som 1170-1209. Det siger sig selv, at alle doublerne var tætte. Dermed var stillingen uafgjort inden den sidste serie, som Enghaven vandt 6-2 (1284-1152).
Samlet 26-22 til Engahven (7432-7187). En meget seværdig kamp, som Stenhuset havde stor ære af. Og selvom dagens nederlag var det femte i træk, så hænger Stenhuset fortsat på i kampen om slutspilspladserne.
Dagens topscorere:
Maria 1244
Mika 1224
Randi 1219
Lone 1209.
Fire spillere over par er meget sjældent, og Emma var med 1189 endda tæt på at blive den femte. Godt spillet piger. I morgen søndag skal vi forsøge at vende stimen af nederlag, når vi skal på besøg hos ST i Viborg.
2. division: Stenhuset klatrer mod toppen efter storsejr
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhuset spillede søndag en glimrende hjemmekamp mod HBC fra Holstebro, som blev sendt hjem med et stort nederlag på 28-4.
Stenhuset bragte sig i de første tre serier foran med 24-0. I første serie var Stenhuset suveræne, og cifrene 1229-993 taler for sig selv. Per D lagde flyvende fra land med 240.
I anden serie vandt Stenhuset to doubler sikkert, mens den sidste var tæt. Her endte Stenhuset med at trække det længste strå, idet vi vandt med 10 kegler. Stenhuset nåede 1139.
I tredje serie blev det til 1129 mod 970 til gæsterne. Henrik og Boye vandt med kun 4 kegler. Så nu lurede "ægget" om hjørnet.
I fjerde serie sikrede Henrik/Boye samt Leo/Martin sig sejre, mens Per D og Jan P desværre tabte - og lige akkurat stort nok til, at gæsterne også snuppede keglerne.
Dermed vandt Stenhuset 28-4 (4552-4025).
Dagens topscorer var Martin med 835.
Om 14 dage har Stenhuset endnu en dobbeltkamp på hjemmebane, hvor modstanderne er BK Nordkraft og BK Outsiders.
Herreliga: Klart nederlag mod danmarksmestrene
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Der var ingen, der forventede en hjemmesejr, da Stenhuset i dag tog imod Trekanten i herreligaen. Mindre kunne også gøre det! Men desværre blev nederlaget stort, og Stenhuset hænger nu fast i bunden af ligaen.
Stenhuset bed godt fra sig i starten af kampen. Første serie blev tant 0-8, og især en række missere i sparespillet kom til at koste dyrt. Herefter kom Stenhuset godt igen og vandt 6-2 i anden serie med 1216-1148.
I tredje serie faldt Stenhuset ned på 1048 og var heldige med at hente 2 point. Fjerde serie blev langt mere velspillet, men trods 1248 blev det kun til 2 point, da Trekanten lavede 1353.
I de sidste to serier lavede gæsterne 1272 og 1363, og dette havde Stenhuset intet modsvar til. Det blev ikke til point.
Dermed tabte Stenhuset 10-38. Vi ligger placeret lige over nedrykningsstegen, og p.t. ser det ud til, at Center (som ligger nummer 9) bliver en vigtig konkurrent i bundgyseren.
Dagens topscorer var Jeppe med 1007 (5 serier).
Om 14 dage har Stenhuset endnu en dobbeltkamp på hjemmebane, når Stars & Strikes og Enghaven kommer på besøg.
Dameliga: Nederlag i tæt kamp mod RBK 90
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets damer led søndag det fjerde nederlag på stribe, da RBK 90 fra Randers hentede en smal sejr på 26-22 i en meget tæt kamp i Løvvang Bowling Center.
Stenhuset kom bagud 4-12, inden holdet for alvor løftede niveauet i tredje serie, som blev vundet 8-0. Herefter kom Stenhuset foran 18-14, inden gæsterne vandt 6-2 i begge de sidste serier.
Især to spillere fra Stenhuset var flyvende i dag. Mika lavede 1300 med en serie på 289, som var meget tæt på at resultere i en 300 serie. Randi nåede ca. 1280.
Trods dagens nederlag ligger Stenhuset fortsat indenfor slutspilspladserne, idet vi p.t. holder fast i fjerdepladsen. Men placeringerne 3-7 ligger meget tæt.
