Tur til Fårup Sommerland
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Søndag d. 3. juli 2011 er der tur til Fårup Sommerland for alle Stenhus'ere, som har lyst, og som har et legebarn gemt i maven.
Afgang fra Løvvang Bowling Center kl. 09.15.
Vi mødes ved hovedindgangen til Fårup Sommerland kl. 10.15.
Vi starter dagen med fælles morgenmad (rundstykker) - og så går det løs med forlystelserne.
Vi slutter dagen af med at grille sammen. Alle medbringer SELV kød til grillen. SNAK SAMMEN OM KØLETASKE.
Per / Veronica : Medbringer salat til alle, samt engangstallerkner, engangskrus og engangsbestik.
Lars / Randi: Medbringer katchup, sennep, ristede løg og thousand Island dressing
Charlotte: Medbringer servietter, pålægschololade og marmelade
Dorthe / Casper: Medbringer rundstykker
Bastian: Medbringer smør, juice, skærekniv og evt. lidt pålæg
Entré for egen regning. Afregning for kørsel aftales i hver enkelt bil.
Tilmeldte:
Bastian E. Jensen (bil)
Charlotte B. Madsen
Dorte Sidelmann (kommer selv)
Casper Sidelmann (kommer selv)
Per Høberg (kommer selv)
Veronica E. Hansen (kommer selv)
Lars Høberg (bil)
Randi B. Christensen
Jan Holmgren (bil)
Nanna Holmgren
Sascha Wedel
Lars Møller Jensen
Emma K. M. Jensen
Tilmelding pr. sms eller mail til Per Høberg. VI SES HELT UDE I SKOVEN!
NYT - Billedgalleri
- Detaljer
- Skrevet af Lars Høberg
Der er nu integreret et billedgalleri på hjemmesiden. Du finder dette i hovedmenuen under "Galleri"
Her ligger foreløbig billeder fra weekendens hyttetur, samt turen til German Youth Open i Berling.. Skulle du ligge inde med billeder du ønsker at få i galleriet, kan de sendes til Lars Høberg
Se billeder fra hytteturen her
Se billeder fra German Youth open 2011 her
Weekendens hyttetur
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Kære Stenhus'ere
Der er ca. 45 personer tilmeldt weekendens hyttetur, og selvom vejret ikke ser ud til at blive det bedste, så skal vi nok få en rigtig god tur. Husk fornuftigt udendørstøj - vi skal naturligvis ud i den friske luft, selvom det regner lidt.
De som ikke har betalt for turen (kr. 125,00) kan betale kontant i weekenden.
Her følger en oversigt over kørslen.
Fredag d. 17. juni 2011. Afgang Løvvang 18.30
Bil 1: Susanne K, Kim, Daniel
Bil 2: Heidi G, Mika, Kira
Bil 3: Kim J, Stine, Lasse
Bil 4: Morten J, Karina, Charlotte, Camilla, Annette
Bil 5: Lars, Lene, Emma, Erik
Bil 6: Lars H, Randi, Marcus, Jeremy
Bil 7: Kaj, Kasper, Jacob
Bil 8: Jan H, Nanna (ikke retur søndag)
Kommer selv: Lisbeth Bang, Preben Bang
Kommer selv: Bastian J, Bruno M, Jonna M, Charlotte M, Dorthe S
Kommer selv: Svend Erik, Grete, Karina
Kommer selv: Heidi M, Morten
Kommer selv: Veronica, Per H
Kommer selv: Kirsten L
Kommer selv: Søren W, Sascha
Kommer selv: Henrik Klujeff
Kommer fredag - lørdag (selv): Henriette, Rikke, Andreas Y, Frederik
Kommer kun lørdag (disse deltager koordinerer selv, hvem der kører med hvem)
Poul E. Larsen, Grethe T. Madsen, Birger Larsen, Knud Erik Christensen, Aase & Victor Oredsen, Poul R. Jensen, Chresten M. Nielsen, Ruth Nielsen (+børnebørn)
Kommer selv lørdag: Erik & Birgit
Aalborg Cup 2011
- Detaljer
- Skrevet af Lars Høberg
Aalborg Kredsen afvikler igen i år Aalborg Cup. I år afvikles turneringen tirsdag d. 09-08 og torsdag d. 11-08.
