3. division: Stenhuset dumper fra 1. til 3. pladsen
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Lørdagens topkamp i Frederikshavn mod BC Royal resulterede i et nederlag på 8-2 til Stenhuset. Hjemmeholdet BC Royal spillede sæsonens bedste hjemmekamp og Stenhuset havde i perioder svært ved at finde melodien.
I første serie var Stenhuset foran gennem hele serien og så ud til at vinde indtil 10. rude. Her missede Stenhuset 2 ruder, mens Royal lukkede fejlfrit og endda med 2 doubler. Dermed lykkedes det for hjemmeholdet at overhale os og vinde 967-957. Per H startede bedst med 190.
Anden serie blev endnu en tæt affære. Gennem hele serien var vi bagud med 10-30 kegler, og sådan sluttede det desværre også. Spillet var bedre, men vi tante 1017-996. Preben (198) og Frank (194) gjorde en rigtig god figur.
Efter baneskiftet hævede hjemmeholdet niveauet betragteligt. Stenhuset fik tæsk i denne serie (1091-992) - spændingen var dræbt allerede efter 3 ruder, idet Stenhuset fik en forfærdelig start med masser af missere. Mark var seriens lyspunkt, han scorede flotte 182.
Fjerde serie blev dagens lyspunkt. Begge hold spillede godt, men Stenhuset trak det længste strå (1090-1100). Per H (245) og Frank (218) var i hopla.
Samlet 8-2 (4165-4045). En fortjent sejr til hjemmeholdet, men Stenhuset burde have høstet 4 point. Første serie var et meget ærgerligt nederlag.
Topscorer var Per H med 783.
1. division herrer: Stenhuset besejrer Fight
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhuset hentede lørdag d. 19/1 sin tredje hjemmesejr i træk, da Fight fra Herning blev sendt hjem med et nederlag på 30-18. Det var en kærkommen sejr, eftersom Stenhuset før dagens kamp havde tabt de seneste 3 indbyrdes opgør mod netop Fight.
Gæsterne startede kampen bedst og spillede i første serie deres klart bedste serie. Stenhuset startede svingende med Erik (240) og Torben (216) i front. Serien blev tabt 2-6 (1182-1227). Gæsternes Frank Højbjerg startede med en fremragende serie på 257 - i øvrigt kampens højeste.
Stenhuset kom stærkt tilbage, og i anden serie fik gæsterne ikke et ben til jorden. Stenhuset vandt 8-0 (1259-1058). 5/6 spillere på Stenhusets hold var over par med Torben (237) i front. Super god serie!
I tredje serie manglede vi holdet og måtte nøjes med 4-4 (1211-1143). Kløjer/Anders måtte indkassere et nederlag trods 425 og Erik/Claus tabte med 14 kegler.
Fjerde serie blev Stenhusets bedste. Vi vandt 8-0 (1290-1188). Kim var med 198 eneste mand under par, hvilket vidner om meget højt niveau. Anders var bedst med 236.
De to sidste serier endte begge 4-4, og det kan Stenhuset være klart bedst tilfredse med. I begge serier lå vi til et nederlag, men en svag afslutning af Fight flyttede point over på vores konto. I femte serie blev keglefaldet 1071-1135, mens 1144-1174 blev cifrene i sidste serie.
Samlet 30-18 (7157-6925). Omend kampen var ustabil var det samlet set den bedste hjemmekamp i år.
Topscorer Torben (1278)
2. div herrer: Stenhuset på andenpladsen efter hjemmesejr over BBKL
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets herrer i 2. division vandt lørdag den første kamp i 2019, da BBKL fra Brønderslev blev besejret i Løvvang Bowling Center i en forholdsvis uskøn kamp.
Stenhuset havde revanche til gode efter et nederlag på 30-18 i sæsonpræmieren tilbage i september.
