Ligadamerne kom glimrende fra land
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Kampflytninger og en historisk sen sæsonåbning er forklaringen på, at Stenhusets ligadamer først i dag - lørdag d. 19/10 - spillede sæsonens første kamp. Det foregik i Ravnsborghallen i Køge mod et hjemmehold, som i de to første kampe havde høstet to sejre og hele 70 point.
Stenhuset kom fænomenalt godt fra start og vandt den første serie 2-6 (1156-1247). Det var især imponerende, fordi hjemmeholdet spillede rigtig god bowling. Mie Agerbo startede helt suverænt med en serie på 275, men også Randi, Julie og Maria var godt over pari i første serie.
Endnu bedre blev det i anden serie, som Stenhuset vandt 0-8 (1058-1134). En enkelt double blev vundet meget knebent, og så meget desto mere grund var der til at knytte næverne. Julie scorede 208 og Anne blev skiftet ind og blev bedste spiller med 213.
I tredje serie skruede Stenhuset atter op for det spillemæssige niveau og høstede endnu en flot sejr på 0-8 (1094-1229). Tre spillere i særdeleshed leverede suveræn bowling i denne serie, nemlig Randi (247), Lone (237) og Mie (249). Dermed førte Stenhuset hele 2-22 over et hjemmehold, der begyndte at se lidt disillusionerede ud.
Fjerde serie blev relativt tæt og sluttede 2-6 til Stenhuset (1129-1169). Igen var det Randi (235) og Mie (225), der førte an i løjerne, men flere af de andre spillere lå også lige i underkanten af 200.
I de to sidste serie gik gassen desværre efterhånden af ballonen. Ravnsborg vandt femte serie 6-2 (1009-1001) i en serie, hvor Stenhuset manglede både marginaler og dygtighed. Den sidste serie endte 4-4 (1068-1058). Igen manglede Stenhuset kun en enkelt spare for at høste flere point.
Samlet vandt Stenhuset 14-34 (6514-6838), og selvom det på papiret er et flot udebaneresultat, så kan Ravnsborg faktisk være bedst tilfreds med, at det lykkedes dem at høste 10 point i de to sidste serier.
Dagens topscorere: Randi (1310) og Mie (1268).
Søndag gælder det oprykkerne fra Center i Rødovre.
TILLYKKE til pigerne med en flot sæsonstart i dag
2. division: Stenhuset satte frederikshavnere til vægs
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Løvvang Bowling Center lagde lørdag d. 12/10 baner til en topkamp i 2. division herrer, hvor sidste sæsons guldvindere fra Stars & Strikes Frederikshavn mødte vores sølvvindende hold fra sidste sæson. Frederikshavnerne har haft krammet på Stenhuset i de seneste sæsoner, men Stenhuset stillede til start med et stærkt hold. Henrik Jensen var tilbage efter tur til udlandsstævne og Anders Nørgaard var med, eftersom han havde afbud til førsteholdets seneste kamp i Herning.
Kampen faldt i to faser: En jævnbyrdig første fase og en anden fase, hvor Stenhuset udnyttede, at gæsterne gik ned i gear.
Første serie bliver nok mest husket for at Anders Nørgaard var uhyre tæt på at lave 300. Det blev dog kun til 299 efter en ærgerlig 9'er i sidste slag. Anders og Jacob vandt deres double så stort som 516-347, mens også Bo L og Per H vandt (med 25 kegler). Stefan/Henrik J kom skidt fra start på bane 1-2 og tabte klart.
I anden serie fortsatte Anders Nørgaard med en fantomserie på 254, mens også Per H for anden serie i træk scorede over 200. Desværre var 401 til Bo/Per ikke nok til at vinde, da gæsternes Thomas Mølgaard brillierede med en 8-dækker. Serien endte 4-4: Anders og Jacobs double på 424 skaffede 4 point på kontoen.
Tredje serie sluttede også 4-4. Igen var det kun Anders/Jacob, der vandt. Anders scorede 237 i denne serie, og satte dermed ny klubrekord på 3 serier!!! 790 kegler var 6 kegler bedre end Kimmy Porskrogs gamle klubrekord. Serien sluttede 1158-1084.
