1. division damer: Klart nederlag mod Fight

Stenhusets damer i 1. division tabte dagens hjemmekamp mod Fight fra Herning med 6-18.

Nederlaget var helt klart større end fortjent, for Stenhuset var rigtig godt med i store dele af kampen, men manglede marginalerne.

Første serie blev tabt 0-6 (978-1003). Den ene trio blev tabt med 10 kegler og den anden med 15. Surt! Gitte (198) og Line (188) startede bedst, men desværre var de på hver sin trio.

I anden serie vandt de to hold en trio hver. Stenhuset var en smule foran gæsterne på kegler, og derfor vandt Stenhuset 4-2 (977-969). Line (194) og Ruth (192) var bedst i denne serie.

I tredje serie tabte Stenhuset 2-4. Ketty spillede en flot serie med 203, men det var desværre ikke nok til at trioen vandt. Heldigvis vandt den anden trio (Line, Carina og Lisbeth), og dermed sluttede serien 945-984. 

I sidste serie hævede Fight niveauet betragteligt og Stenhuset var chanceløse. Det blev 0-6 (943-1109). 

Ketty scorede 215 i sidste serie og blev dermed topscorer med 737.

Stenhusets sidste kamp i denne sæson er mod HIK Bowling på udebane. Denne kamp vil næppe ændre på, at Stenhuset slutter på 6. pladsen i 1. division. 

 

Template Design Ext-joom.com