Det startede planmæssigt for Stenhuset i første serie. Lidt over halvvejs i serien stod det klart, at to doubler gik vores vej, mens den sidste lå på vippen. Flere spillere havde det vanskeligt, og især gæsterne havde svært ved at finde melodien. Stefan / Per D måtte desværre indkassere et ærgerligt nederlag på blot 4 kegler på bane 1-2, som i løbet af kampen skulle vise sig at volde flere spillere store problemer. Serien sluttede 6-2 til Stenhuset (1046-934)
I anden serie var Stenhuset atter keglemæssigt bedst, men to doubler var spændende. Per H / Bastian spillede godt og vandt klart med 408-307. Henrik J / Jacob tabte med 11 kegler. Den sidste double blev først afgjort i allersidste 10. rude. Stenhuset førte med én kegle før sidste slag i 10 rude. Daniel væltede 8 kegler, og det gjorde Dorte fra BBKL også. Dermed kunne Stenhuset ånde ud og notere point på kontoen. Vi vandt 6-2 (1089-998). Den dramatiske og spændende afslutning involverede også optrin på kanten af det sportsligt korrekte, hvilket vi meget gerne er fri for i fremtidige kampe.
I tredje serie løftede gæsterne niveauet, mens Stenhuset spillede decideret dårligt. Mange lave førsteslag og utallige missere resulterede i et nederlag på 0-8 (1013-1103). Dermed blev der bragt balance i regnskabet og stillingen var 12-12.
Heldigvis fik Stenhuset genrejst sig og i 4. serie havde vi både marginaler og dygtighed til at sikre os en sejr på 8-0 (1127-1054). Per D fik rejst sig med 202 efter en sløj start og Bastian scorede ligeledes 202. En enkelt double vandt vi med 8 kegler.
I femte serie tabte vi 2-6 og kunne kun takke os selv :-( Stefan og Daniel sejrede med blot én kegle i endnu en serie, som først blev afgjort i allersidste 10. rude. Per D / Jacob tabte med 3 kegler og kunne med rette ærgre sig over en 7 miss i 10. rude. Per / Bastian fik en sløj start, men lavede en stærk slutspurt. 383 var dog 15 kegler for lidt til at vinde. Dermed vandt gæsterne 2-6 (1049-1066).
I sidste serie var Stenhuset klart bedst. Stefan/Henrik sluttede formidabelt af med 435 og vandt stort. Per D sluttede godt med 203, og sammen med Jacob nåede han 361 og vandt med 50 kegler. Per H / Bastian var bagud gennem hele serien, men Per H sluttede med 5 strikes, og da Brønderslevs sidste spiller fik en split lykkedes det at overhale indenom. Dermed vandt Stenhuset 8-0 (1180-1040).
Dermed kunne der gøres status over en kamp, som Stenhuset vandt 30-18 (6503-6195). Når vi ser bort fra sidste serie kan vi bestemt ikke være tilfredse med en spillemæssigt svag kamp med alt for mange fejl, alt for mange små førsteslag og alt for mange missere. På den positive side fik vi revanche og 30 point på kontoen, hvilket bringer os op på 2. pladsen i rækken. I næste uge møder vi topholdet Stars & Strikes på udebane i Frederikshavn.
Dagens topscorer: Per H 1208.
2. hold damer måtte udeblive
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 2. hold damer måtte udeblive fra dagens kamp i Thisted. P.g.a. skader og afbud var det ikke muligt at stille hold.
Dermed taber Stenhuset terræn i rækken, som vi ellers førte før dagens kamp.
BK Thisted vandt naturligvis 10-0
3. div: Stenhuset taber knebent i Skagen
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhuset led i denne weekend et smalt nederlag i Skawbowl mod BK Skawbo. Denne sæsons 3. division byder på mange tætte kampe, og dagens kamp var endnu en af slagsen.
Stenhuset blev presset fra kampens start og tabte 1038-998 i en serie, hvor alle mand præsterede middelresultater. I anden serie havde vi alle marginalerne og vandt 1022-1026, godt hjulpet af en serie på 202 til Dion.