Spilleudvalget vil i løbet af sommeren udtage de hold som skal deltage i denne turnering
Emma, Mika og Jeremy med på vinderhold fra JBU
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Den traditionsrige og årlige unionskamp for ungdom blev i weekenden d. 4.-5. juni afviklet i Køge Bowling Center. Mika Guldbæk, Emma K. M. Jensen og Jeremy A. Christensen var udtaget til JBUs hold, og de tre Stenhuset talenter gjorde en rigtig god figur i både team, trio og double for puslingene.
JBU vandt (man fristes til at sige tradtionen tro) den samlede unionspokaler og adskillige af delkonkurrencerne.
Emma, Mika og Jeremy havde en sjov weekend i Køge, og Stenhuset er stolte af de tre spilleres udtagelse til unionsholdet, hvor man repræsenterer Jylland i kampen mod Fyn, Sjælland og København.
Beretning fra German Youth Open
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
12 spillere fra Stenhuset deltog i Kristi Himmelfarts ferien (3.-5. juni 2011) i German Youth Open i Berlin, som er et internationalt tysk rankingstævne med flere end 200 deltagere, primært fra Tyskland, England, Holland og nu også Danmark. Stenhuset deltager med følgende spillere: Stine Nørgaard Johansen, Jacob M. Mikkelsen, Randi B. Christensen, Sascha Wedel, Karina Kristensen, Rikke N. Johansen, Andreas Ydesen, Maria Bak Jensen, Erik K. M. Jensen, Charlotte B. Madsen, Casper Sidelmann og Kristian Jørgensen. Stævnets deltagerfelt er unge bowlere i alderen 13-23 år, og de er inddelt i en dame- og en herrerække, hvor der spilles alle mod alle.
Rent bowlingmæssigt var Stenhusets resultater meget svingende. Bowlingcenter Schillerpark i Berlin er bygget op med 48 baner, 24 i hver side af hallen. Det varme vejr i Kristi Himmelfartsdagene skabte meget høj luftfugtighed, og denne kan måske have indvirket på anderledes baneforhold i den ene side af hallen i forhold til den anden. Det betød, at mange spillere ofte fik problemer, når de skiftede fra den ene side til den anden.
Efter indledende runde og mellemrunden er der præsteret følgende resultater af klubbens spillere (parantese angiver placerigen efter mellemrunden):
Piger: Randi 2867/204 (8), Stine 2797/199 (11), Sascha 2660/190 (21), Rikke 2632/188 (26), Charlotte 2560/182 (34), Maria 2442/174 (41), Karina 2256/161 (52).
Drenge: Erik 2847/203 (22), Jakob 2679/191 (55), Andreas 2512/179 (79), Casper 2506/179 (80), Kristian 2444/174 (88).
Der er spillet otte serier indledende, og seks serier mellemrunde. Der gik 24 drenge og 16 piger videre til semifinalen hvor der spilles yderligere fire serier. Der afsluttes med en trinfinale for de seks bedste. Randi, Stine og Erik deltog i semifinalen, og her fik Randi den bedste placering med en samlet sjetteplads, hvilket lige akkurat ikke gav adgang til trinfinalen. Stine var i semifinalen uheldig med en switch-prop, som faldt ud, hvilket tvang hende til at bruge sparekuglen. Erik sluttede som nummer 24 i et meget stærkt drenge-felt.
Turneringen har båret præg af usædvanligt dårlig planlægning med store konsekvenser for gennemførelsen. Både fredag og lørdag var der store forsinkelser, så vi var først på vandrehjemmet fredag kl 1.00 (natten til lørdag) og lørdag kl. 23.00 (skulle have være færdig kl. 19.30). Det betød bl.a. at vi ikke nåede den bestilte aftensmad. Der er også store problemer med resultatformidlingen. Således måtte fire (ja: FIRE) gange gøre opmærksom på, at når man har spillet re-entry, så skal det sikre, at det højeste resultat (entry, re-entry) tæller med til semifinalen. Først i fjerdeforsøg lykkedes det at få det rettet i det åbenbart meget vanskelige resultatformidlingssystem.
