Herrerne sikrede den første ligasejr

Efter at have fået en fornuftig debut i herreligaen i lørdagens kamp mod Brasilia, skulle vi i dag søndag vise at vi har niveau til at spille med i ligaen, mod Suså BC, et af de hold som vi skal kunne matche.

Vi skulle som lørdag spille på olieprofilen Los Angeles, og det skulle vise sig at vi var blevet bedre til at håndtere den og hvordan den udvikler sig.

Vi startede langt bedre end lørdag. Det stod hurtigt klar at vi ville vinde to doubler og keglerne så det blev 6-2 med 1148 mod 1059.

Den anden serie blev som lørdag en udfordring. Vi har fortsat lidt svært ved at håndtere ændringerne i olien, og det pressede os. Vi måtte tage et nederlag i to doubler, mens den sidste blev vundet så stort 408-285 at vi lige kunne tage de samlede kegler med 2, 1072-1070. Men langt bedre end lørdagens 984.

Tredje serie havde vi sikkert fat i, godt hjulpet af Torben med 275 og Erik med 255. De afgjorde i praksis to doubler og keglerne, så det blev 6-2 og 1181-1015.

Nu begyndte spillet igen et køre, og vi fik os spillet op på et højere niveau. Det gjorde Suså BC også, og der blev kamp de samlede kegler, som vi tabte med 19. Vi havde styr på to doubler, men den tredje blev desværre tabt for stort. 4-4 og 1202-1221.

Femte serie udviklede sig igen efter modellen at vi havde fat i de to doubler og tabte den tredje. Keglerne blev sikkert vores, så 6-2 og 1176-1086.

Sidste serie blev lidt tæt uden at blive rigtigt spændende. Vi måtte se os slået i en double, men den sidste double tabte så stort at også keglerne blev tabt. det blev så 4-4 med 1116-1143.

Samlet vandt vi således 30-18 med de samlede kegler 6895-6594. Vi tabte ikke en serie i dag, hvor vi tog points: 6-4-6-4-6-4 på de seks serier.

Vi fik også demonstreret at Susås Kasper Walther med 1361 og stabilt spil med alle serier over 200, var kampafgørende for Suså BC. Hans double tog alle 12 points, og hans kegler vandt i hvert fald en gang de samlede kegler.

Bedste personlige resultater for Stenhuset var Erik med 1305, og Torben med 1044 (5).

Nu er der fire ugers pause inden vi skal til Rødovre og møde de to hold der har hjemmebane der (BK Hook og Center). Vi har afbud fra Jeremy, Rune og Henrik Jensen der skal til udlandsstævne.

Template Design Ext-joom.com