Tredje serie tabte vi stort 1052-932, men kom heldigvis tilbage og vandt sidste serie 973-1039: Her scorede Henrik Binderup 227.
Samlet 6-4 (4085-3990). Topscorer var Binderup med 808.
Alle hold har nu spillet 8 kampe, og Stenhuset fører med ét point foran netop BK Skawbo. Det trejde og sidste indbyrdes opgør i sæsonen spilles i Løvvang i foråret. I de kommende kampe venter svære udebaneopgaver i Frederikshavn og Brønderslev.
Ligadamerne forstærker slutspilschancen efter to udesejre
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets ligadamer havde en rigtig god første weekend i 2019.
Lørdag besejrede vores hold rækkens absolutte bundhold fra HIK Bowling med 6-42 i Hobro. Spillemæssigt var det ikke nogen stor kamp af Stenhuset, som havde let spil mod de gulblusende. Efter at have været foran 18-6 efter de første tre serier gjorde Stenhuset rent bord med 3x8-0 i de sidste serier. Seriescorerne på 1149, 1054 og 1040 viser dog, at det ikke var så svært at vinde 8-0.
Lørdagens topscorer var Lone med flotte 1216. Det var også Lone, der med 246 i første serie stod for dagens højeste serie.
Anderledes spændende og tilmed uhyre vigtig var søndagens udekamp i Vejle mod Enghaven. SAS, Trekanten og RBK 90 ser ud til, på nuværende tildspunkt, at sætte sig på 3/4 slutspilspladser. Kampen om den sidste plads ligner en dyst mellem Brasilia, Enghaven og Stenhuset. I dette lys var det uhyre vigtigt, at Stenhuset formåede at vinde søndagens svære udekamp i Vejle.
I første serie manglede vi marginalerne og måtte nøjes med 4-4 (1058-1089). Vi tabte en enkelt double med blot 18 kegler. Billedet var det samme i anden serie. Igen var Stenhuset bedst, men måtte nøjes med 4-4 (1092-1122). Tilbagevendte Maria startede suverænt med serier på 237 og 231 i de første to serier. Mika var suveræn i anden serie med 264 - dagens højeste serie!
I tredje serie gik Stenhuset amok og vandt 2-6 (1167-1334) i en af de bedste serier i denne sæson. Randi (257) og Anne (256) stod for en double med suveræne 513!
Fjerde serie blev mere tæt, men igen vandt Stenhuset 2-6 (1132-1175). Mika (236) og Lone (224) havde stor andel i disse vigtige points.
Femte serie blev en smutter, som vi tabte 7-1 (1095-1071). Det er en hård skæbne at tabe så stort, når man kun taber med 24 kegler, men Stenhuset manglede både skarphed og marginaler i denne serie. Disse blev heldigvis genfundet i sidste serie, som Stenhuset vandt 2-6 (1064-1073). Lone gjorde med 202 en stor forskel.
Samlet 21-27 og en meget vigtig udesejr til Stenhuset. 6608-6864 viser, at sejren var fortjent. Topscorer var Mika med 1261.
Med sejren er Stenhuset indenfor i slutspilspladserne, men der venter svære kampe mod både SAS (hjemme), Trekanten og RBK 90 (ude) og Brasilia (ude) i slutprogrammet.
1.div: En weekend med hjemmesejr og udenederlag
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets bedste herrehold spillede dobbeltkamp i denne weekend: Lørdag dannede Løvvang ramme om kampen mod Team Århus, mens turen søndag gik til Kolding, hvor indehaveren af rækkens øjeblikkelige 2. plads, Trekanten 2, ventede.
Lørdagens kamp blev imødeset med en vis spænding, da Stenhuset jo ikke ligefrem har været flyvende på hjemmebane i denne sæson. Men det lykkedes at hente en sikker sejr på 32-16.
