Succes til ungdommen ved JM 2014 i Løvvang
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
JM ungdom blev i weekenden d. 25.-26. januar afviklet i Løvvang Bowling Center med masser af Stenhuset-folk i kulissen som arrangører. Der skal lyde en stor tak for den store frivillige indsats. Rent sportsligt blev mesterskabet en stor succes med masser af imponerende resultater og en lang stribe medaljer til Stenhusets dygtige ungdomsspillere.
Allerede i indledende runde var der glædelige individuelle resultater at glæde sig over. Her kommer et lille overblik:
Junior piger: Mika snuppede førstepladsen med et flot resultat på 1193, men også Emma K. M. Jensen (1085) kvalificerede sig til semifinalen.
Ynglinge piger: Rikke N. Johansen blev med 1076 den eneste Stenhuset-spiller, der kvalificerede sig til semifinalen.
Junior drenge: Jeremy A. Christensen leverede det bedste Stenhuset-resultat, da han med 1308 sikrede sig sikker adgang til semifinalen. Også Jacob Larsen, der er tilbage i topform efter at have brækket armen, kom med flotte 985 videre til semifinalen.
Ynglinge drenge: Marc Ofverlind sikrede sig med flotte 1299 den foreløbige tredjeplads i rækken. Også Marcus Kristoffersen leverede rigtig fin bowling, og med 1175 sikrede han sig også adgang til semifinalen.
I pardisciplinen var der masser af medaljer til Stenhuset, og især i kategorien junior piger var medaljeskamlen simpelthen fyldt med hvide trøjer. Her blev Mika Guldbæk jydsk mester sammen med Line Brandt Christiansen fra Stars and Strikes. Sølvet gik til et par fra Herning, mens Emma K. M. Jensen og Kira W. Eskildsen vandt bronzemedaljer. Camilla Tranum og Maria Jul Jensen blev i øvrigt nummer fire. I rækken for ynglinge piger vandt Rikke N. Johansen bronze sammen med Mette Lindegaard Nielsen fra Silkeborg Bowling Team. I samme række blev Line D. Olsen nummer 4 sammen med sin vejlensiske makker.
Lad os herefter se på pardisciplinen i drengerækkerne. I puslingerækken fik Victor K. Madsen en flot fjerdeplads sammen med sin makker fra Silkeborg. I juniorrækken blev Jeremy A. Christensen suveræn jydsk mester sammen med sin faste makker, Patrik J Sørensen fra Stars and Strikes Horsens. I ynglingerækken blev Marc Ofverlind den bedst placerede Stenhuset spiller, idet han blev nummer 5 sammen med sin makker fra Sydjysk Bowling Team.
Søndag formiddag var det så tid til semifinaler, og her kommer et overblik over Stenhusets præstationer:
Junior piger: Ingen kunne røre Mika og Emma. På semifinalen fire serier scorede Mika 222, 207, 226 og 191, mens Emma scorede 186, 179, 206 og 161. Dermed holdt de fast i første- og andenpladsen. Sejt!
Ynglinge piger: Rikke N. Johansen gled fra tredje- til fjerdepladsen, men kom også med i finalen.
Junior drenge: Jeremy var suveræn! Med 192, 261, 203 og 212 avancerede han til førstepladsen. Jacob Larsen fik med fire flotte serier spillet sig fra 12. til 10. pladsen, hvor han sluttede. Rigtig flot af Jacob!!!
Ynglinge drenge: Marc Ofverlind spillede jævnt, men gled desværre ned på sjettepladsen. Marcus sluttede på 12. pladsen.
Søndagens individuelle trinfinaler endte med en guldmedalje til Mika Guldbæk. Hendes finalemodstander blev Line Brandt Christiansen fra Stars and Strikes. Først besejrede Line M. Jensen fra Herning, og dernæst (desværre) Emma K. M. Jensen, som dermed vandt bronze. I finalen var Mika dog suveræn. Hun vandt første serie 188-144 og anden serie 212-174. Hjerteligt tillykke til Mika med en stor præstation og endnu et mesterskab.
I drengerækken (junior) skulle Jeremy op mod Patrik J. Sørensen i finalen, og det blev en finale, der havde det hele - men mest af alt FREMRAGENDE spil. Jeremy vandt første serie 279-225 og anden serie 249-212. SIKKEN EN FINALE og sikken en præstation i en JM finale. Jeremy kan nu kalde sig dobbelt jysk mester. KÆMPE stort tillykke med mesterskabet og måden, det kom i hus på. Jeremy satte nemlig også et par rekorder undervejs i weekenden.
