Stenhuset ilde ude i ungdomsrækkerne

Stenhusets ungdomshold havde ikke den helt store succes i weekendens turneringsrunder.

I ungdomsligaen blev der spillet to runder denne weekend; lørdag i Haslev og søndag i Køge. I lørdagens kampe vandt Stenhuset over Smut og Stars and Strikes, men tabte desværre de fire øvrige kampe. Søndag blev det også til fire point, da Trekanten og Smut blev besejret. Med disse resultater dumper Stenhuset ned på femtepladsen i ungdomsligaen. Weekendens hold bestod af Emma, Mika, Daniel og Marcus.

I eliteserien nord/vest spillede Stenhusets hold lørdag i Århus. Her blev det til én sejr i kampen mod Stars and Strikes og nederlag i de fem øvrige kampe. Dermed ligger Stenhuset fortsat næstsidst i eliteserien. Holdet bestod af Line, Charlotte og Stefan SL.

Der har også været kampe i region 1, pulje 1. Disse kampe blev spillet i Terminalen, Frederikshavn. I skrivende stund er disse kampe endnu ikke tastet.

Template Design Ext-joom.com