2. division: Stenhuset tabte topkamp
- Detaljer
- Oprettet: 20. januar 2019
- Skrevet af Per Høberg
Som sædvanen byder måtte Stenhuset søndag d. 20/1 forlade Terminalen i Frederikshavn som tabende hold. Topkampen mod Stars & Strikes blev tabt 29-19. Det var en kamp, hvor 4 af Stenhusets spillere havde en halvsløj dag, og så er en sejr over topholdet desværre ikke en mulighed.
Efter de første tre serier var Stenhuset bagud 18-6, idet alle serier endte 6-2. Hjemmeholdet scorede 1104, 1134 og 1091 mod 1049, 1062 og 1073. Der var således ikke tale om store nederlag, men ca. 50 kegler i alle serier. Per Dennis (201 i 2. serie) og Jacob (209 i 3. serie) stod for Stenhusets eneste serier over par.
I sidste halvdel af kampen blev det lidt bedre. I fjerde serie, som sluttede 1140-1118, lykkedes det Stenhuset at sikre 4-4. Per D (232) og Jacob (203) udgjorde lokomotivet. Femte serie blev den bedste, idet Stenhuset vandt 2-6 (1066-1111). Her spillede hele holdet stabilt med Daniel i front med 216. Sidste serie blev halvsløj. Begge hold scorede 1040, og så fik hjemmeholdet 5 point mod 3 til os.
Stenhusets topscorer blev Per D med 1183.
Stenhuset er nu på tredjepladsen i 2. division, 3 point efter LBC på andenpladsen.