Liga herrer: Nederlag i tæt kamp
- Detaljer
- Oprettet: 28. februar 2016
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Herrernes førstehold spillede i dag søndag sæsonens sidste hjemmekamp mod Enghaven fra Vejle. Enghaven kandiderer til en slutspilsplads, og havde i gårdagens kamp mod topholdet fra Trekanten, vundet en sikker sejr, så Enghaven var favorit. Kampen blev spillet på olieprofilen Los Angeles.
Kampen blev kendetegnet ved at Enghaven med deres store rutine i at spille i ligaen, viste deres evne til at afgøre de tætte afslutninger. Det er noget vi skal blive meget bedre til.
Første serie var en jævn affære, hvor en double gik sikkert til hver side, mens den sidste var tæt. Desværre endte den med at vi tabte 346-352. Dermed blev det 2-6 og 1139-1158.
Anden serie forløb som den første. Igen var der en tæt serie, og denne gang kom der ikke nogen afgørelse, idet den endte uafgjort 388-388. Dermed 3-5 og 1204-1263.
Tredje serie blev ulideligt tæt. Alle tre doubler blev først afgjort i sidste rude, og der var fuldt pres på. Vi vandt en double med 387-382 efter tre strikes af sidste spiller, mens de to øvrige blev tabt 379-391 og 391-406. Dermed blev keglerne også tabt, så igen 2-6 efter samlet 1157-1179.
Nu skulle vi igang, og det kom vi. Vi spillede nu bedst, og tog to ud af tre doubler. Samlet 6-2 til os med 1228-1158. Efter fire serier var stillingen 13-19.
I femte serie kom vi igen i problemer. Vi spillede udmærket, men Enghaven var bedre. Vi tabte en serie med 10, efter 449-459. Vi fik dog vundet en double med 396-384, og dermed blev det 2-6 og 1219-1282. Samlet inden sidste serie 15-25.
Så skiftede spillet igen, og i sidste serie var vi stærkest, men Enghaven fik det maksimale ud af deres erfaring og vandt to tætte doubler med 406-420 og 421-435. Den sidste vandt vi sikkert og så blev det en deling 4-4. Samlet endte kampen dermed 19-29. Keglerne samlet 7205-7263 viser at Enghaven var klart bedst i de tætte serier.
Bedste personlige resultater blev Kløjer med 1256 og Erik med 1037 (5).
Nu er der to uger til næste runde, som er udekampe mod Suså i Næstved og Brasilia i Odense. Vi er på 6. pladsen, 10 point fra Brasilia på 5. pladsen, og 32 point op til en slutspilsplads. Vi har 55 point ned til en nedrykningsplads.