I pigerækken (ynglinge) tabte Rikke desværre den første kamp i trinfinalen mod en pige fra Enghaven, og dermed kom hun for en sjælden gangs skyld slet ikke på medaljeskammelen individuelt. Men mon ikke Rikke kommer stærkt igen.
Et nyt initiativ i årets JM var de såkaldte B-Finale. I juniorrækken (piger) var tre ud af fire deltagende spillere fra Stenhuset. I den ene semifinale vandt Maria suverænt over Ida Visby fra Hjørring (190-121 og 150-85), mens Camilla i den anden semifinale besejrede Kira med samlet 296-290. Begge serier var meget tætte. I finalen vandt Camilla med 330-256 over Maria, og dermed sejrede hun i B-finalen, Tillykke Camilla J
I ynglingenes B-finale (drenge) deltog Stefan Schou Larsen. I sin semifinale slog han Sebastian Videbech fra Silkeborg 386-326 (godt spillet!), men i finalen måtte Stefan se sig slået af Frederik Kristensen fra Team Århus. Stefan vandt ellers første serie med 180-170, men tabte anden serie med 135-274 (!).
Kampflytninger
- Detaljer
- Skrevet af Seniorlederen
Kampen i serie 1 herrer mod BC Royal der blev udsat begrundet af det kraftige snefald, er fastsat til at blive spillet søndag d. 16. februar 2014 kl. 14.00.
Dameligakampen mod BK Trekanten der spilles søndag d. 9. februar 2014 er flyttet fra kl. 13.00 til kl. 10.00.
To spillere fra Stenhuset udtaget til regionsholdet
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Jydsk Bowling Unions regioner har netop udtaget deres hold til den årlige regionskamp, hvor Nordjylland stiller til kamp mod de tre andre regioner (Østjylland, Vestjylland og Sønderjylland. Kampen spilles d. 2/3 2014 i Holstebro.
Fra Stenhuset er Anne Hjorth Knudsen og Maria Bak Jensen udtaget til regionsholdet.
Stenhuset ønsker tillykke med udtagelsen og held og lykke med kampen.
Succes til Stenhuset-piger ved KBUs ungdomsstævne
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Københavns Bowling Union (KBU) var i denne weekend værter ved det årlige ungdomsstævne i Rødovre, som var det femte af i alt seks ungdoms-ranking stævner i denne sæson. Stævnet blev en succes for en lille flok Stenhuset piger. Rikke N. Johansen vandt rækken for ynglinge piger. Det var tredje gang i træk (og fjerde gang på fem år), at Rikke vandt netop KBUs ungdomsstævne. I juniorrækken snuppede Mika Guldbæk en flot andenplads, og i samme række sluttede Emma som nummer tre.
De tre piger havde alle kvalificeret sig til finalen efter fine resultater i indledende runde. Især Emma imponerede, da hun præsterede sit bedste resultat nogensinde på seks serier (1204) - første gang hun kom over 1200 kegler! Rigtig godt gået.
Til finalen kvalificerede sig de seks bedste i hver række, og så skulle der spilles "knock out". I juniorrækken starede Emma med 193 og Mika med 182, og dermed gik de begge videre. Også fra andet step slap de sikkert videre, denne gang med 196 til Mika og 193 til Emma. Nu var der fire tilbage, og på næste step scorede Emma 213 og Mika 197. Dette rakte også til videre avancement. Det næste step blev tæt. Mika var bedst med 193, og Emma manglede med 176 blot tre kegler for at slå Megan Gales Dicay fra SISU. Dermed røg Emma desværre ud. I finalen tabte Mika en velspillet serie med 190-214 til Megan.
I ynglingenes finale spillede Rikke sig med 186 og 207 let videre fra de to første steps. På tredje step var det lige ved at gå galt, men 169 rakte lige akkurat. Med 163 var det Caitlin Gales Dicay, der blev slået ud. På næstsidste step gik Rikke videre med 173, og så var det finaletid mod Christine Hansen fra Hjørring BC. Christine scorede 205 i finalen, men med 221 satte Rikke tingene på plads. FLOT SPILLET!
Resultatlisten fra stævnet kommer på www.kbu.dk under "aktiviteter". Stenhuset ønsker tillykke til Emma, Mika og Rikke med de fine resultater.
Vigtige datoer
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Til alle Stenhusets medlemmer.
Hermed nogle vigtige datoer, som vi vil bede jer skrive i kalenderen:
23.-25. januar 2014: Vi skal bemande salgsbod ved Skills Messe i Gigantium. Vagtplanen er NÆSTEN gået op.