Kampen er endnu ikke tastet i bowlingportalen.
1. division damer: Nederlag mod Lucky
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Efter sejren på 14-10 i lørdagens kamp mod Fight, måtte Stenhuset søndag se sig besejret, da det andet Herning-hold i 1. division gæstede Løvvang.
Det startede ellers fremragende for Stenhuset, som vandt første serie med 6-0 i sikker stil. Med hele 1003-865 var der tale om en sikker sejr.
I de efterfølgende serier faldt Stenhusets niveau desværre, og med seriescorer på 949, 877 og 912 blev det "kun" til 4 point i de sidste tre serier. Dermed kunne Lucky rejse hjem med en sejr på 14-10.
Dagens topscorer blev Carina med 684.
Med dagens nederlag ligger Stenhuset på femtepladsen i 1. division.
3. division: Stenhuset hev sejr i land over BK 98
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 3. hold herrer sikrede sig søndag den femte sejr på stribe, da et truende nederlag mod BK 98 fra Fjerritslev blev vendt til en sejr.
Stenhuset tabte første serie, inden anden serie blev vundet stort. I tredje serie, som var meget tæt, manglede Stenhuset marginaler og kom bagud 2-4. Men heldigvis sejrede vores hold solidt i 4. serie, og dermed var en sejr på 6-4 en realitet.
Kampen er endnu ikke tastet i bowlingportalen.
3. division: Stenhuset til tops efter sejr
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhuset 3 måtte lørdag spille kamp uden modstander, da BK Skive 2 ikke fandt vej til Løvvang.
I en meget velspillet kamp sikrede Stenhuset sig 10 point og nåede næsten 4350 kegler.
Topscorer blev Daniel, der nåede næsten 210 i snit. Meget flot!
Dagens resultat bringer Stenhuset op på en delt 1. plads i 3. division herrer.
Liga damer: Stenhuset tabte til mestrene
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhuset led lørdag det tredje nederlag i træk i dameligaen, da Trekanten kunne drage hjem fra Løvvang med en sejr på 21-27.
Stenhuset kom bedst fra start i en spillemæssigt god førsteserie, som blev vundet 6-2. Herefter sluttede 3. serie 4-4, inden Trekanten hævede niveauet kraftigt i tredje serie, som de vandt 8-0.
Kampen er endnu ikke tastet - flere detaljer følger.
2. division herrer: Nederlag i lokalkamp
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 2. hold herrer spillede lørdag en meget tæt lokalkamp i 2. division herrer mod LBC 2. LBC lå før dagens kamp på førstepladsen, mens Stenhuset lå midt i rækken.
Første serie sluttede 2-6 til LBC. Stenhuset scorede 1069 mod 1138 til LBC. Kun Leo og Per D sikrede 2 point.
Anden serie sluttede 4-4. En overgang truede et nederlag på 0-8, men da både Leo og Per D sluttede med sammenhængende strikes vandt de ikke alene serien - den sikrede også, at Stenhuset vandt keglerne med én.
Tredje serie sluttede også 4-4 (1068-1054). I fjerde serie så Stenhuset ud til at skulle vinde 8-0 eller 6-2, men en svag (og for Stefans vedkommende meget uheldig) afslutning gjorde, at resultatet blev 4-4.
Dermed sluttede kampen 14-18 til LBC (4272-4326).
Topscorer blev Leo med 835.
1.division damer: Tæt kamp gav sejr til Stenhuset
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets damer spillede lørdag en meget tæt kamp mod Fight i 1. division damer.
Det samlede keglefald (3740-3742) illustrerer meget godt, hvor tæt kampen var. Men mens Fight væltede flest kegler, var det heldigvis Stenhuset der snuppede sejren, og dermed overhalede vi Fight i den samlede stilling.
Efter 0-6 i første serie, hvor Stenhuset kun tabte med sølle 23 kegler, vandt vi 6-0 i anden serie med samlet kun 15 kegler. Herefter vandt Fight tredje serie med 4-2, inden Stenhuset hev sejren i hus med 6-0 i sidste serie.
Dagens topscorer var Karen Birgitte med 696.
Kampen sluttede 14-10 til Stenhuset