Puslingene vinder GULD i landspokalen
- Detaljer
- Oprettet: 1. maj 2011
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets puslinge vandt søndag d. 1. maj en spændende landspokalfinale i World Cup Hallen i Rødovre. Modstanderen var SISU, som oven i købet havde fordel af hjemmebane. Kampen blev vundet med 10-8, og Stenhusets guldvindende hold bestod af Mika Guldbæk, Jeremy A. Christensen, Kasper Kragbæk Kristensen og Emma K.M. Jensen. Holdleder var Lene Jensen. Stenhuset ønsker kæmpe stort tilllykke med landspokal-triumfen, der var en forbedring af sidste års ellers meget flotte sølvmedalje.
I landsturneringen lykkedes det ynglingeholdet at komme i slutspillet (top 4), hvor vi desværre tabte den første trinfinalekamp mod Pin-Crackers. Stenhuset spillede glimrende (194 i snit), men kunne intet stille op mod Pin-Crackers, der socrede over 200 kegler mere end os.
Juniorerne spillede mange gode kampe i lørdagens 3. runde, men det lykkedes ikke at komme op på slutspilspladserne. Til gengæld vandt juniorerne placeringsslutspillet (5-8) og sluttede dermed på 5. pladsen.
Ynglingeholdet bestod af: Karina Kristensen, Andreas Ydesen, Martin Baun Jensen og Erik K. M. Jensen
Juniorholdet bestod af: Jeremy Christensen, Daniel G. Nielsen, Markus Kristoffersen, Mika Guldbæk og Rikke N. Johansen.
Tak til holdlederne Lene og Hans Peter, og en særlig tak til Martin, der spillede sin sidste kamp for Stenhuset i denne weekend.