2. division: Herrerne bankede topholdet på udebane

Stenhusets herrer i 2. division var i dag på en meget svær opgave på udebane i Hobro mod topholdet HIK-Bowling. Stenhuset rider på en positiv bølge i øjeblikket og kunne med et godt resultat i dagens kamp komme inden for rækkevidde af tredjepladsen. 

Der var debut i 2. division til Gabi-Cosmin Antimirescu. 

Stenhuset startede kampen godt med en del strikes og sikkert sparespil. Men desværre startede hjemmeholdet også ganske fornuftigt. Per H og Jan P hentede en sejr med 98 kegler, mens de to øvrige doubler endte med et tabe klart. Heldigvis vandt Stenhuset keglerne med blot 3, og dermed sluttede seriern 4-4. Jan P startede sublimt med 245.

Anden serie blev noget bras for Stenhuset. Samlet nåede vi kun 1065 kegler. Både Per H / Jan P og Gabi / Torben tabte klart, men Jeppe og Per D vandt knebent med 3 kegler. Dermed sluttede serien 6-2 til HIK. 

I tredje serie spillede Stenhuset fremragende. Per D og Jeppe nåede fantastiske 487 og vandt klart. Leo og Torben vandt ligeledes klart med 435. Per H og Jan P var bagud, men en stærk afslutning gav en kneben sejr med 4 kegler. Dermed vandt Stenhuset 8-0 (1286). 

I fjerde serie virkede hjemmeholdet til at være lidt i krise. Stenhuset vandt serien klart med 6-2. Desværre tante Per D og Jeppe, men de øvrige doubler vandt klart. Gabi sluttede godt med 223.

Samlet vandt Stenhuset kampen 20-12 og scorede ca. 4740. 

Topscorere: Jeppe (842), Torben (817), Jan P (815), Leo (603 på 3 serier).

Sæsonens sidste kamp er om 14 dage på hjemmebane mod Stars & Strikes Frederikshavn. En stor sejr til Stenhuset i denne kamp kan bringe os op i medaljerækkerne.

 

 

Template Design Ext-joom.com