1. division damer: Hæderligt nederlag i Kolding
- Detaljer
- Oprettet: 6. september 2015
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets damer i 1. division var i dag (søndag d. 6/9) på det, der på forhånd lignede en af sæsonens sværeste opgaver. Modstanderen var Trekanten 2 på udebane i Kolding. I sidste sæson fik Stenhuset store stryg i den tilsvarende kamp, og Trekanten endte da også med sølvmedaljer om halsen.
I dag skulle der for første gang spilles det nye format: Trio med 4 serier. Samtidig var der debut på holdet til Line D. Olsen, som netop er rykket op fra ungdomsafdelingen.
Stenhuset fik en forrygende start på kampen, idet første serie blev vundet 6-0. Ruth, Grethe og Ketty vandt 514-502, mens Line, Carina og Ninna vandt 479-451.
I anden serie var heldet ikke med Stenhuset. Niveauet faldt en smule, men marginalerne tilfaldt Trekanten, som vandt 443-421 og 441-430.
I tredje serie vandt Ruth, Grethe og Ketty med 488-475 i en spændende serie, mens Line, Lisbeth og Ninna tabte med næsten 100 kegler. Dermed vandt hjemmeholdet 4-2. Resultatet blev det samme i 4. serie, hvor Trekanten vandt 4-2 (943-891).
Samlet blev det 14-10 til Trekanten - et resultat som Stenhuset sagtens kan leve med. Men vi må også ærgre os en smule over, at vi ikke kendte vores besøgstid lidt bedre. Især i 2. serie kunne vi med lidt mere held i sprøjten sagtens have vundet.
Dagens topscorer: Ketty (723)