1. division damer: Stenhuset tabte i Herning
- Detaljer
- Oprettet: 15. februar 2016
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 2. hold damer var søndag en tur i Herning for at spille mod BK Lucky. Der var debut til Emma K. M. Jensen, der netop er rykket op fra ungdomsafdelingen.
Første serie blev en tæt affære. Den ene trio (Lisbeth, Carina og Ketty) tabte knebent med 475-501, mens Line, Emma og Karen med hiv og sving vandt 580-578. Emma startede med en flot serie på 219. Dermed vandt Lucky serien med 4-2.
Anden serie endte med samme resultat. Vores første trio tabte klart med 550-487, mens Line, Emma og Karen igen vandt i en spændende kamp med 546-522.
I tredje serie var alle marginaler imod Stenhuset. Begge trioer var tætte, og begge gik desværre hjemmeholdets vej med hhv. 505-490 og 475-469. Lucky var bestemt til at tale med i denne serie, så ærgerligt at vi ikke lige fik 2-3 ekstra spares, hvilket kunne have sikret 6-0 til os i stedet for 0-6.
Heldigvis kom vi tilbage i sidste serie. Carina, Ketty og Aase tabte 558-513 (men spillede fint), mens Line (199), Karen (156) og Emma (225) storsejrede 503-580. Dermed endte serien 4-2 til Stenhuset.
Samlet vandt Lucky 16-8 (4192-4149). Stenhuset havde bestemt fortjent flere point i denne kamp, for den var meget tæt. Tredje series manglende marginaler blev desværre afgørende.
Topscorere i dag: Emma (795) og Ketty (751).