3. holdet gjorde rent bord i Hobro
- Detaljer
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Søndag var 3. holdet og 4. holdet til rundespil i Hobro. Der er otte hold i rækken så kampen tog mere end 4 timer, med syv spillede kampe.
3. holdet var uden reserve, med Rikke, Jesper og Line på holdet. Det blev en rigtigt god dag for 3. holdet der med serier på omkring 500 slog alle modstandere og tog maksimumpoint 14 i dagens runde. Alle tre spillere viste klasse og i de serier hvor det var ved at blive spændende, satte de lige spillet i et højere gear i slutningen af serien.
4. holdet spillede med tre puslingespillere, og fik efter en god indsats seks (rettet fra to) point.
Stenhusets bedste ungdomshold bed sig fast i toppen
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Lørdag d. 27. september var Stenhusets to bedste ungdomshold i kamp i deres respektive rækker, og dette blev en meget opløftende oplevelse.
I eliteserien kom vores hold ganske vist skidt fra start i kampen mod Enghaven. I en kamp, som vi burde have vundet, blev sejren foræret væk til slut. Men heldigvis satte denne sløve start gang i en masse godt spil. I de første fire serier var Andreas Ydesen slet ikke under 200, og også de øvrige spillere på holdet fik langsomt spillet sig op til det sublime.
Det endte med 12 ud af 18 mulige point til Stenhuset i hjemmebanerunden. Bl.a. blev topholdet Trekanten på det nærmeste kørt over i en kamp, hvor koldingenserne var helt ved siden af sig selv. Efter to runder i eliteserien er Stenhuset placeret på 3. pladsen med 24 point. Trekanten fører fortsat mned 28 point. Det skal dog bemærkes, at Stenhuset er det hold, som har væltet flest kegler i de to første runder.
Dagens hold bestod af: Lasse, Andreas, Kim & Bjørn.
I Jylland/Fyn serien var Stine, Baun, Randi og Rikke en tur i Århus, og efter den fornuftige start med 8 point i den første runde var der endnu mere i vente denne lørdag. Holdleder Kim Johansen kunne notere sig 12 ud af 14 mulige point til sit hold - og disse point blev spillet i hus på godt og stabilt spil.
Dermed er Stenhuset nu med helt fremme i den forreste halvdel af Jylland/Fyn serien.
Godt gået!!
God start for de fleste ungdomshold
- Detaljer
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets førstehold ungdom spillede lørdag sæsoens første runde i eliteserien. Det slap holdet ganske godt fra. De tre første kampe blev vundet. Herefter fulgte et enkelt nederlag, og derefter yderligere tre sejre. At vi så måtte bukke os med to ærgerlige nederlag i de to sidste serier ændrer ikke ved en god præmiere med 12 point. Bedste hold blev Trekanten, som skrabede 16 point sammen.
Lasse Thomsen fik debut for Stenhuset med en flot score på 1820 (202 i snit) på 9 serier. Dermed blev han weekendens topscorer.
2. holdet var i Vejle, hvor de fik 4 sejre og 3 nederlag. Spillet var på det jævne, men Martin Baun skilte sig lidt ud med et meget flot snit på over 190. Holdet ligger dermed godt med fremme i rækken.
Søndag var det så 3.-5. holdet, der skulle i aktion. 3. holdet kom flot fra start med 12 ud af 10 ud af 14 mulige point, hvilket rækker til en foreløbig 2. plads. 4. holdet fik 2 point og var direkte uheldige i flere af kampene, mens 5. holdet fik 4 point ud af deres tur til Hjørring.
Alt i alt en god start på sæsonen for Stenhusets ungdomshold.