Herefter var Stenhuset suveræne. Samtlige de tre sidste serier sluttede 8-0 til Stenhuset, og dermed vandt vi kampen med hele 38-10. Gæsternes seriescorer faldt ned på 1046, 963 og 1015, så de bød ikke for alvor Stenhuset op til dans. En enkelt serie vandt vi med 3 kegler på trods af en skidt 10. rude. Stefans femte serie på 266 er værd at nævne - her spillede han virkelig godt!
Suveræn topscorer i dagens kamp blev Anders Nørgaard med 1415. Også Jacob (1187) og Bo (1171) leverede stabile og gode præstationer.
Stenhuset og BK Nordkraft har nu begge 70 point efter to kampe og har slået et hul ned til de øvrige hold.
Næste opgave er om en uge, hvor modstanderen i Løvvang Bowling Center er RBK 90 fra Randers.
3. division: Stenhuset godt fra land
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
FEJL! Der er små fejl i indtastningen på bowlingportalen. Stenhuset vandt kampen 36-12.
Nedenstående artikel opdateres senere.
Stenhusets 3. hold i 3. division nord fik en trist sæsonstart for 14 dage siden, da holdet forgæves kørte til Thisted. Kampen blev aflyst pga banenedbrud. I dag skulle holdet så i kamp for første gang, da ST 3 gæstede Løvvang Bowling Center.
Det blev en kamp, som Stenhuset dominerede i de største perioder, og der var aldrig for alvor tvivl om resultatet.
Første serie blev dog en tynd affære for begge hold. Der var mange spillere, der havde svært ved at finde melodien. Binderup (199) og Dion (220) gjorde for Stenhuset den positive forskel, som gav os en sejr på 6-2 (973-953). Preben og Freddy var den eneste double, som måtte se sig slået. Også anden serie blev meget tæt, og igen var det Stenhuset der trak det længste strå. Niveauet blev hævet på begge hold, og det endte med en smal sejr på 11 kegler (1035-1024). Bastian var sit holds bedste med 194.
Også tredje serie blev en tæt affære, og måske var det ikke helt uretfærdigt, at tingene denne gang faldt ud til gæsternes fordel. ST vandt 2-6 (985-994). Kimmy var bedst med 212.
Nu tog Stenhuset sig sammen, og fjerde serie blev kampens klart bedste. Stenhuset vandt 8-0 (1118-1008) og Kimmy præseterede med 215 kampens næstbedste serie. Også Bastian nåede pari (200).
Femte serie blev en jammer fra gæsternes side, men det lykkedes dem alligevel at høste 2 point. Serien sluttede 6-2 (1059-895). ST havde en double på 371, mens de to øvrige var helt til rotterne.
Sidste serie endte 4-4 (1011-965).
Dagens topscorer var Kimmy med 1162.
Slutstilling 32-16 (6181-5839).
1. division herrer: Stærk sæsonstart af Stenhuset
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets herrehold i 1. division havde en på papiret særdeles vanskelig sæsonstart i denne weekend. Lørdag gjaldt det udekampen i Århus/Viby mod liganedrykkerne fra BK Viking og søndag skulle holdet en tur til Herning, hvor hjemmeholdet Fight har besejret Stenhuset i de seneste to sæsoner.
Stenhuset gav debut til slovakiske Alex Basala, som netop er flyttet til Aalborg for at studere. Alex Basala har en fortid på det slovakiske ungdomslandshold, og man må sige, at både han og Stenhusets øvrige spillere klarede sæsonstarten til UG med kryds og slange.
I lørdagens udekamp mod Viking kom Stenhuset skidt fra start, men denne serie skulle heldigvis vise sig at blive weekendens svageste. Viking vandt første serie 6-2 (1175-1073). Torben (238) gjorde en forskel, således at han og Anders snuppede vores eneste point. Spillet blev meget bedre i anden serie. Her vandt Stenhuset 2-6 (1121-1239) og var kun 6 kegler fra at snuppe alle otte point. Kim Johansen kom på banen og fyrede en serie på 247 af. Fremragende!
