Stor succes i julestævnerne 2014
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets spillere opnåede i juleperioden nogle meget bemærkelsesværdige resultater i julestævnerne rundt om i Vestdanmark.
I Brasilias Julestævne (Odense), som er et no-tap stævne, vandt Jeremy A. Christensen på imponerende vis foran landsholdsspilller Thomas Larsen. Jeremy scorede 888 på 3 serier (300 - 300 - 288). Sejren indbragte 6000 kroner i førstepræmiepulje. SÅDAN! Stort tillykke til Jeremy, der i december også vandt et stort internationalt ungdomsstævne i Sverige.
I Viborgkredsens julestævne fik Stenhuset to spillere i top 10. Claus L. Sørensen leverede en fremragende præstation med 1363 i rene kegler (1513 med handicap), hvilket rakte til en 2. plads. Og Randi B. Christensen forbedrede sin personlige rekord med 80 kegler og blev med 1425 i rene kegler (1485 med handicap) nummer 7. Flot spillet!!!
Ungdomsrækken i Viborg blev vundet af Stenhusets Stefan Schou Larsen med flotte 1364 (1232 i rene kegler). Meget flot spillet af Stefan.
I Stenhusets eget julestævne vandt Leo B. Jacobsen række 4, mens Grethe T. Madsen vandt række 6. Ungdomsrækken blev vundet af Jeppe Jakobsen med flotte 1249. Tillykke med det :-)
RIGTIG GODT NYTÅR TIL ALLE - og tillykke med de mange flotte julestævneresultater. Det vidner om en meget stor talentmasse i Stenhuset. Vi går et spændende år i møde!!!
Jeremy A. Christensen vinder internationalt ungdomsstævne i Sverige
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Jeremy A. Christensen gav i weekenden d. 20.-21. december sig selv en tidlig julegave, da han spillede sig til en sejr i DV8 Junior Masters i den svenske by Ängelholm. Det er anden gang i denne sæson, at Stenhusets unge talenter sejrer under udenlandske himmelstrøg. I efteråret vandt Mika Guldbæk junior Irish Open i Dublin, og nu var det altså Jeremy, der triumferede i Sverige.
Jeremy var bedste spiller i kvalspillet, hvor han scorede 1240 kegler - én kegle mere end Jonathan Martinsson fra svenske Tingsryd KK på andenpladsen.
I finalespillet (første trin) kom Jeremy lidt sløvt fra start, men fik sig hurtigt spillet op. De tre serier blev: 177, 190 og 233, hvilket bragte ham op på samlet 600 kegler (2. plads på trinet).
I den endelige finale skulle Jeremy op mod en anden dansker, nemlig Patrik J. Sørensen - og her vandt Jeremy sikkert med 221-192.
Sejren indbragte bl.a. Jeremy 3 nye bowlingkugler og masser af værdifuld erfaring.
Se Jeremy udfolde sig på svensk i et interview efter sejren: KLIK HER
Stenhuset ønsker stort tillykke til Jeremy med den flotte sejr.
To jyske mestre ved UJM mix
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Jeremy Christensen og Mika Guldbæk fortsætter med at imponere ved de danske og jyske ungdomsmesterskaber. Søndag d. 30/11 kunne de to unge talenter føje endnu en medalje til den efterhånden store samling, da det blev til en triumf af de større ved de jyske ungdomsmesterskaber (mix) i Herning. Også Stenhusets Christine Hansen kunne hænge en medalje (af bronze) om halsen.
Vi begynder med ynglingene, fordi Jeremy Christensens mesterskab ikke alene var flot - det kom i hus på baggrund af en spillemæssigt sublim præstation. Jeremy stillede op sammen med Cecilie K. Pedersen fra Enghaven, og med imponerende 2631 kegler i indledende runde (heraf 1383 til Jeremy) var ingen i nærheden af at udfordre deres førsteplads. Se Jeremys serieforløb her: 215, 216, 279, 236, 223, 214. Bum! I samme række spillede også Christine Hansen en fremragende start, da hun scorede 1274. Hun spillede sammen med Nichlas Christensen, der scorede 1096.
Udover Jeremy og Christine, som kvalificerede sig til finalen, var der flere andre Stenhuset spillere, der gjorde det rigtig godt i ynglingerækken. Jeppe Jakobsen og Emma KM Jensen stillede og sammen, og de snuppede en flot femteplads med 2207 kegler. Daniel G. Nielsen og Line D. Olsen scorede 2099 og blev nummer 7. Endelig sluttede Charlotte Tranum og hendes makker fra Horsens på 10. pladsen.
