Stenhuset-medalje ved JM Mix 2013

Stenhusets hvide trøje kom på medaljeskamlen, da Bowl'n Fun Vejle i weekenden d. 26.-27. oktober 2013 lagde baner til de jyske mesterskaber i mix.

Randi Brogaard Christensen stillede i mesterskabet op sammen med sin bedre halvdel, Lars Høberg fra Aalborg Bowling Team. Det lykkedes for de to spillere af skaffe sig adgang til kvartfinalerne, da de efter indledende runde indto 4. pladsen med et samlet resultat på 2638 kegler (1292 til Randi på 6 serier).Også Rikke Nørgaard Johansen kom i kvartfinalen sammen med sin makker, Kenneth Andresen fra Trekanten-KIF. Kenneth og Rikke scorede til sammen 2583 (1287 til Rikke i et forløb, hvor kun sidste serie lige akkturat sneg sig under 200).

Der var flere gode Stenhuset-præstationer i JM mix. Anne Hjorth Knudsen stillede op sammen med Alex Schmidt fra Stars and Strikes og havde flere gode serier; bl.a. sluttede hun af med 243. Alex og Anne sluttede på 14. pladsen. Erik K.M. Jensen sluttede på 19. pladsen sammen med sin makker, Maria Nielsen fra Stars and Strikes. Erik scorede 1221.

I kvartfinalerne spilledes der yderligere seks serier, og her lykkedes det for Lars og Randi at avancere til 3. pladsen. Randi var flyvende og scorede over 200 i alle seks serie, samlet 1351. Rikke og Kenneth spillede også god bowling, men sluttede på 8. pladsen med en total score på 5153 (ca. 230 kegler fra semifinalen)

I semifinalen skulle Lars og Randi op mod Kamilla Kjeldsen (Stars and Strikes) og Rasmus Ussing (Viking). Det blev en tæt dyst. Lars og Randi scorede 436 (214 til Randi), men måtte se sig slået, da modstanderne scorede 457 (259 til Rasmus Ussing). Rasmus og Kamilla vandt efterfølgende finalen med blot 4 kegler over Pernille Rasmussen og Michael Bai Ernst.

Stenhuset ønsker Randi stort tillykke med bronzemedaljen. Der var generelt masser af god bowling at glæde sig over i JM Mix.

Template Design Ext-joom.com