Emma satte alle til vægs i SAMs ungdomstræf
- Detaljer
- Oprettet: 3. november 2013
- Skrevet af Per Høberg
Løvvang Bowling Center lagde i weekenden d. 2.-3. november 2013 baner til det traditionsrige ungdomsstævne SAMs Ungdomstræf. Aalborg Kredsen var arrangør og klarede som så ofte før opgaven til UG. Det var et meget velplanlagt og velgennemført stævne, hvor der (overraskende nok) ikke blev præsteret voldsomt prangende resultater. Den valgte olieprofil viste sig noget sværere i praksis end den så ud på papiret.
Blandt mange fine Stenhuset præstationer stod Emma Kalmar Møller Jensen for den største, idet hun vandt juniorrækken efter en meget flot finalepræstation. Her slog hun Christian Mathiasen fra Ravnsborg i 2 serier (206-192 og 176-153. Dermed var der tale om en forholdsvis klar finalesejr. Forud gik dog en del drama. I semifinalen var dysten mod Kira Møller Hansen fra SISU, som Emma flere gange tidligere har tabt til, meget spændende. Første serie vandt Emma 158-155, og også anden serie snuppede Emma med cifrene 184-176.
Grundlaget for Emmas finalesucces blev lagt i matchplay (kvartfinalen), hvor der blev spillet fire serier. Her deltog også Stenhusets Jeremy A. Christensen og Mika Guldbæk blandt de otte bedste juniorer. Emmas serieforløb på 192, 201, 158 og 186 bragte hende helt til tops. Både Jeremy og Mika var meget tæt på også at slippe med i finalen, men desværre sluttede de som hhv. nummer 5 og 6. Mika manglede sølle 8 kegler for at indhente Kira Hansen, og for Jeremy blev en serie på 130 i fjerde serie dyr: Han manglede 14 kegler for at nå finalespillet.
Også i puslingerækken havde Stenhuset to deltagere i Matchplay. Nicklas Johansen havde lavet en rigtig flot præstation i indledende runde (883), men i matchplay sluttede han på den ærgerlige femteplads, der lige akkurat ikke gav adgang til semifinalen. Nicklas sluttede med 603 kegler og skulle have 638 for at nå finalen. I samme matchplay sluttede Victor K. Madsen som nummer 8. Nicklas Johansen kunne dog glæde sig iver en sejr i puslingerækken med handicap, hvilket udløste en pengepræmie. Flot gået!
I ynglingenes matchplay var Rikke N. Johansen eneste deltager fra Stenhuset, men hun sluttede på sjettepladsen og havde næsten 80 kegler op til Pernille Fischer Nielsen på fjerdepladsen.
Øvrige præmier til Stenhuset i handicaprækkerne: I rækken for puslinge u.150 blev Camilla Tranum nummer 2. I juniorrækken o.150 blev Jeremy A. Christensen nummer 3 og Emma K.M.Jensen nummer 5. I rækken for ynglinge u.170 blev Marcus Kristoffersen nummer 4. Endelig blev Daniel G. Nielsen i rækken for ynglinge o.170 en flot nummer 6.
Stenhuset ønsker tillykke med de mange fine resultater, og naturligvis især til Emma med den flotte finalesejr.
Alle resultater fra SAMs Ungdomstræf kan ses på www.bowling-aalborg.dk