I ynglingenes finale skulle Jeremy & Cecilie og imod Christine og Nichlas i den første semifinale. Det blev en højdramatisk og meget velspillet kamp, som endte med at blive afgjort med sølle 3 kegler (873-870). Christine scorede 183 og 216, mens Jeremy opnåede to serier 225 og 236! Dermed måtte Christine "nøjes" med bronze, mens Jeremy og Cecilie gik videre til finalen mod Patrik Sørensen (Enghaven) og den tidligere Stenhuset-spiller Rikke N. Johansen (nu Stars & Strikes). I finalen fortsatte Jeremy det fremragende spil, og med to serier på 245 og 235 var han finalens bedste spiller. Sejren blev på 823-799, og dermed kunne Jeremy hænge guldmedaljen om halsen. Flot!!!
I juniorrækken stillede Mika Guldbæk op sammen med Niklas J. Sørensen fra Stars & Strikes. De to scorede 2413 i indledende runde, heraf 1302 til Mika. Især 3.-5. serie var imponerende: 247, 246 og 247 vidner om Mikas enorme talent.
Camilla Tranum stillede op sammen med Frederik Mathiasen fra Trekanten, og de opnåede en sjetteplads. Camilla spillede fint med 985.
I juniorernes semifinale vandt Mika og Niklas forholdsvis sikkert over et par fra Horsens/Herning (748-690), og dette endda uden at spillet fungerede specielt godt. Det blev meget bedre i finalen mod Line B. Christiansen (Stars & Strikes) og Marcus Christensen (Trekanten). Finalen blev aldrig spændende, dertil var Mika og Niklas for suveræne. De vandt 852-682 (!) og Mika scorede 214 og 220. Flot guldmedalje - fortjent guldmedalje! Stort tillykke herfra.
I puslingerækken var der ingen deltagere fra Stenhuset.
Se alle resultater fra JM Mix her: http://bowling.erikkalmar.dk/ujmmix14/
Regionsmesterskab 2014 - En overvældende Stenhuset succes :-)
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Hjørring Bowling Center lagde i den forgangne weekend baner til regionsmesterskabet for seniorer. Regionsmesterskabet kaldes også "Nordjysk Mesterskab". Stenhusets spillere opnåede mange flotte resultater. Det blev til ikke færre end fire guldmedaljer ud af 8 mulige, hvilket må betegnes som lidt at en succes! Og især i herre E/A rækken var Stenhuset alt dominerende - her snuppede vi alle medaljerne!
Se blot disse resultater:
Damer E/A
GULD til Lone Toft Thomsen med 1314
Sølv til Maria Bak Gerding med 1174
Damer B
Sølv til Ninna Larsen med 1077.
Damer D
Bronze til Lisbeth Bang med 762
Herre E/A
GULD til Jeremy A. Christensen med 1382
Sølv til Henrik Klujeff med 1340
Bronze til Rune A. Christensen med 1272
Herre B
GULD til Claus Sørensen med 1229
Bronze til Leo B. Christensen med 1165
Herre C
GULD til Johan Schou Larsen med 1141
Der var mange flere deltagere fra Stenhuset end blot medaljetagerne: Se alle resultater på Region 1's hjemmeside.
International triumf for Mika Guldbæk
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets Mika Guldbæk har i weekenden d. 8.-9. november vundet U16 pigerækken i Junior Irish Open i Dublin.
Mika blev stævnets SUVERÆNE vinder med 1279 kegler på seks serier.
Stævnet havde deltagelse fra Irland, England, Tyskland, Holland og Danmark.
Det kan bemærkes, at Mikas resultat var så imponerende, at det også ville have været nok til at vinde U19 rækken.
Stort tillykke til Mika med den flotte sejr.
Se resultaterne her: http://www.tenpinbowling.ie/Junior%20Irish%20Open%202014%20U16%20Girls%20-%20Combined.pdf
Status i Ungdoms-Ranking
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
I Danmarks Bowling Forbunds ranglisteturnering for ungdomsspillere (Ungdoms-Ranking) er der nu spille 4 ud af sæsonens i alt seks ungdomsstævner.
I ranglisteturneringen for junior piger ligger Mika Guldbæk på 2. pladsen med 170 point og er reelt allerede sikret deltagelse i rankingfinalen (hvortil de seks bedste junior piger kvalificerer sig). På syvendepladsen finder vi Maria Jul Jensen med 100 point, blot 5 færre end spilleren på den adgangsgivende sjetteplads. Det skal blive spændende at følge sæsonens to sidste ungdomsstævner på dette punkt.