I første serie måtte vi skuffende nøjes med 4-4 (1183-1112). En double blev tabt med 3 kegler og en anden med 21. Lidt bedre blev det i 2. serie, som vi vandt 6-2 (1165-1130). Derefter fulgte dagens bedste serie, som vi vandt 8-0 (1201-1061). Her stod Anders med 233 for dagens højeste serie.
Fjerde serie sluttede igen 4-4 (1120-1162), hvilket vi kunne være bedst tilfredse med. Og så fulgte en ærgerlig femte serie, som vi tabte 2-6 (1102-1144). I sidste serie gik gæsterne helt i stå og tabte 8-0 (1140-1082).
Samlet 32-16 (6911-6691) og anden hjemmesejr i træk. Anders var topscorer med 1166.
Søndagens kamp blev en prøvelse for Stenhuset. Første serie blev spillet på meget højt niveau, og serien sluttede 4-4 (1322-1313). Samtlige Stenhusets spillere var over 200 i den første serie, anført af Anders (233) og Erik (232). Herefter blev Stenhuset sat til vægs i anden og tredje serie. Anden serie sluttede 8-0 (1452-1241). Anders/Kløjer måtte bl.a. se sig slået trods en score på 501; Trekantens Morten Nielsen scorede 300! Tredje serie blev en spillemæssig maveplasker; Trekanten vandt igen 8-0 (1337-1060). Nede med 20-4 skulle Stenhuset nu finde på noget!
I anden halvdel af kampen blev det bedre! Fjerde serie blev vundet 2-6 (1198-1240). Erik (247) og Claus (235) spillede især en rigtig god serie. Femte serie lignede også en mulig sejr til Stenhuset, men vi måtte nøjes med 4-4 (1178-1206), da to doubler blev tabt snævert. I sidste serie var vi til gengæld heldige med 4-4 (1133-1136).
Samlet 30-18 til Trekanten - et resultat, vi må være tilfredse med i lyset af de første tre serier. Hjemmeholdet scorede 7620 mod 7196 til Stenhuset. Det var Trekantens i særklasse bedste kamp i denne sæson - 500 kegler bedre end den hidtil bedste kamp.
Erik var topscorer for Stenhuset med 1301.
Stenhuset ligger efter weekendens kampe på tredjepladsen. MBK07 er stukket af på førstepladsen og kan næppe hentes, mens Trekanten er 18 point foran os på 2. pladsen.
1. div herrer: Stenhuset haler ind på topholdene
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Trods endnu en halvsløj hjemmekamp lykkedes det lørdag dels for Stenhusets bedste herrehold at få sæsonens første hjemmesejr, og dels at hale lidt ind på føreholdet MBK 07.
Dagens modstander var Amici og Stenhuset kunne for første gang i denne sæson stille til start uden afbud.
Første serie lovede godt. Med 1274-1029 blev århusianerne blæst ud af banen og Stenhuset bragte sig foran 8-0. Torben (247), Anders (222), Claus (224) og Martin (213) skød alle over par i første serie.
Men herefter indtraf, som så ofte før, problemerne. Gæsterne løftede niveauet betragteligt i anden serie, og selvom Stenhuset fastholdt fornuftig bowling måtte vi indkassere et nederlag på 2-6 (1189-1226). Stenhusets spillere præsterede på stabilt niveau, mens gæsterne med en serie på 266 og to andre over 220 gjorde livet svært for os.
I tredje serie vandt vi atter 6-2 (1149-1095). Serien blev aldrig hverken dramatisk eller specielt spændende, og resultatet var retfærdigt.
I fjerde serie faldt begge hold ned på et niveau, som ikke er 1. division værdigt. Serien endte 4-4 (1043-1019). Vi havde doubler på 318 og 299, mens den sidste double på 426 sikrede os 2 point.
