3. division: Stenhuset vendte truende nederlag til sejr
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets herrehold i 3. division har ikke de bedste erfaringer med Hjørring BC 2 i denne sæson. I november tabte vores hold sæsonens dårligste kamp med 10-0 i Hjørring, og i dag drillede hjørringenserne os så endnu en gang på Stenhusets hjemmebane i Løvvang. At dømme efter vores interne kampe burde Hjørring BC 2 ikke ligge i bunden af 3. division.
I første serie spillede gæsterne ganske god bowling og vandt 0-2 (990-1061). Stenhuset spillede hæderligt men var langt fra sejren mod et sparesikkert udehold. Første serie skulle dog vise sig at blive gæsternes klart bedste serie, så der var bedre plads til Stenhuset i de efterfølgende serier.
Anden serie endte 979-880 til os. Vores hold holdt niveauet, mens gæsterne droppede langt ned i forhold til første serie. Stefan var med 235 klart bedst.
I tredje serie gik Stenhuset helt i stå og tabte 894-979. Morten J var Stenhusets bedste mand med 190, mens flere af de øvrige spillere havde store problemer.
Heldigvis fik Stenhuset sluttet godt af, og vandt den sidste serie stort nok til også at vinde keglerne. Serien sluttede 990-873. Dermed sluttede kampen 6-4 (3853-3793).
Stenhusets topscorer var Stefan med 787.
Stenhuset ligger fortsat på førstepladsen, 11 point foran BK Outsiders, som dog har spillet en kamp færre.
2. hold damer vinder topkamp
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 2. hold damer lagde lørdag d. 8/12 god afstand til BK Himmerland, da vores hold vandt topkampen med 8-2. Dermed har Stenhuset og LBC lavet et lille hul til de øvrige forfølgere i rækken.
Stenhuset kom halv sløjt fra start i kampens første serie, som gæsterne var lige ved at snuppe for næsen af os. Det lykkedes dog med hiv og sving at sikre 2 point og en sejr på 607-585.
I anden serie havde Stenhusets damer spillet sig varme, og samtlige spillere løftede niveauet. BK Himmerland kunne intet stille op og Stenhuset vandt 688-619. Ketty var holdets bedste "starter" med flotte serier på 182 og 191.
I tredje serie blev kampen afgjort. Stenhuset spillede sin klart bedste serie, mens BK Himmerland spillede den klart dårligste. Sejren blev på hele 700-520. Anne fyrede en fremragende serie på 235 af!
Desværre fik gæsterne rejst sig i sidste serie. Stenhuset spillede bestemt ikke dårligt, men 637 var ikke nok til at vinde. Gæsterne scorede 657. Anne sluttede flot med 201.
Trods den ærgrelige afslutning vandt Stenhuset 8-2 (2632-2381) og ligger fortsat på førstepladsen - 7 point foran LBC, som dog har spillet en kamp færre. LBC vandt 8-2 over Thisted BK i deres kamp lørdag.
Topscorer: Anne (742)
2. hold damer til tops efter storsejr
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stars & Strikes fra Frederikshavn var lørdag formiddag på besøg i Løvvang, og her mødte de et veloplagt Stenhuset hold. Og gæsterne fik ingen point med hjem til Frederikshavn.
Stenhuset startede fremragende med en gevaldig sejr på 783-547. Maria spillede sin første kamp efter endt barsel og scorede imponerende 262. Men resultatet på 783 vidner om, at også de øvrige spillere på holdet leverede rigtig god bowling.
I anden serie fortsatte det fremragende spil. Ninna var flyvende med 215 og førte dermed an i endnu en storsejr på 737-527.
I tredje serie blev der lidt mere spænding, men Stenhuset var fortsat klart bedst. Ketty spillede en rigtig god serie med 210, og Stenhuset vandt 663-582.
Fjerde serie blev den dårligste for begge hold. Stenhuset scorede 594 mod 488 til gæsterne.
Kampen sluttede 10-0 (2777-2144). En klar og flot sejr, som bringer Stenhuset op på førstepladsen.
Topscorer; Maria 786. Også Ninna spillede 731 en fremragende kamp.