I rækken for junior drenge ligger Jacob Larsen på en flot 11. plads i kraft af de point, han for nyligt opnåede i SAMs ungdomstræf-
I rækken for ynglinge piger ligger Christine Hansen og Emma K.M. Jensen hhv. nummer 1 og 2, mens Charlotte Tranum ligger nummer 7 med 70 point. Der er dog 40 point op til 6. pladsen.
Endelig i rækken for ynglinge drenge ligger Jeremy A. Christensen nummer 3 med 100 point. Stefan Schou Larsen og Daniel G. Nielsen ligger hhv. nummer 14 og 15.
Du kan se hele ungdoms-ranking listen på bowlingsport.dk
SAMs 2014: En sand Stenhuset triumf
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Løvvang Bowling Center dannede i dagene 1.-2. november 2014 rammen om et af Danmarks største og ældste ungdomsstævner, nemlig SAMs ungdomstræf. Sams ungdomstræf er i en lang årrække blevet arrangeret af Aalborg Kredsen, og stævnet har navn efter den mangeårige ivrige bowler og sportsjournalist på Aalborg Stiftstidende, Ejvind Samuelsen. Årets stævne blev afviklet i SAMs ånd: Masser af glade unge mennesker fra nær og fjern, masser af god stemning & fællesskab – og naturligvis masser af god bowling.
Rent sportsligt blev stævnet lidt af en triumf for Stenhuset. Vi havde tre håndfulde spillere til start i stævnet, og mange af disse kom med i finalespillet. I den endelige finale stod hele tre Stenhuset spillere, og bemærkelsesværdigt er det, at ynglingenes finale (de 16-18 årige) for første gang nogensinde stod mellem to Stenhuset spillere. Finalerne resulterede i en flot sejr i ynglingerækken til Jeremy A. Christensen, mens både Christine Hansen og Mika Guldbæk opnåede flotte 2. pladser. FLOT FLOT FLOT. Mere herom senere.
Allerede i de indledende runder gjorde Stenhusets spillere sig flot bemærket. I puslingerækken blev Stenhusets to unge deltagere, Viktor K. Madsen og Loke Houbo Christensen, hhv. nummer 13 og 14 med flotte resultater.
I juniorrækken indtog Stenhusets stortalent, Mika Guldbæk, førstepladsen efter indledende runde med 1243. En flot 13. plads opnåede Jacob Larsen med 943, mens Maria Jul Jensen blev nummer 18 med 893. Camilla Tranum og Nicklas Johansen blev hhv. nummer 25 og 26.
I den stærkt besatte ynglingerække havde Stenhuset efter indledende runde ikke færre end 4 spillere i top 10. Jeremy A. Christensen indtog 2. pladsen med 1222, mens Christine Hansen med 1185 var nummer 4. Emma K. M. Jensen var med 1156 nummer 6, mens Daniel G. Nielsen med 1121 var nummer 9. Udenfor finalerækkerne sluttede Jeppe Jakobsen som nummer 20, Tobias Madsen som nummer 24, Line D. Olsen som nummer 29 og Charlotte A. Tranum som nummer 34. Der var i alt 45 deltagere i rækken.
Efter de indledende runder bestod søndagens finaler af tre trin: Først matchplay (fire serier), og dernæst semifinale og finale.
Stenhusets havde ingen deltagere i puslingenes finale.
I juniorernes finale var Mika Guldbæk suveræn. I matchplay holdt hun sikkert fast i 1. pladsen med flotte 846 på 4 serier (inkl. 60 point i bonus). I semifinalen skulle hun spille mod Laura Laugesen fra Stars and Strikes Horsens (2 serier). Dette blev en knusende sikker sejr til Mika med samlet 447-300 (Mika scorede 211 og 220). På dette tidspunkt lignede Mika den eneste rigtige vinder af SAMs ungdomstræf, for hendes præstation var virkelig suveræn. Men i finalen mod Niklas J. Sørensen fra Stars and Strikes blev en enkelt skidt serie desværre udslagsgivende. Mika tabte den første serie med 158-211, og selvom hun vandt den anden serie med 197-168 var det kun ligeved, at hun fik hentet det tabte. Mika sluttede dermed som nummer to i juniorrækken. Tillykke med en meget flot sportslig præstation.
I ynglingerækken var Stenhusets spillere de bedste i matchplay!!! Emma var bedst af alle med 778 på fire serier. Jeremy fulgte godt med (764), og da Christine scorede 761 kom samtlige tre Stenhuset spillere med i semifinalen. Super sejt!