Tredje serie blev en serie på det jævne, som Stenhuset vandt 2-6 (1105-1181). Anders (238) og Erik (233) trådte nu i karakter og spillede virkelig god bowling. I fjerde serie faldt niveauet yderligere, men hjemmeholdet spillede også svarere. Atter blev resultatet 2-6 (1037-1127).
I de to sidste serier, som begge endte 2-6, var Stenhuset klart det bedste hold, og det var faktisk ikke rimeligt, at hjemmeholdet høstede 4 point i de to serier. 1034-1227 og 1083-1235 taler et tydeligt sprog. Kløjer var stærkest i 5. serie med 244, mens Anders med 267 i sidste serie scorede kampens højeste serie.
Samlet 16-32 til Stenhuset (6555 - 7082). En absolut godkendt sæsonstart af Stenhuset med Anders som topscorer med 1320.
Endnu bedre blev det så søndag, hvor alle forventede en meget tæt kamp i Herning. Sådan gik det ikke. Stenhuset måtte undvære Anders Nørgaard til kampen og i stedet var Stefan Schou Larsen udtaget. Kampen udviklede sig på en måde, hvor Stenhuset med en stærk kollektiv indsats satte hjemmeholdet fuldstændig til vægs.
Første serie var tæt, men Stenhuset trak det længste strå med 1114-1154. Torben startede med 234 bedst og gjorde en positiv forskel.
Herefter trak Stenhuset virkelig fra. Anden serie sluttede 0-8 (986-1252) - en serie, hvor det ikke var så sjovt at være fra Herning. Claus var topscorer med 252. Hjemmeholdet havde store problemer med tilløbene, og derfor måtte kampen kortvarigt afbrydes så der kunne rengøres. Det hjalp dog ikke det store for Fight! Tredje serie sluttede 2-6 (1128-1216) og Stenhuset var fortsat det bedste hold. Alex, som scorede 222 i anden serie, scorede nu 225 og lignede mere og mere en stor gevinst for Stenhuset i denne kamp.
Fjerde serie blev kampens klart bedste. Fight spillede med 1174 en god serie, men Stenhuset var klart bedre og scorede 1324. Kun Kløjer var med en "sløj" serie på 192 under pari. Super præstation.
I femte serie vandt Stenhuset 2-6 (1070-1170), inden det i sidste serie lykkedes Fight at snuppe 4 point (1127-1196).
Dagens topscorer: Claus med 1288 og Alex Basala med 1272. Fremragende debutweekend!
Stenhuset er efter de to svære udekampe på førstepladsen i 1. division. Næste opgave er en dobbeltrunde på hjemmebane mod Sydvesten og Sønderborgs oprykkere.
2. hold damer storsejrede i sæsonpræmieren
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 2. hold damer kom fantastisk fra start i sæsonens første kamp mod Stars and Strikes fra Frederikshavn. Der var seniordebut til Camilla Tranum, der er rykket op fra ungdomsafdelingen.
Stenhuset vandt kampen relativt sikkert med 10-0. Første serie, som sluttede 591-563, var en af de tætteste serier. I anden serie vandt Stenhuset 595-535, inden det i tredje serie blev til kampens bedste serie (665-574). Gitte scorede i denne serie 191, hvilket var kampens højeste serie.
Fjerde serie blev lidt mere spændende, men 585-550 til Stenhuset taler alligevel sit klare sprog.
Gitte blev topscorer med 658.
Samlet 10-0 (2436-2222). Dermed er Stenhuset på førstepladsen.
3. division herrer: Forgæves tur til Thisted
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 3. hold herrer var søndag d. 22/9 tidligt ude af fjerene. Turen gik til Thisted, hvor der kl. 10.00 skulle spilles sæsonpræmiere i 3. division.