3. division: Stenhuset rejste sig med storsejr
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Efter det seneste smædelige nederlag på 0-10 i Hjørring rejste Stenhuset sig på fornem vis, da december måned blev indledt med en sejr på 10-0 over lokalrivalerne fra LBC 3.
I første serie vandt Stenhuset klart med 1015-954, og man må sige, at Stefan (201) og Gabi (231) gjorde en forskel med flotte serier.
Anden serie var MEGET tæt, og Stenhuset var heldige med at trække det længste strå. Serien sluttede 961-951. Stefan var bedste mand med 196.
I tredje serie løftede LBC niveauet, men det gjorde Stenhuset heldigvis også. Vi vandt klart med 1053-982. Stefan fortsatte det gode spil med 211, og nu ville også Morten (204) være med.
Sidste serie blev kampens bedste. Stenhuset spillede fornemt med 1126, mens også LBC spillede godt med 1037. Holdet spillede stabilt og godt - men Morten var bedste mand med 214.
Samlet 10-0 (4155-3924).
Topscorer: Stefan 805.
2. division: Storsejr til Stenhuset i lokalopgør
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhuset fik lørdag d. 1. december en kærkommen storsejr i 2. division herrer, da lokalrivalerne fra Nordkraft blev besejret. Dagens modstandere lå før dagens kamp på rækkens andenplads, mens Stenhuset lå nummer 5. Storsejren var derfor i nogen grad overraskende.
Stenhuset kom fremragende fra start og bragte sig foran 22-2 efter de første tre serier. BK Nordkraft startede særdeles svagt med serier på 1035, 1011 og 1045. Stenhuset spillede rigtig god bowling med 1174, 1126 og 1234. Ironisk nok var det i tredje serie, den bedste, at det lykkedes for Nordkraft at stjæle point. I første serie var Torben (233), Per D (219) og Jacob (219) flyvende. I anden serie gik Bastian (213) og Leo (203) forrest, mens hele fire spillere var over 200 i tredje serie: Martin (237), Bo (220), Bastian og Jacob (211). Som det fremgår bidrog alle spillere til "festen".
Fjerde serie var jævnbyrdig, men det endte med en smal sejr på 6-2 til Stenhuset (1143-1126). Martin fortsatte det fænomenale spil med en serie på 234.
I de to sidste serier mandede Nordkraft sig op og fik afværget ydmygelsen. Femte serie endte 4-4. Stenhuset vandt to doubler, men tabte keglerne knebent (1119-1132). Leo gjorde en forskel med dagens bedste Stenhuset-serie på 239. Sidste serie gik Nordkrafts vej. Stenhuset spillede dagens klart dårligste serie med 1056 mod 1133. Kun Torben (229) holdt højt niveau i denne serie.
Samlet 34-14 til Stenhuset (6852-6482).
Keglemæssigt var det sæsonens klart bedste kamp, og Stenhuset nærmer sig nu toppen af 2. division.
Dagens topscorer: Torben (1256)
Lokalturnering: Stenhuset fortsat sidst
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhuset ligger fortsat sidst i Aalborg Kredsens lokalturnering efter at vores hold lørdag d. 1/12 tabte 10-14 til The Gunners.
14 dage tidligere, den 17/11, tabte vi 16-8 til BK Nordkraft. Med 2715 til vores hold mod 2847 spillede vi en smule under niveau fra de øvrige kampe.
BK Nordkraft indtager nu førstepladsen foran The Gunners.
Se resultater og stilling her: http://lt.bowling-aalborg.dk/User/League/Positions/
1. division: Herrerne storsejrer i Randers
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 1. hold herrer skulle søndag følge op på den fornemme udesejr på hele 40-8 over Smut i Odense. Men der var på forhånd lagt op til en svær opgave på udebane mod RBK 90 i Master Bowl i Randers. Netop i Randers har mange udehold meget svært ved at finde melodien på en svær olieprofil.