I semifinalen skulle Emma og Christine op imod hinanden, og de gav hinanden en god kamp. Christine vandt begge serier 199-168 og 209-178, og dermed skulle hun møde Jeremy i finalen, idet han suverænt vandt sin semifinale med samlet 406-319 over Trekantens Tim Stampe.
Finalen blev meget velspillet, og efter sejre i begge serier (212-171 og 240-213) kunne Jeremy kalde sig vinder af SAMs ungdomstræf 2014.
Sikken en Stenhuset-præstation – der er ingen grund til ikke at være pavestolt. Dels af Jeremy, som vandt. Dels af Mika og Christine, som blev nummer 2. Dels af de mange andre Stenhuset spillere, som lavede flotte resultater. Dels af arrangørerne med Lars Høberg i spidsen, langt de fleste af disse er fra Stenhuset. TAK for jeres indsats.
Vi skal også have med, at der jo traditionen tro var masser af præmier i handicaprækkerne i SAMs ungdomstræf (hvor alle dyster med handicap i de indledende seks serier). Mest bemærkelsesværdigt var det, at Tobias K. Madsen vandt rækken for ynglinge (under 170 i snit) og fik en flot præmie.
Alle resultater fra SAMs 2014 (inkl. præmietagere i handicaprækkerne) kan ses her: http://bowling-aalborg.dk/page6192717.aspx
Nordjysk mesterskab: Masser af medaljer til Stenhuset
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Søndag d. 26/10 var der nordjysk mesterskab for ungdom i Løvvang Bowling Center.
Det blev en rigtig god dag for Stenhusets ungdomsspillere.
Mesterskabet blev afviklet i separate pige- og drengerækker for hhv. puslinge, juniorer og ynglinge. Her kommer et overblik over, hvad Stenhusets dygtige ungdomsspillere præsterede:
Ynglinge drenge
Guldmedalje til Jeremy A. Christensen med en score på 1066.
Sølvmedalje til Daniel G. Nielsen med en score på 1038.
Udenfor medaljerækkerne: Stefan S. Larsen (5), Tobias K. Madsen (6) og Jeppe Jakobsen (8)
Ynglinge piger
Sølvmedalje til Emma K.M. Jensen med en score på 1024
Bronzemedalje til Line D. Olsen med en score på 896
Udenfor medaljerækkerne: Charlotte Tranum (4)
Junior drenge
Guldmedalje til Jacob Larsen med en score på 941
Junior piger
Guldmedalje til Maria Jul Jensen med en score på 947
Sølvmedalje til Camilla Tranum med en score på 844 (god fødselsdagsgave!)
Puslinge drenge
Sølvmedalje til Victor K. Madsen med en score på 720
Udenfor medaljerækkerne: Loke H. Christensen (5)
Puslinge piger
Ingen deltagere fra Stenhuset
Tillykke til Stenhusets spillere med de fine resultater, og tillykke naturligvis også til alle øvrige medaljetagere.
Tak til regionsungdomsleder Erik K. M. Jensen for et godt arrangement.
Resultatlisterne kan ses på www.reg1.dk
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Jydsk Bowling Union
- Detaljer
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Der er i dag lørdag d. 25. oktober 2014 afholdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Jydsk Bowling Union. Årsagen til mødet var at kasserer og ungdomsleder er fratrådt deres poster, og derfor skulle der vælges nye til posterne.
Stenhuset havde følgende medlemmer som deltog i mødet: Bastian, Ninna, Svend Erik L., Erik, Poul Erik, Chresten og jeg selv.
Der var 50 mandater til stede ud af det samlede repræsentantskab på 58, bestyrelsen med 7, region 1 med 12, region 2 med 8, region 3 med 10 og region 4 med 13.
Det blev besluttet at ændre repræsentantskabet således at der ikke længere vælges repræsentanter fra regionerne. I stedet skal klubberne fremover være repræsenteret direkte, efter samme model som for Forbundets repræsentantskab (klubber med under 50 licenser en stemme, større klubber to stemmer til en eller to repræsentanter). I modsætning til Forbundets repræsentantskab er unionsbestyrelsens medlemmer i Jydsk Bowling Union også repræsentanter, der hver får en stemme. Desuden skal der fremover kun være 25 % af stemmerne til stede for at være beslutningsdygtig.
Der var ingen kandidater til posterne som kasserer, ungdomsleder og suppleant, så de poster forblev ubesatte.
Unionsbestyrelsen fik repræsentantskabets mandat til at igangsætte fusionsdrøftelser med Fyns Bowling Union.
