November: 3. holdet holder formen

I weekenden d. 22.-23. november 2014 var alle Stenhusets ungdomshold i kamp.

3. holdet vandt samtlige kampe i første runde i september, og minsandten om ikke også samtlige point kom i hus i Skagen. Stenhuset har dermed 10 sejre i 10 kampe, men forfølges af BK Skawbo 1, der har vundet 8 kampe (og dermed kun tabt til Stenhuset).

1. holdet gjorde en fornuftig figur i ungdomsligaen. Lørdagens kampe i Kolding resulterede ganske vist i 2 sejre og 5 nederlag, men søndagens kampe i Odense rettede op på dette, da det blev til 4 sejre og tre nederlag.
Der er otte hold i ungdomsligaen, og Stenhuset er efter 4. runde (halvvejs i turneringen) på femtepladsen.

2. holdet har svært ved at få spillet til at rulle i denne sæson. I weekendens kampe i eliteserien blev det kun til 2 sejre og 13 nederlag. Av av! Holdet ligger i den tunge ende af eliteserien, men vi kæmper videre næste gang!

Template Design Ext-joom.com