Spillemæssigt blev dagens kamp på ingen måde en oplevelse. Niveauet var lagt og spillerne kæmpede med at finde brugbare løsninger. Alle marginale miss i spillelinjen, blot en liste til højre, blev hårdt straffet. Heldigvis for Stenhuset havde hjemmeholdet slet ikke læst på lektien og havde endnu større problemer end os med banerne.
I første serie var Stenhuset det bedste hold. De fleste af Stenhusets spillere havde styr på sparespillet, og det var nok til at sikre en 2-6 sejr (1034-1086). Erik startede flot med 213.
I anden serie begyndte problemerne at melde sig og hjemmeholdet fik en anelse bedre styr på spillet. Henrik Jensen gjorde et rigtig godt indhop med en serie på 215, og sammen med Kløjer (197) sikrede han to point. De øvrige to doubler tabte, men med en afgørende strike i 10. rude sikrede Claus uafgjort på keglerne. Dermed vandt RBK 90 serien med 5-3.
I tredje serie spillede Stenhuset virkelig skidt, men det lykkedes alligevel at vinde 2/3 doubler - den ene med blot otte kegler. Keglerne tabte vi 1007-970, så serien endte 4-4.
I sidste halvdel af kampen var Stenhuset det bedste hold. Fjerde serie blev dagens bedste, som Stenhuset vandt 2-6 (1087-1110). Erik viste vejen med en flot serie på 235.
I femte serie fik vi den sjældne oplevelse i 1. division at vinde 8-0 på 1055. Marginalerne gik virkelig vores vej. Med 1018 var hjemmeholdet kun 37 kegler dårligere end os, men de tabte alle tre serier. Kløjer gjorde en forskel med 225.
Sidste serie vandt vi klart 2-6 (178-1067). Henrik J (227) og Per H (216) fik sluttet godt af.
Samlet 15-33 (6192-6356). En stor sejr, når man tager den reelle forskel og spillet i betragtning.
Topscorer: Erik med 1121.
Stenhuset ligger nu på tredjepladsen i 1. division. MBK 07 fra Middelfart ser ud til at være suveræne på førstepladsen, mens flere klubber duellerer om de øvrige topplaceringer.
3. division: Stenhuset fældet i Hjørring
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets tophold i 3. division fik søndag d. 18/11 ørene i maskinen i Hjørring Bowling Center. Vores hold gæstede Hjørring BC 2, som før dagens kamp blot havde høstet 10 point i fire kampe.
For Stenhuset blev det en kamp, hvor ingen spillere rigtig leverede bowling på sædvanligt niveau. Hjemmeholdet spillede bedre end vanligt, og disse to forhold lagt sammen resulterede i et stort nederlag til Stenhuset.
Første serie blev tabt 1000-937. Morten (185) og Dion (180) startede fornuftigt, mens flere andre spilere havde problemer.
I anden serie åbnede hjemmeholdet, som kun scorede 928, en ladeport for Stenhuset. Vi tog dog ikke imod invitationen og faldt helt ned på 867.
Også tredje serie (1017-971) og sidste serie (1006-924) blev tabt. I tredje serie scorede Dion Stenhusets eneste 200-serie, da han nåede 209.
Alt i alt 10-0 (3961-3699). Vi må op på hesten igen.
Topscorer: Dion med 723.
1. division. Stenhuset storsejrer i Odense
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets bedste herrehold havde lørdag d. 17/11 taget den lange tur til Midtfyn for at spille udekamp mod Smut fra Odense. De to hold har gennem tiderne haft mange spændende opgør mod hinanden, idet begge klubber har spillet i 1. division i ganske mange sæsoner.
Stenhusets mål var at fortsætte stimen som ubesejret på udebane, samt følge den fine udesejr på 30-18 over Amici i den seneste kamp til dørs.
Smut viste i allerhøjeste grad tænder fra kampens start. Bundholdet spillede rigtig god bowling og fik mange sammenhængende strikes. Stenhuset spillede udmærket, men det lykkedes ikke at få de afgørende sammenhængende strikes i hus. Anders Nørgaard startede med 230, og sammen med Kim sikrede han 2 point. De øvrige doubler tabte. Serien sluttede 6-2 (1232-1188)
Herefter kom Stenhuset godt igen og vandt anden serie 0-8 (1051-1187). Kæmpe optur for os. Erik var ustyrlig med en serie på 275, men også Kim (222) spillede et stykke over snittet.