Repræsentantskabet besluttede at det ekstraordinære medlemstilskud på 50 kr., som blev vedtaget på Danmarks Bowling Forbunds ekstraordinære repræsentantskabsmøde d. 30. august, betales af Jydsk Bowling Union.
Under punktet eventuelt:
- blev der fortalt, at deltagelsen i kvit eller double initiativet har været meget begrænset.
- Erik fortalte om Stenhusets rekrutteringskampagne og 8 nye medlemmer i ungdomsafdelingen.
- blev der fortalt om at 60 skoleelever kommer og spiller til en aktivitet i Løkken som resultat af skolereformen.
- var der nogle forskellige synspunkter om regionernes fremtid.
- jeg talte om den sandsynlige lovændring som fjerner muligheden for udlodning fra spillehaller.
Vedrørende udlodninger viste en håndsoprækning at mellem en fjerdedel og en tredjedel modtager udlodning, blandt de deltagende klubber. Min vurdering er at lovændringen om udlodninger kan blive en stor udfordringer for bowlingsporten.
Flere Stenhuset spillere i finalen i Odense, hvor Mika strøg til tops
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Odense Bowlinghal dannede i weekenden d. 12.-14. september 2014 rammen om "Odense Eventyrstævne", der var det andet ungdoms-ranking stævne i denne sæson. Fynboerne har erfaring gennem flere år med at arrangere ungdomsstævner, men denne weekend var der præmiere på nyt format og nyt navn: Eventyrstævne i god tråd med Odenses berømte eventyrdigter, H.C. Andersen.
For Stenhuset blev stævnet en pæn succes. Der blev opnået topresultater, og fire spillere klarede vejen fra indledende runde, over semifinalen, til finalen. Det var Jeremy, Charlotte (B-finale), Mika og Christine. Rent keglemæssigt var der dog længere mellem snapsene end ellers. Der var meget få høje resultater, så der er ingen tvivl om, at baneforholdene i Odense var udfordrende.
Lad os starte med at se på Stenhusets resultater i indledende runde:
I rækken for junior piger satte Mika Guldbæk sig med 986 på en foreløbig 2. plads efter indledende runde. I samme række blev Maria Jul Jensen nummer 4 (883)Camilla Tranum nummer 10.
I ynglingerækken placerede Christine Hansen sig på 4. pladsen med 1114, mens Jeremy med 1049 blev nummer 6. Stefan S. Larsen (971) blev nummer 13, mens Jeppe Jakobsen med 958 blev nummer 15. Emma K.M. Jensen (922) blev nummer 20, mens Charlotte Tranum (913) blev nummer 21.
Semifinaler:
I semifinalen fandt Stenhusets spillere generelt bedre spil frem, end tilfældet var i indledende runde.
Med 743 (4 serier) spillede Mika Guldbæk sig op på førstepladsen i sin række. Maria scorede 567, hvilket desværre kun rakte til en samlet 5. plads :-( Det var kun top-4, der kvalificerede sig til finalen.
I ynglingerækken sluttede både Christine (790) og Jeremy (744) i top 4 efter semifinalen.
Finaler:
I finalerne skulle der spilles "mand mod mand" (x2) Vinderne gik videre til guldfinalen, mens taberne skulle spille om 3. pladsen.
Mika skulle først op mod Laura Laugesen fra Stars and Strikes. Her vandt Mika sikkert med 188-140, og dermed skulle hun i den endelige finale på mod Line Brandt Christiansen, ligeledes fra Stars and Strikes. Her vandt Mika med 171-160, og dermed var hun VINDER af Odense Eventyrstævne. Tillykke.
I ynglingerækken skulle Jeremy og Christine op mod hinanden. Her trak Christine det længste strå med en sejr på 163-157. Jeremy tabte efterfølgende kampen om 3. pladsen mod Trekantens Tim Stampe med 160-170, mens Christine desværre også tabte finalen med meget lille margin: 193-194 blev det mod Sporvejenes Rasmus Berring.
Charlotte Tranum kom i finalen for piger (jun/yng) under 160 i snit. Her tabte hun den første serie mod Jule Telander fra Center med 122-135, men efterfølgende vandt hun kampen om 3. pladsen mod Louise G. Nielsen fra Pin-Crackers med 136-126.
Tillykke til Stenhusets spillere med resultaterne, og tak til turleder Johan!!!
Alle resultater kan ses her: http://www.odensebowlinghal.dk/ustavne2014/resultatliste.pdf
Tre af Stenhusets præmievindere: Mika, Charlotte og Christine, ses herunder