Kampen blev dog ikke gennemført. Efter opvarmningen måtte arrangørerne opgive at reparere banerne, da keglerne på én af banerne stod i vand. Stenhuset måtte dermed køre denne lange vej hjem over vejlerne med uforrettet sag :-(
Det er endnu uvist, hvornår kampen skal spilles
2. division: Stenhuset sejrede over Hjørring BC i svag sæsonpræmiere
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Trods en relativt svag præstation kom Stenhusets 2. hold herrer godt fra land i den nye sæson. Hjørring BC blev sendt hjem fra Løvvang Bowling Center med et klart nederlag i en kamp, hvor flere af Stenhusets spillere havde problemer med at finde tilbage i "rillen". Gæsterne fra Hjørring BC stillede til start med både Martin Rosenkvist og Daniel Nielsen, der forud for denne sæson meldte sig ud af Stenhuset.
Kampens første serie blev også den svageste. Stenhuset vandt 6-2 (1029-922). Gæsterne havde en spiller på 241, så det fremgår tydeligt, at de øvrige spillere kom svagt fra start. I anden serie hævede begge hold niveauet, og Stenhuset vandt 6-2 (1100-1000). Per H (205) fulgte op på Per D's første serie med samme cifre. Tredje serie blev Stenhusets bedste, og der var reelt ingen spænding i denne serie. Vi vandt klart 8-0 (1136-926). Per Dennis leverede med 234 Stenhusets højeste serie i kampen.
I fjerde serie, som sluttede 4-4, manglede Stenhuset marginaler. To doubler var tætte, og Stenhuset tabte dem begge knebent. Atter i femte serie manglede marginalerne, da Stenhuset vandt 6-2, men tabte en double med blot 11 kegler. Sidste serie blev gæsternes bedste, og her måtte Stenhuset indkassere et nederlag på 2-6 (1041-1070). Det var fortjent, at gæsterne vandt denne serie.
Samlet 32-16 (6404-5896). En dejlig sæsonstart, men isoleret set kan vi ikke være tilfredse med at give 16 point til en modstander, der scorer 5896. Fem doubler i denne kamp blev tabt med 11 kegler eller færre. så lidt mere præcision og kynisme kunne have givet flere point.
Stenhuset er på andenpladsen i 2. division, lige bag Nordkraft som slog Outsiders 2 i sæsonpræmieren.
Topscorere: Per H (1161) og Per D (1159).
Overskrifterne lørdag d. 27. april var SLUTSPIL og SØLV
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
I denne weekend sluttede sæsonen 2018/19 for alle Stenhusets hold med undtagelse af ligadamerne. Det endte med at blive en rigtig sølvsæson, idet samtlige fire hold endte med sølvmedaljer om halsen. Sølvmedaljerne kom i hus efter en enkelt ”walk-over”, to opture og en enkelt bitterhed ?
Lad os begynde med ligadamernes tur til Odense, hvor grundspillets sidste kamp skulle spilles mod Brasilia. Opgaven var at hente 4 point. Der var ligadebut til Julie Bendsen, der netop er vendt hjem fra EYC i Wien. Der var afbud fra Stine, samt Randi, der netop er blevet mor ?
Stenhuset fik en meget skidt start på kampen og kom bagud 14-2 (1127-1114 og 1109-1008). Som det fremgår af tallene spillede Stenhuset ikke specielt godt, men omvendt var vi også uheldige med at tabe første serie 6-2. I tredje serie sikrede vi os slutspilspladsen med en sejr på 2-6 (1039-1089). Herefter tabte vi to serier med 6-2 uden at spille specielt godt inden vi vandt sidste serie 0-8 (1075-1140). Således vandt Brasilia kampen 28-20 (6579-6435).
Stenhuset sluttede dermed på en sikker fjerdeplads, som giver adgang til DM slutspillet. Slutstillingen (top5) ser således ud: Trekanten 458, SAS 425, RBK 90 418, Stenhuset 370 og Brasilia 336. Politiet IF og HIK rykker ned. Dagens topscorer for Stenhuset var Mie med 1231.