Turen bød også på et natligt lægebesøg, da Charlotte har pådraget sig en halsbetændelse.
Bortset fra dette, så har Stenhus'erne nydt hinandens selskab. Vejret har været dejligt, og trods de store forsinkelser har der heldigvis været tid til at nyde det bare en lille smule ude i Berlins gader.
Tak til de frivillige ledere: Lars & Lene, Lars H, samt Henriette & Kim for deres indsats. Tak også til Johnny og Pernille fra Horsens, som sluttede sig til vores selskab ved denne turnering. Det har været rigtig hyggeligt!
Birthe blev slået til ridder
- Detaljer
- Skrevet af Lars Møller Jensen
I forbindelse med det netop overståede karneval blev Birthe Buur Hansen på karnevalets store scene slået til ridder af Karneval i Aalborg.
Birthe har gennem mange år deltaget i gennemførelsen af karnevallet, først for håndboldklubben Olympia og de senere mange år for Stenhuset.
Selv om Birthe har en travl dagligdag med job i København og bopæl i Nørresundby, er hun altid klar til en stor uvurderlig indsats for Stenhuset ved årets karneval, hvilket vi påskønner meget.
Birthe fik overrakt et flot indrammet diplom af Karnevalsforeningen og årets konferencier Huxi Bach. Birthes riddernavn som fremgår af diplomet er "Ladybug Birthe Everglade". Stenhuset ønsker Birthe tillykke med den velfortjente ære.
Stenhusets ungseniorer tabte landspokalfinalen
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Lørdag d. 20. maj 2011 spillede Stenhusets ungseniorer landspokalfinale mod BK Hook i Grøndalcentret. Stenhuset tabte kampen 8-10, og fik dermed sølvmedaljer.
Stenhusets adgang til finalen blev sikret efter sejr i Zonefinalen, hvor Stenhuset blev det bedste hold vest for Storebælt.
Sølvmedaljerne går til Heidi B. Madsen, Dorthe Sidelmann, Casper Sidelmann og Maria Bak Jensen. Stenhuset ønsker tillykke.
Repræsentantskabsmøde i Danmarks Bowling Forbund 2011
- Detaljer
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Der blev lørdag afholdt ordinært repræsentantskabsmøde i Danmarks Bowling Forbund i Odense. Jeg deltog som repræsentant for Stenhuset. Per Høberg og Poul Erik deltog også i mødet, som henholdvis repræsentant for ungdomsudvalget og JBU's licensformand.
Normalt har Stenhuset ikke haft mulighed for at deltage i repræsentantskabsmødet idet det tidligere har være afholdt samme dag som karnevallet, men mødet er nu rykket til midt i maj måned.
Der var til mødet mødt repræsentanter fra 108 klubber. Det skal dog bemærkes at en del klubber havde valgt at lade sig repræsentere af personer fra andre klubber.
Jeg var i den usædvanlige situation at måtte på talerstolen i forbindelse med dirigenternes konstatering af mødets lovlighed. Vi havde efter en drøftelse i bestyrelsen besluttet et gøre indsigelse mod Forbundets lempelige fortolkning af bestemmelsen om at repræsentanterne skal være anmeldt til Forbundet senest 14 dage før mødet (§10, stk. 8.1). Dirigenterne valgte at gennemføre mødet. Det afgørende for Stenhuset var at sige fra overfor kreative lovfortolkninger.
Materialet der var udsendt inden mødet, var af gennemgående ringe kvalitet, hvilket mødet i høj grad også blev præget af.
Beretningerne blev relativt hurtigt behandlet. Størst debat var der i forbindelse med ungdomsudvalget beretning. Per fremførte overbevisende og sobert ungdomsudvalgets opfattelse af den konflikt der har været mellem Forbundsbestyrelsen og ungdomsudvalget. Forsamlingen gav ungdomsudvalget fuld opbakning.
Behandlingen af regnskab og budget blev en langtrækker. Der måtte ved mødets start udleveres en revideret ledelsesberetning til erstatning af den udsendte som var fejlagtig. Der blev stillet mange relevante kritiske spørgsmål til regnskabet, og det blev besluttet at der fra næste år skal udarbejdes et regnskab efter mere gennemskuelige principper.