Femte serie sluttede 8-0 til os. Vi fik os løftet til 1154, mens Amici med 1000 hang fast i dyndet. Claus (216), Torben (215) og Anders (214) holdt fanen højt! Dermed var Stenhuset foran 28-12 og havde mulighed for en storsejr.
Men ak! Sidste serie blev problemfyldt og skidt, så Amici kunne alt for let vindet 2-6 (1048-1100). Erik/Claus sikrede Stenhusets to point med en sejr.
Samlet 30-18 (6862-6464).
Dagens keglefald er faktisk Stenhusets næstbedste på hjemmebane i sæsonen, og DEJLIGT endelig at få en hjemmesejr. Når det så er sagt, så kan vi ikke være tilfredse med at forære 18 point væk til en modstander, som scorer 6464 kegler. Der er fortsat noget at arbejde med i hjemmebanestatistikken!
Dagens resultat betyder dog, at Stenhuset haler ind på topholdene. MBK 07, der ellers har set suveræne ud, spillede uafgjort 24-24 i lørdagens kamp, men tabte søndag 28-20 i Tønder.
Stenhusets topscorer: Torben (1260).
Ligadamerne både sejrede og tabte i hovedstaden
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets ligadamer var i weekenden d. 8.-9. december en tur i hovedstaden. Lørdag gjaldt det udekampen mod Politiet IF i Glostrup, mens søndagens modstander var topholdet SAS i Tårnby.
Lørdagens kamp mod Politiet blev en ganske udmærket bowlingkamp, som begge hold bestemt kan være bekendt. Stenhuset startede som lyn og torden og vandt første serie 0-8 (1104-1285). Stine lagde fra land med 268, mens også Carina (244) og Mika (226) var fremragende. Man kunne tro, at denne serie indvarslede en fantomweekend, men desværre var ingen af de efterfølgende 11 serier i nærheden af dette resultat.
I anden serie løftede hjemmeholdet niveauet, og selvom Stenhuset spillede fin bowling, måtte vi indkassere et nederlag på 6-2 (1183-1115). Lone (203) og Mie (222) var Stenhusets bedste i denne serie.
I tredje serie vandt Stenhuset 2-6 (1128-1163) og trak atter i føretrøjen. Politiet havde tre stabile doubler omkring 380, men Stenhuset vandt heldigvis de to. Stine og Mika (begge 212) var bedst i denne serie.
Fjerde serie blev dagens svageste. Politiet "fik lov" at vinde 6-2 (1098-1067) i en serie, hvor Stenhuset ikke var skarpe nok. Øv! Charlotte med 203 eneste spiller over par.
I femte serie spillede PIF deres bedste serie denne lørdag og vandt fortjent 6-2 (1200-1158). Stenhusets serier, bl.a. Stine (224), Randi (200) og Mie (206) vidler om højt niveau, men desværre var hjemmeholdet skarpest i denne serie.
Sjette serie gav en sejr på 2-6 til Stenhuset (1019-1108), og dermed kunne vi lige akkurat trække os sejrrigt ud af en fin bowlingkamp med 22-26 (6732-6896). Mika var hovedforklaringen på sejren i sidste serie, da hun fyrede en serie på 280 af. Super flot.
Stenhusets topscorere var Stine (1250) og Mika (1235).
Lørdagens kamp mod Stenhuset var Politiets klart bedste kamp i denne sæson. I søndagens kamp lavede de "kun" 6413 mod Brasilia, hvilket ca. svarer til niveauet i de øvrige hjemmekampe. Trods glæden over sejren kan vi derfor ærgre os over, at vi skulle være modstanderen i deres bedste kamp.
Mens der var masser af gode bowlingtakter i lørdagens kamp i Glostrup, så var der stort set intet glædeligt over søndagens kamp. Topholdet SAS havde valgt en olieprofil, som Stenhuset simpelthen ikke fandt nøglerne til at løse. Med 6105 spillede vi sæsonens suverænt dårligste kamp og tabte klart med 36-12. Modstanderens 6551 ser på papiret ikke skræmmende ud, men baneforholdene taget i betragtning var det et godt resultat.