Damernes 2. hold kunne sluttede med både guld, sølv, bronze og ingen medalje. Så tæt var stillingen i toppen før dagens sidste kamp, hvor vi spillede mod topholdet LBC.
Det blev en rigtig god kamp for Stenhuset. Vi kom foran 2-0 efter en sejr på 645-615 i første serie, hvor Ketty startede med flotte 213. Anden serie blev meget tæt, og vi endte desværre med at tabe 0-2 (599-613). Dermed var LBC sikret guldet, da vi skulle vinde 10-0 for at forhindre det. Nu gjaldt det om at holde BK Himmerland og Thisted BK bag os.
Tredje serie blev fremragende! Stenhuset vandt stort med 752-608 – sæsons bedste serie. Hele holdet spillede godt! Sidste serie blev tabt 630-668, men det betød ikke noget. Stenhuset vandt kampen 6-4 (2626-2504), og dermed vandt vi sølv. LBC fik guld med 73 point. Stenhuset sluttede med 69 point. BK Himmerland fik bronze med 68 point, mens Thisted BK med 67 point ingen medalje fik. Dagens topscorer for Stenhuset var Ketty med flotte 755.
Herrernes førstehold skulle blot bruge 2 point i hjemmekampen mod Trekanten 2 for at sikre sølvmedaljerne. Der var førsteholdsdebut til to spillere, nemlig Bastian og Henrik Binderup. Det blev en ganske tæt kamp, som gæsterne vandt 22-26.
Stenhuset kom bedst fra start og vandt 6-2 (1200-1117) i første serie – en enkelt double blev vundet med én kegle. Claus (246) og Anders (230) startede bedst.
Efter et par tætte serier, som sluttede 4-4 og 2-6, kom der gang i action i 4. serie. Her scorede Morten Nielsen fra Trekanten 300 – i øvrigt for anden gang i denne sæson mod Stenhuset. Stenhusets bedste spiller, Erik, havde ”kun” 247. Serien sluttede 2-6. Det gjorde femte serier også, selvom Stenhuset kun tabte med 3 kegler. I sidste serie vandt vi 6-2 (1260-1122). Dermed sluttede kampen 22-26 (7067-6953).
Topscorer fra Stenhuset var Erik med 1321.
Og så kom der yderligere vind i sejlene til dem, der kalder Stenhuset ”de evige 2’ere” i 1. division herrer.
Herrernes 2. hold skulle i sidste kamp spille mod LBC 2. Stenhuset lå før sidste kamp på 2. pladsen, 21 point efter Stars and Strikes og 20 point efter LBC. Forspringet til Nordkraft var på 7 point. Dermed skulle Stenhuset vinde mindst 34-14 over LBC 2 for at sikre sølvet. Forventningen var klart, at Stars and Strikes hjemme i Frederikshavn ville sikre sig guldet mod Hjørring BC. Det gjorde de også!
Stenhuset spillede en rigtig god kamp mod LBC 2. Første serie blev ikke den store oplevelse, og en serie på 241 til LBCs Søren Christensen var lige ved at koste Stenhuset sejren. Det blev dog 2-6 til os (1041-1062). Torben (207) og Bo (200) startede godt – alle andre havde problemer.
Anden serie blev optur, idet vi vandt 0-8 (1036-1164). Nu begyndte troen på den nødvendige storsejr at forme sig. Torben (244) og Leo (224) førte an i festen.
Tredje serie sluttede også med en sikker 2-6 sejr til os (1034-1102). Igen var Torben klart bedst med 246 – han ville ikke skiftes ud denne gang ?
I fjerde serie dummede Stenhuset sig gevaldigt mod slutningen af serien. To serier blev tabt med under 10 kegler – især på en rigtig skidt 10. rude. Dermed sluttede serien 4-4 (1129-1153). Efter at have vundet 5. serie 2-6 stod det klart, at 4-4 ville være nok i sidste serie for os. Jacob/Per H kom hurtigt meget stort bagud, men heldigvis holdt de øvrige doubler stand og vandt begge. Dermed sluttede sidste serie også 2-6 (1082-1134), og således sluttede kampen 12-36 (1082-1134). Dermed vandt Stenhuset sølv og LBC bronze. Nordkraft vandt stort i Hobro over HIK, som dermed rykker ned. Men Nordkraft manglede få point for at komme ind i medaljerækkerne. Stenhusets topscorer i dag var Torben med 1319.