Det blev under budgetbehandlen vedtaget at ungdomsbudgettet skulle ændres således at de besparelser Forbundsbestyrelsen havde besluttet tidligere på foråret blev annulleret. Budgetsbehandlingen kulminerede med den usædvanlige situation at budgettet for 2011 ikke blev godkendt af forsamlingen. Efter en afbrydelse af mødet, meddelte Forbundsbestyrelsen at de trak de foreslåede forhøjelser af licensgebyr og kampafgifter tilbage, hvorefter forsamlingen godkendte budgettet.
Budgetoversigten for 2012-2015 blev vedtaget efter samme principper.
Ændringer til lovene blev herefter behandlet. Det store spørgsmål var om Forbundsbestyrelsen kunne få opbakning til deres strukturændringsforslag. Stenhuset kan ikke støtte forslaget, og heldigvis blev det ikke vedtaget i sin helhed, kun den allerede etablerede elitestruktur blev vedtaget.
Jeg håber på baggrund af ovenstående at ungdomsudvalget genovervejer deres position og beslutter at fortsætte deres gode arbejde for dansk bowling.
De vigtigste ændringer der vedrører udøvelsen af bowling, er at Ligaen, 1. og 2. division overgår til at spille med matchpoints, hvor holdet som få flest seriepoints tildeles to matchpoints, og stillingen afgøres primært af matchpoints og sekundært af seriepoints. Desuden blev ligaens slutspil afskaffet.
Herefter skulle der gennemføres valg til Forbundsbestyrelsen. Næstformanden og to bestyrelsesmedlemmer var på valg. Inden valget meddelte næstformanden at han ønskede et mere positivt møde til næste år hvis han skulle fortsætte, og meddelte herefter at han ønskede at stille op til posten som næstformand. Herefter gik Svend Erik Larsen fra RBK90 (ja det er den Svend Erik som til dagligt spiller i ABT) på talerstolen og foreslog Kim T. Andersen fra ABT som næstformand. Så trak Næstformanden sig fra valget, og dermed var Kim T. Andersen valgt som ny næstformand for to år. Nu trak de to øvrige bestyrelsesmedlemmer sig, og nyvalgt blev herefter Dennis Blomholt fra LBC (og kredsformand), samt en repræsentant fra SBwU.
Mødets kulmination med valgene var uventet, men egentligt ikke overraskende. Forbundsbestyrelsens fremgangsmåde med strukturforslaget, i kombination med et meget dårligt forberedt repræsentantskabsmøde gjorde udslaget.
Mødet startede kl. 10.00 og sluttede først kort før kl. 21.00. Vi nåede først Aalborg igen til midnat.
Stenhuset ønsker de tre nyvalgte bestyrelsesmedlemmer tillykke med valget og held og lykke med arbejdet. Specielt ser vi frem til at have to Aalborg bowlere med i forbundsbestyrelsen.
Tre Stenhus'ere i Rankingfinalen
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
I denne weekend lagde Køge Bowling Center baner til sæsonens sidste ungdoms-ranking stævne, nemlig SBwUs ungdomsstævne. Rent bowlingmæssigt blev det ikke til de store resultater, men tre spillere fra Stenhuset opnåede adgang til DBwFs ungdoms-ranking finale.
Rikke Nørgaard Johansen er den eneste pige, der har spillet sig i finalen, og dermed har hun mulighed for at vinde den prestigefyldte turneringen for andet år i træk. Sæsonsnittet for de fem registrerede stævner blev 198,7. Også Erik K. M. Jensen (snit: 208,3) og Andreas Ydesen (snit: 197,2) kvalificerede sig til finalen hos ynglinge drenge som hhv. nummer 3 og 7.
Nævnes skal det naturligvis, at Jeremy A. Christensen VANDT sin række, mens Stine N. Johansen fik en andenplads hos pigerne. Det skal blive rigtig spændende, når Jeremy bliver "gammel nok" til at være med i juniorernes ranking.
Finalen afvikles i Odense Bowlinghal i weekenden d. 18.-19. juni 2011.
Stenhuset ønsker stort tillykke med kvalifikationen.