Vi mangler 1 person til at hjælpe torsdag d. 23/1 kl. 14-18, samt 2 personer til at hjælpe lørdag d. 25/1 kl. 9-16. Skriv til Per Høberg, hvis du kan hjælpe.
18. marts: Stenhusets generalforsamling. Kl. 19.00.
22. marts: Stenhusets store jubilæumsfest (seniorafdelingen)
28. marts: Vi skal hjælpe ved koncert i Gigantium. Vi forventer at skulle bruge 20 hjælpere til garderobevagter
14.-15. maj: Karneval 2014, vi skal sætte hegn op i og omkring Kildeparken. Der er aktiviteter både eftermiddag og aften.
ugen op til karneval: Yderligere hegnsopgaver
24. maj: Karneval i Aalborg kl. 8-24. Sæt X i kalenderen til en eftermiddags-, aften- eller heldagsvagt.
25. maj: Nedtagning af hegn efter karneval
Glædelig jul
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhuset ønsker alle medlemmer og deres familie, samt alle klubbens mange venner og samarbejdspartnere, en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.
Tak for mange gode bowlingstunder i 2013. På gensyn i jubilæumsåret 2014.
Flot gave til ungdomslederne
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Torsdag d. 12/12 afvikledes den årlige julefest i ungdomsafdelingen med juleturnering, julefrokost og pakkespil. Ca. 50 ungdomsspillere, forældre og ledere var samlet til arrangementet. Midt under arrangementet tog en gruppe forældre ordet, og tog dermed Per og Henriette "på sengen". På vegne af alle forældre og ungdomsspillere overrakte de to flotte gavekurve med tak for det frivillige arbejde i ungdomsafdelingen.
Vi siger tusind tak for dette initiativ - det var alt for galt! Vi skal dog nok love at tage os kærligt at kurvenes indhold :-)
Årets julekonkurrencer blev vundet af Loke (række 2) og Mika (række 1). I pakkespillet var der masser af vindere :-)
To guldpiger fra Stenhuset ved JM Mix
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Søndag d. 1. december 2013 blev de jyske ungdomsmesterskaber afviklet i Bowl'n Fun i Viby. Set med Stenhuset briller blev dette mesterskab en meget stor succes, især for vores unge pigetalenter. Således kan såvel Mika Guldbæk som Rikke N. Johansen nu kalde sig jyske mestre i mix - og for Rikkes vedkommende var der (på imponerende vis) tale om den ottende guldmedalje i træk ved JM mix.
I de indledende runder imponerede Mika alt og alle med et fremragende resultat på 1376 kegler på 6 serier (120 kegler mere end sin makker, Patrik J. Sørensen fra Stars and Strikes). Undervejs i dette serieforløb satte Mika flere både danske og jyske rekorder, som hun vil få overrakt ved en passende lejlighed i løbet af vinteren. Samlet sluttede Patrik og Mika på førstepladsen med 2620 kegler, næsten 500 kegler mere end de nærmeste forfølgere (!!). Finalepladsen var der dermed ingen tvivl om.
I ynglingerækken havde Rikke N. Johansen og hendes makker Frederik Staunsbjerg fra Stars and Strikes forstået begrebet ligestilling. De scorede nemlig begge 1212 kegler, og de 2424 var rigeligt til at sikre en foreløbig førsteplads efter indledende runde. Lige udenfor finalerækkerne fandt vi to rene Stenhuset-par; nemlig Daniel G. Nielsen (1131) og Line D. Olsen (979), som sluttede på sjettepladsen. Lige efter dem, på syvendepladsen, sluttede Charlotte A. Tranum (1010) og Markus E. Kristoffersen (1095). Godt gået af begge par!
I trinfinalen for junior piger trådte Mika og Patrik ind på finalens sidste trin, hvor modstanderen blev Camilla P. Jensen (HUK 96) og Jesper Harder (BK Skive). Sjældent har tilskuerne været vidne til en så suveræn finalesejr, som tilfældet var denne søndag. Finalen, som blev afviklet over 2 serier, var reelt afgjort allerede efter den første. Her scorede Patrik 285 og Mika 267, og således førte de med 250 kegler efter 1 serie!!!! I anden serie scorede Mika "kun" 225 og Patrik "kun" 236, og dermed blev den samlede sejr på 1013-672.
Jeg har ikke dokumentation for det, men jeg er ret sikker på, at noget lignende aldrig nogensinde tidligere er blevet præsteret i en juniorfinale på dansk grund. Super flot gået af Mika og Patrik.
