2. division herrer - Vigtig sejr i meget tæt række
- Detaljer
- Oprettet: 24. januar 2016
- Skrevet af Lars Høberg
2. hold herrer tog i dag i mod ST 2 i Løvvang Bowling Center. Dagen bød på comeback til Henrik Jensen efter et par kampe på 3. holdet.
1. serie blev en noget trist affære. Ingen fra vores hold ramte for alvor formen fra start, hvilket afspejles i at vores højeste score var 188. Dette straffede ST, og vi tabte 1. serie med 2-6 (1007-1074).
2. serie kom der andre boller på suppen. Flere af vores spillere begyndte at finde formen frem, og dette presse ST tilbage. Alligevel stod vi med tætte kampe til sidst. Resultatet af serien blev 6-2 til os, og dermed er der udlignet til 8-8. Seriescoren blev vundet knebent med 1109-1101.
3. serie blev også en rigtig tæt affære. De fleste dobler blev først afgjort til allersidst. Den ene blev vundet sikkert med 36. Den næste blev også hevet i land med 22. Den sidste blev en ægte neglebider, og blev vundet med mindst mulige margin, nemlig med 1 sølle kegle. Optur for holdet og 8 gode points på kontoen. Det blev også den keglemæssigt bedste serie indtil nu med 1158. Dermed 16-8 samlet.
Sidste serie blev scoren igen løftet. Vi dominerede totalt den ene double, som blev vundet med hele 130 kegler af Jan B og Leo. Denne gav god ro omkring det samlede keglefald. De 2 restende doubles blev mere tætte. Claus og Henrik J måtte, på trods af en score på 411, se sig slået af en stærkt spillende ST double, som scorede 435. Den sidste double bestående af Jen P og Henrik B hev en smal sejr hjem på 366-349.
Kampen sluttede dermed 22-10 og med keglerne 4479-4355. En rigtig god sejr for 2. holdet, som dermed er helt med i kampen om medaljerne. Rækken er usandsynlig tæt. Vi har pt. 31 points op til nummer 2 og 3 og kun yderligere 8 point op til Nordkraft på 1. pladsen. Vi har spillet 1 kamp mindre end disse hold, og kan dermed bringe os helt ind i kampen med sejre i de kommende kampe.
Dagen personligt bedste resultater var Jan B med 791 og Henrik J med 785.
Næste kamp er lørdag d. 13-02-2016, kl. 10:00 i Løvvang, hvor modstanderen er LBC 2.