Medaljeregn til Stenhuset ved JM ungdom
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
De jyske ungdomsmesterskaber for mikropuslinge, puslinge, juniorer og ynglinge blev i weekenden d. 30.-31. januar 2016 afviklet i Løvvang Bowling Center. Mesterskabet resulterede i mange flotte medaljer til Stenhusets ungdomsspillere. Der blev konkurreret i to forskellige discipliner: individuelt og double.
Lad os lægge ud med mesterskaberne i double, som blev afgjort lørdag i forbindelse med de indledende runder.
I rækken for mikropuslinge sikrede Loke Houbo Christensen sig en femteplads.
I puslingerækken var der GULD til Stenhuset i drengerækken, da Benjamin W. Nørgaard Jensen satte al modstand til vægs sammen med sin makker Nicklas Draaby fra Trekanten. Benjamin scorede flotte 836 kegler på 6 serier og var dermed stævnets bedste puslingespiller.
I juniorrækken sikrede Maria Jul Jensen og Camilla Tranum sig en flot sølvmedalje hos pigerne. De to piger scorede 1935 og sluttede dermed 6 kegler foran et par fra Kolding/Herning, der fik bronze.
I ynglingerækken førte Stenhuset sig rigtig frem i pigerækken. Christine Hansen og Mika Guldbæk blev suveræne jyske mestre med 2236 kegler. Emma K.M. Jensen vandt sølv sammen med Camilla Puk Jensen fra HUK 96. Emma scorede 1070.
Også i drengerækken var der flotte Stenhuset-resultater at glæde sig over. Stefan Schou Larsen og Jeppe Jakobsen sikrede sig en fjerdeplads, mens Jeremy A. Christensen vandt sølv sammen med Patrik J. Sørensen fra LBC (2194).
Følgende spillere kvalificerede sig til søndagens individuelle finaler:
Puslinge drenge: Benjamin W.N. Nielsen (1) (836)
Junior piger: Camilla C. Tranum (3) (1012)
Ynglinge piger: Mika Guldbæk (1) (1187), Emma K.M. Jensen (2) (1070), Christine Hansen (3) (1049)
Ynglinge drenge: Jeppe Jakobsen (5) (1070), Jeremy Christensen (7) (1046)
I søndagens finaler fortsatte Stenhusets ungdomsspillere med at imponere. Her er en oversigt over rækkerne:
Puslinge drenge
Benjamin måtte i kvartfinalen overgive førstepladsen til Lasse Kristiansen fra HIK Bowling, men han holdt fast i andenpladsen. I semifinalen skulle Benjamin op imod Jannik R. Madsen fra Silkeborg Bowling Team, og her vandt Benjamin knebent med 268-264. Til gengæld var uheldet ude i finalen, hvor Benjamin vandt første serie mod sønderjyske Simon med 142-121, men tabte anden serie 125-147. Dermed tabte Benjamin desværre samlet med 267-268. ØV!
Junior piger
Camilla Tranum tabte desværre semifinalen til Laura Laugesen fra Stars and Strikes med 284-355. Dermed vandt Camilla bronze.
Ynglinge piger
Mika Guldbæk spillede semifinale mod Susanne Ravn fra HIK - en kamp, som Mika vandt 379-371. I den anden semifinale besejrede Emma Christine med 392-360. I finalen trak Emma det længste strå og besejrede Mika med samlet 394-365. Dermed vandt Emma guld, Mika sølv og Christine bronze. Sådan piger!
Ynglinge drenge
Jeremy slap desværre ikke gennem nåleøjet i kvartfinalen, men det gjorde Jeppe. Og i finalen klarede han det strålende. I semifinalen vandt Jeppe den første serie mod Patrik J Sørensen med 230-190, og så gjorde det ikke noget, at han tabte 179-183 i anden serie. En sikker finaleadgang var sikret. I finalen var modstanderen Tim Stampe fra Trekanten, og her vandt Jeppe 198-182 og 237-180. Sådan. GULD til Jeppe.
Se alle resultater fra mesterskabet på www.jbwu.dk
Status for Stenhuset: 7 medaljer i double og 7 individuelle medaljer. SÅDAN!
To Stenhuset-piger udtaget til ungdomslandsholdet
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Danmarks Bowling Forbund offentliggjorde mandag d. 25. januar navnene på de ungdomsspillere, der skal repræsentere Danmark ved UEM i Island d. 18.-28. marts 2016.
Stenhusets Mika Guldbæk og Christine Hansen slap begge gennem nåleøjet og er udtaget til det danske pigelandshold.
Stenhuset ønsker al mulig held og lykke, både med forberedelserne og med mesterskabet, til Mika og Christine, samt de andre spillere på de danske ungdomslandshold.
Bowlingens historie
- Detaljer
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Hvis du er interesseret i at læse om bowlingens historie, så er hjemmesiden www.bowleren.dk helt sikkert noget du bør se nærmere på.
På Bowleren.dk kan du dykke ned i den danske bowlinghistorie. Her finder du blade helt tilbage til dengang bowlingsporten, for alvor, kom til Danmark.
Bag Bowleren.dk står en gruppe bowlere, alle medlemmer af Stenhuset.
Fine Stenhuset-resultater i KBUs ungdomsstævne
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Syv spillerede fra Stenhuset tog i weekenden d. 16.-17. januar en tur til KBUS ungdomsstævne i Grøndal. Godt vi dyrker en indendørs idræt med de voldsomme minusgrader, som denne weekend bød på :-)
Flere af Stenhusets spillere klarede sig godt i stævnet.
Her er et overblik over handicaprækkerne (indledende):
Mille Lindstrøm spillede sit første stævne og blev nummer 3 i rækken for puslinge piger.
Benjamin W.N. Jensen blev nummer 5 i rækken for puslinge drenge.