Det skal ikke overses, at endnu en Stenhuset spiller var i finalen, nemlig Emma K. M. Jensen. Sammen med sin makker, Jeppe Jakobsen fra HIK, trådte hun ind på finalens første trin, hvor det desværre blev til et nederlag på 290-323 til de senere finaledeltagere fra HUK96/BK Skive. Emma scorede i øvrigt 1000 i indledende runde.
I ynglingenes finale trådte Rikke og Frederik ind på sidste trin, og modstanderen var Frederik Holst og Frederikke Lauridsen fra Trekanten-KIF. Denne finale blev både velspillet og tæt. Den første serie vandt Rikke og Frederik med 2 kegler (410-408), og dermed var spændingen intakt før den sidste serie. Her spillede begge de unge talenter fremragende, og med serier på 212 (Rikke) og 220 (Frederik) kan der intet indvendes imod, at de nu kan kalde sig jyske mestre i mix for ynglinge. Den samlede sejr blev på 842-814.
Nedenfor ses medaljetagerne ved JM Mix 2013. Stenhuset ønsker kæmpe stort tillykke.
Samtlige resultater kan ses her: http://www.jbwu.dk/jysk-mesterskab-i-mix-for-ungdom/
Regionsmesterskaber 2013
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Løvvang Bowling Center dannede d. 23-24/11 2013 rammen om regionsmesterskabet for seniorer.
De klart bedste resultater blev opnået i damerækkerne. I E/A rækken var det Stenhuset-spillere, der snuppede alle medaljerne. En meget tæt duel mellem Randi B. Christensen og Maria Bak Jensen endte med en smal sejr på 2 kegler til Randi. Randi vandt således guld med en score på 1237. Sølvet gik til Maria med 1235, mens Karina Sofia Grove Kristensen også leverede et flot resultat: med 1195 blev hun nummer 3 og vandt bronze.
I damernes B-række vandt Anne Hjorth Knudsen sølv med 965. I c-rækken var der to medaljer til Stenhuset. Carina E. Andersen vandt sølv med 978, tæt forfulgt af Grethe Kristensen, der vandt bronze med 968.
I herrerækkerne opnåede Stenhusets deltagere i E/A rækken skuffende resultater. Bedre gik det i B-rækken, hvor Leo B. Jacobsen vandt sølv (1150), mens Svend Erik Kristensen vandt bronze med 1136.
I herrernes c-række vandt Dennis M. Pedersen sølv med 1084. Blot én kegle yderligere ville have været nok til at sikre guldet - øv!
Stenhuset ønsker medaljetagerne stort tillykke.
Masser af Stenhuset-medaljer ved nordjysk mesterskab
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Løvvang Bowling Center var for andet år i træk vært, da der d. 17. november 2013 blev spillet nordjyske mesterskaber for ungdom (regionsmesterskaber). Stenhuset stillede i stækt antal op til dette mesterskab, som havde deltagende spillere fra Skagen, Frederikshavn, Hobro, Hjørring og Aalborg.
Mesterskabet blev afviklet over seks serier europæisk spillemåde i kategorierne puslinge, juniorer og ynglinge, hhv. drenge og piger.
I puslingerækkerne havde Stenhuset ingen spillere til start i pigerækken, men i drengerækken blev det til en flot bronzemedalje til Sebastian Rosa, der stillede op i sit første mesterskab. I samme række blev Loke Houbo Christensen nummer 4.
I juniorernes pigerække var der kun hvide Stenhuset-trøjer på medaljeskamlen. Emma K.M. Jensen blev med 1064 suveræn vinder af rækken. Sølvmedaljen gik til Mika Guldbæk (975) og bronzen til Camilla Tranum (918). Også på de efterfølgende placeringer var der Stenhuset spillere at finde: Maria Jul Jensen blev nummer 4 og Kira W. Eskildsen nummer 5.
Hos drengene vandt Tobias K. Madsen en flot bronzemedalje, 9 kegler foran fjerdepladen.
I ynglingerækken var der både guld- og sølvmedalje til Stenhuset i pigerækken. Her vandt Charlotte Tranum guld med 944 og Line D. Olsen sølv med 921. Også det samme gjorde sig gældende i drengerækken. Her vandt Daniel G. Nielsen guldmedalje (1079) og Markus E. Kristoffersen vandt sølv med 1044. Stefan Schou Larsen måtte desværre udgå med en skade.
Stenhuset ønske stort tillykke til de mange medaljetagere og siger tak til de frivillige, der bidrog til at arrangere mesterskabet.