Stenhusets bedste ungdomshold bed sig fast i toppen
- Detaljer
- Oprettet: 28. september 2008
- Skrevet af Per Høberg
Lørdag d. 27. september var Stenhusets to bedste ungdomshold i kamp i deres respektive rækker, og dette blev en meget opløftende oplevelse.
I eliteserien kom vores hold ganske vist skidt fra start i kampen mod Enghaven. I en kamp, som vi burde have vundet, blev sejren foræret væk til slut. Men heldigvis satte denne sløve start gang i en masse godt spil. I de første fire serier var Andreas Ydesen slet ikke under 200, og også de øvrige spillere på holdet fik langsomt spillet sig op til det sublime.
Det endte med 12 ud af 18 mulige point til Stenhuset i hjemmebanerunden. Bl.a. blev topholdet Trekanten på det nærmeste kørt over i en kamp, hvor koldingenserne var helt ved siden af sig selv. Efter to runder i eliteserien er Stenhuset placeret på 3. pladsen med 24 point. Trekanten fører fortsat mned 28 point. Det skal dog bemærkes, at Stenhuset er det hold, som har væltet flest kegler i de to første runder.
Dagens hold bestod af: Lasse, Andreas, Kim & Bjørn.
I Jylland/Fyn serien var Stine, Baun, Randi og Rikke en tur i Århus, og efter den fornuftige start med 8 point i den første runde var der endnu mere i vente denne lørdag. Holdleder Kim Johansen kunne notere sig 12 ud af 14 mulige point til sit hold - og disse point blev spillet i hus på godt og stabilt spil.
Dermed er Stenhuset nu med helt fremme i den forreste halvdel af Jylland/Fyn serien.
Godt gået!!