Camille Tranum blev i rækken for junior piger nummer 11.
I rækken for ynglinge piger blev Emma K.M. Jensen nummer 1, Christine Hansen blev nummer 5, mens Mika Guldbæk blev nummer 9.
Ynglinge drenge: Her blev Jeppe nummer 4 og Jeremy nummer 8.
Flere spillere slap igennem til finalerne (rene kegler):
Søndag aften har vi desværre endnu ikke fået en resultatliste. Tirsdag aften: resultatlisten er desværre fortsat ikke kommet, men her kommer et overblik:
Puslinge piger; Mille blev nummer 3 efter finalespillet.
Junior piger: Camilla sluttede som nummer 6
Ynglinge drenge: Jeppe blev nummer 1 (FLOT!), mens Jeremy snuppede en 3. plads.
Ynglinge piger. Her dominerede Stenhuset totalt. Mika blev nummer 1 (FLOT!), mens Emma blev nummer 3 og Christine nummer 4.
TAK til Mika for resultaterne, TAK til turleder Kristina. Dejligt at spillerne havde en god tur.
Nye spilletrøjer
- Detaljer
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Der blev i aften torsdag d. 14. januar afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor det blev besluttet at Stenhuset kan spille i de nye blå spilletrøjer.
Med virkning fra d.d. spiller alle hold derfor i de nye trøjer, både i holdkampe og alle andre sammenhænge, hvor der spilles i officiel klubdragt.
Der vil komme nærmere besked om, hvad der skal ske med de gamle hvide trøjer.
Tre Stenhuset-spillere på regionsholdet
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Regionsholdene er netop udtaget.
I regionskampen kæmper de fire jyske regioner (Nord, Vest, Øst og Syd) mon hinanden.
På der nordjyske regionshold deltager Stenhusets Lone T. Thomsen, Bo Lentz og Ninna Larsen.
Tillykke med udtagelsen og held og lykke med kampen.
Regionsmesterskab for Ungdom
- Detaljer
- Skrevet af Erik Kalmar Møller Jensen
Der blev søndag den 13. december 2015 afviklet Regionsmesterskab for Ungdom (Det Nordjyske Mesterskab) i Løvvang Bowling Center. Det blev et særdeles rigtig godt mesterskab for Stenhuset, idet det blev til 8 medaljer, heraf to af guld.
I puslinge drenge vandt Benjamin Nørgaard en sølvmedalje med 668 kegler, mens bronzemedaljen også gik til Stenhuset. Denne vandt Loke Houbo Christensen med 578 kegler.
Junior pige rækken blev en tæt affære mellem sølv- og bronzemedaljen, der begge gik til Stenhuset. Camilla Tranum lavede 946, hvilket var én kegle mere end Maria Jul Jensen. Dermed vandt Camilla sølv og Maria bronze.
I ynglingenes pigerække vandt Emma K. M. Jensen guld med 1055. Tillykke med det! Drengenes ynglingerække blev en sand Stenhuset forestilling, idet alle medaljer blev vundet af spillere fra Stenhuset. Jeremy Christensen blev Regionsmester 1122 kegler, sølvet gik til Jeppe Jakobsen med 1119 kegler, mens Jacob Larsen vandt bronzemedaljen med 1099 kegler.
Tillykke til alle Stenhusets medaljetagere.
Resultater forefindes på Region 1s hjemmeside: www.reg1.dk
Juleafslutning i Ungdomsafdelingen
- Detaljer
- Skrevet af Erik Kalmar Møller Jensen
Torsdag d. 10. december var der julefest i Stenhusets ungdomsafdeling. 40 ungdomsspillere og forældre var tilmeldt arrangementet.
Vi startede med konkurrence i to grupper (med handicap) på banerne, og derefter var der hygge, spisning, præmieoverrækkelser og pakkespil i det store mødelokale.
Tak til alle deltagere for en hyggelig eftermiddag / aften.
Både herrer og damer videre til finalen i Jydsk Turnering
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhuset havde hele tre herrehold og to damehold med i regionsfinalen i Jydsk Turnering i Løvvang Bowling Center.
Det lykkedes for ét herrehold og ét damehold (ubesejret) at kvalificere sig til finalen. De øvrige tre hold røg desværre ud.
To Stenhuset-medaljer ved JM mix
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
I novembers sidste weekend blev der spillet jyske mesterskaber for ungdom mix.
Deltagerantallet i stævnet var desværre det laveste nogensinde, også for Stenhusets vedkommende.
Det blev til to medaljer, begge i ynglingerækken.
Jeppe Jacobsen spillede sammen med Line Brandt Christiansen fra Stars and Strikes. Med 1986 opnåede de en 3. plads efter indledende runde, og kvalificerede sig dermed til trinfinalen. Her skulle de op mod Camilla Jensen og Jeppe Nielsen fra HUK 96 Herning. Denne serie vandt Jeppe og Line klart med 409-272. I den næste kamp tabte de desværre 339-409 til Martin Biltoft (Odense) og Susanne G. Ravn (Hobro). Finalen kom således til at slå mellem Martin/Susanne og Stenhusets Jeremy Christensen, der spillede sammen med Cecilie K. Pedersen fra Enghaven. Jeremy og Cecilie lå nummer 1 efter indledende runde med 2183. Men i finalen tabte Jeremy og Cecilie desværre. Første serie blev tabt 330-377, inden anden serie blev vundet 377-369. I tredje og afgørende serie var der ikke meget, der fungerede. Jeremy og Cecilie tabte 295-405.
Dermed blev det sølv til Jeremy/Cecilie og bronze til Jeppe/Line. Tillykke med det.
Der var ingen medaljer til Stenhuset i de øvrige rækker. Alle resultater kan ses på www.jbwu.dk