I Løvvang spillede herrernes 3. hold på hjemmebane mod BK Outsiders 3. Holdet var forstærket til dagens kamp, og kravet var en sejr på 10-0, samtidig med at BK Skawbo ikke måtte vinde ude over BC Royal i Frederikshavn. Vi kan sige, at vores egen mission lykkedes. Gæsterne fra BK Outsiders spillede en ganske fin kamp, men det lykkedes at vinde alle fire serier og dermed samlet 10-0. De to første serier blev begge vundet med over 100 kegler, mens 3. serie endte hele 1235-978 til Stenhuset. I fjerde serie er det i denne sæson ofte gået galt for Stenhuset, og det var såmænd lige ved at ske igen. Det endte dog med en sejr på 1016-949. Topscorer for Stenhuset var Henrik Klujeff med 832.
Så skulle vi bare vente på resultatet fra Frederikshavn. De to hold vandt hver to serier, men desværre var gæsterne fra Skagen bedst på kegler, og dermed vandt de kampen 4-6. Dermed får BK Skawbo guld med 98 point og Stenhuset sølv med 97 point. BK Outsiders 3 fik bronzen med 80 point.
Stort tillykke til alle tre herrehold og 2. hold damer med sølvmedaljerne. Ligeledes tillykke med slutspilspladsen til ligadamerne og held og lykke med slutspillet i Rødovre om 14 dage.
2. hold herrer vinder sølv i 2. division nord
- Detaljer
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Det blev en spændende kamp hvor vi overbevisende vandt sikkert over lokalrivalerne fra LBC, og henviste dem til bronzemedaljer.
Per Høberg skriver forhåbentligt et mere fyldigt kampreferat.
Her er et billede af de glade sølvmedalje vindere:
1. hold herrer vinder sølv i 1. division vest
- Detaljer
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Herrernes 1. hold spillede i dag lørdag sæsonens sidste kamp mod Trekantens 2. hold. Vi stillede op i en lidt modificeret udgave, for at få holdsætningen til at gå op. Der var således debut til Bastian, og Henrik Binderup var tilbage til sin anden kamp på førsteholdet.
Inden kampen stod det klart at vi med fire points mod nærmeste rival, som var dagens modstander Trekanten, ville være sikre på sølvet. Guldet og oprykning til ligaen var allerede inden sidste kamp, sikret af topholdet M.B.K. 07 fra Middelfart.
Vi startede med en god serie og var tæt på at tage alle otte points. En god afslutning hos Trekanten gav dem to points. Det betød at vi var sikre på sølvet allerede efter første serie. Claus var med 246 bedst, men også Anders med 230 spillede godt.
Næste serie var noget tungere. Efter 1200 i første serie faldt vi ned på 1088, og det endda med Henrik Binderup på 233. Serie sluttede med 4-4.
Herefter tog Trekanten over i de næste tre serier. Vi fik kun to points i hver af serierne. Henrik Jensen scorede 224 i 3. serie, Erik 247 i 4. serie, Henrik Binderup 220 i 5. serie som bedste mand. Morten Nielsen fra Trekanten scorede en flot 300 serie i 4. serie. Han scorede for øvrigt også en 300 serie da vi mødte Trekanten i Kolding tidligere i sæsonen.
I sidste serie kom vi godt igen, godt hjulpet af Erik med 279. En 10. kegle kom i vejen for den perfekte serie. Det blev også dagens bedste serie samlet set med 1260, og 6-2 til os.
Dermed sluttede kampen med et nederlag på 22-26, men vi var bedst på keglerne med 7067 mod 6953. Bedst blev Erik 1321, godt hjulpet af to nye kugler hjembragt fra Buddies Proshop i USA.