1. division herrer: Skuffelsen og oprejsningen

Stenhusets 1. hold herrer måtte i sidste sæsons afslutning på skuffende vis overlade 1. pladsen og ligaoprykningen til ST fra Viborg, og da der ikke var nogen vest-nedrykkere fra ligaen kunne Stenhuset lørdag stille op til sæsonpræmiere som det hold, der på papiret bærer favoritværdigheden til toppen. Modstanderen i lørdagens kamp var BK Sydvesten fra Tønder, som Stenhuset i sidste sæson slog med 41-7 i begge kampe, både ude og hjemme. Stenhuset stillede til start uden Torben Lindstrøm og uden Claus Sørensen, der brugte lørdagen på at gennemføre sit første marathonløb i Berlin (Sejt!). Der var derfor debut på førsteholdet til Kim Johansen. 

Stenhuset var bedst fra kampens start. Første serie blev vundet 6-2 (1127-1056) og hele holdet spillede fornuftige serier. I anden serie vandt Stenhuset igen 6-2 og niveauet blev hævet en smule (1194-1157). Anders (227) og Kim (219) var holdets bedste i denne serie. 

I tredje serie faldt Stenhusets niveau, mens sønderjyderne spillede stabilt. Serien slutede 2-6 (1096-1126) og det kunne Stenhuset så afgjort ikke være tilfredse med. Kim holdt fanen højt med en flot serie på 244, men de øvrige spillere havde store problemer. Meget bedre blev det ikke i fjerde serie. Resultatet blev stort set det samme, nemlig 2-6 (1079-1131). 

I femte serie faldt gæsternes niveau og så fik Stenhuset en let sejr på 6-2 (1080-1017), mens det i sjette serie sluttede skidt med 2-6 (1048-1149). 

Kampen sluttede dermed 24-24 (6624-6636). Et fair resultat af en lige kamp, som Stenhuset naturligvis langt fra kan være tilfreds med. Resultatet ligger 300-500 kegler under vores vanlige hjemmebaneniveau. 

Den skuffende uafgjorte sæsonpræmiere skulle så rettes op i søndagens svære udekamp mod Team Århus. Her spillede Stenhuset heldigvis en bedre kamp og fik en god sejr på kontoen. 

Fra starten så det dog ikke specielt lyst ud. Stenhuset tabte den første serie 6-2 (1157-1098). Martin startede bedst for Stenhuset med 206. 

Så fulgte to serier, hvor Stenhuset var KLART bedst. Anden serie blev vundet 0-8 (1071-1262) i en serie, hvor Stenhuset pludselig viste klasse. Erik var med 197 eneste spiller under 200. 0-8 blev også resultatet i tredje serie, hvor hjemmeholdet dog var tættere på at få point. Sejren var dog komfortabel med 1061-1162. Anders Nørgaard var med 228 sit holds bedste.

I fjerde serie gik Stenhuset desværre i stå igen. 1084 mod 1146 rakte desværre ikke til et eneste point, så man kan ikke sige, at marginalerne var med os i denne serie. Martin (223) og Torben (214) holdet det høje niveau, men flere af de andre fik problemer. ØV! 

Heldigvis kom Stenhuset igen. Femte serie sluttede 4-4, men Stenhuset burde klart have vundet. To doubler blev desværre tabt marginalt. Samlet sluttede serien 1074-1135. 

I sjette serie gik hjemmeholdet helt i stå, så Stenhuset vandt let 0-8 (966-1127). 

Stenhuset vandt samlet kampen 18-30 (6475-6868). Og vi kan med rette ærgre os over, at fjerde og femte serie kun gav 4 point. Her manglede vi desværre både marginaler og skarphed. 

Topscorere: 

Lørdag: Kim Johansen 1195 (god debut!)

Søndag: Martin Rosenkvist 1209

Template Design Ext-joom.com