Stenhuset spillede sin bedste serie i 4. serie, hvor det lykkedes at få 4-4 (1124-1096). Alle øvrige serier blev tabt, og i både 1., 2. og 6. serie måtte vi acceptere et slutresultat under 100 kegler.
Bedste Stenhuset spiller var Lone med 1114. Hjemmeholdets Britt Brøndsted gjorde med 1274 en afgørende forskel.
Søndagens nederlag sender for første gang i flere år Stenhuset udenfor top 4, som giver adgang til slutspillet. Vi ligger ganske vist nummer 3 i stillingen, men både RBK 90 og Trekanten, som er 18 point bag os, har spillet to point færre. Stenhuset er 10 point efter Enghaven, som dog på nuværende tidspunkt har spillet begge sine indbyrdes kampe mod bundholdet HIK. Stenhuset har endnu ikke mødt HIK.
2. division: Stenhuset svæver mod toppen
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Efter en meget sløj sæsonstart med uden sejre i sæsonens første fire kampe er Stenhusets 2. hold herrer for alvor kommet i sving i årets udgave af 2. division. December måned startede med en flot sejr på 32-16 i lokalkampen mod BK Nordkraft, og i denne weekend gjorde vores hold kunsten efter, da topholdet LBC 2 blev besejret med samme cifre.
LBC var ramt af afbud grundet VM I Hong Kong, hvorimod Stenhuset stillede en stærk opstilling. Det kunne dog ikke ses i de fleste serier. Med enkelte undtagelser spillede Stenhuset en svag kamp, hvor vi var heldige med, at vores modstandere også manglede skarphed.
Første serie endte 6-2 til Stenhuset (1064-1019). Per H startede godt med 212, mens flere andre spillere havde svært ved at få deres strikes til at hænge sammen.
Anden serie var meget tæt, og det så længe ud til, at LBC skulle vinde serien 2-6. Stenhuset fik dog sluttet godt af og endte med at vinde 6-2 (1080-1069). Både Henrik og Bo (214) var en vigtig del af forklaringen på sejren.
I tredje serie var Stenhuset meget uskarpe, men reddede uafgjort 4-4, da det lykkedes at vinde to meget tætte doubler. Den ene blev vundet med 9 kegler, den anden med 12. Dejligt med 4 point, selvom vi tabte keglerne klart med 1034-1060.
I fjerde serie leverede Stenhuset pludselig FESTFYRVÆRKERI. LBC havde ikke en chance. Stenhuset vandt 8-0 (1283-1004) og spillede yderst fremragende. Jacob Larsen var ustyrlig med 268 (samtlige slag i lommen), men også Leo (225), Henrik (222) og Gabi (207) fandt for alvor melodien.
Femte serie var også god! Stenhuset burde have vundet 8-0, men måtte nøjes med 6-2 efter et knebent nederlag i den ene double. Vi vandt 1145-1026. Henrik (243) og Jacob (221) fortsatte det sublime spil, mens andre slappede en smule mere af i denne serie.
I sidste serie faldt Stenhuset igen ned på niveauet fra de første tre serier, mens LBC spillede deres bedste serie. Stenhuset var heldige med at vinde en tæt serie med 8 kegler, og dermed sluttede serien 2-6 (1046-1130). Daniel, der havde det svært i kampen, sluttede rigtig godt af med 201.
Samlet 32-16 (6648-6307).
Stenhuset kan nu holde jul på 2. pladsen. På fire kampe er vi klatret fra 7. til 2. pladsen. Første opgave i det nye år bliver en revanche mod BBKL, som slog os hele 32-16 i sæsonpræmieren i Brønderslev.
Dagens topscorer: Henrik Jensen (1222)