I tredje serie lykkedes det igen Stenhuset at vinde 0-8 (1105-1174). Denne serie gjorde ondt på hjemmeholdet, for doublerne var reelt ret jævnbyrdige og Stenhuset vandt de to doubler med relativt få kegler. Erik fortsatte det blændende spil med 258, og Bo gjorde et godt indhop med 200. Også Nørgaard (209) gjorde det godt.
I fjerde serie tog Stenhuset den tredje 0-8 sejr på stribe, da vi vandt hele 1014-1220). I denne serie var der ikke så megen slinger i valsen. Anders Nørgaard var bedste mand med 236, mens Erik. Per H og Kløjer alle lå mellem 205 og 208.
Femte serie sluttede 2-6 til os. Erik/Per H samt Anders/Kim vandt forholdsvis sikkert. Kløjer/Bo så ud til at tabe klart, men efter et godt comeback (og en svag afslutning af hjemmeholdet) var vi lige ved at overhale indenom. Det blev dog et ærgerligt nederlag med 9 kegler i denne double. Samlet 1080-1182. Kim var i krise med 139, men Anders valgte at kompensere med en serie på 277! Se det er holdspil!
I sidste serie havde Stenhuset selvtilliden i orden, og hjemmeholdet havde ikke meget at komme med. 1130-1269 gav en sikker 0-8 sejr til Stenhuset. Kløjer sluttede fremragende med 257, mens Anders/Kim afviste en flot stime af hjemmeholdets Jean Sørensen. Anders sluttede med 234, mens også Erik med 226 lukkede værdigt af.
Samlet 8-40 til Stenhuset (6612-7220).
Topscorere: Erik (1389) og Anders (1354).
Med sejren overhaler Stenhuset BK Outsiders, som led et kæmpe nederlag til Trekanten 2 på hele 40-8. Stenhuset ligger p.t. nummer 3 i 1. division. I morgen søndag spiller holdet ude mod RBK 90 i Randers.
Ligadamer: Storsejr til Stenhuset
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets ligadamer konsoliderede lørdag sin plads i ligaens top 4, da vores forsvarende danske mestre sendte PIF hjem til København med et nederlag på 36-12. Det var en kamp, hvor Stenhuset fik vendt en skidt start til et rigtig godt resultat med masser at glæde sig over rent spillemæssigt.
Som sagt var starten skidt. Stenhuset tabte den første serie 2-6. Keglefaldet lød på hele 1004-1198 i gæsternes favør. Av av av! Mika startede med 228, og så er der ikke mere positivt at sige om denne serie.
Anden serie var jævnbyrdig og Stenhuset fik med stærk vilje hevet en sejr på 6-2 (1058-1034) i land. Charlotte viste vejen med en serie på 213.
I tredje serie spillede begge hold rigtig god bowling. Stenhuset var en kende skarpere end de københavnske gæster og sejrede 6-2 (1193-1164). Mie (som startede med 114 i første serie) scorede nu imponerende 258. Også Carina (200) og Lone (215) var over pari. Dermed var et fremragende spillemæssigt comeback for Stenhuset skudt i gang.
I fjerde serie spillede vi PIF ud af banen med 8-0 (1245-1083). Mika fyrede 258 af, og Lone (234) og Carina (210) fortsatte det suveræne spil. I femte serie måtte Stenhuset desværre afgive 2 point, selvom vi vandt 1207-1018. Lone (239), Mika (227) og Mie (219) syntes ustoppelige. Heldigvis blev arbejdet gjort færdigt, og Stenhuset vandt sidste serie 8-0 (1212-1087). Det så længe ud til 6-2, men med stærk vilje fik vi spillet den sidste double i land. Hele fem spillere lå i intervallet 201-214, hvilket vidner om meget højt niveau og en rigtig holdpræstation.
Samlet 36-12 til Stenhuset i et flot, viljefast comeback efter en sløj start.
Topscorere:
Mika (1305) og Lone (1210).