GULDET er hjemme i eliteserien vest

Stenhusets førstehold ungdom har gennem de seneste måneder dygtigt og solidt forsvaret førstepladsen i eliteserien ungdom, og under lørdagens tiende og sidste spillerunde i Odense Bowlinghal blev guldet en realitet. For første gang siden 1993 sikrede Stenhuset sig guld i Danmarks bedste ungdomsrække, og henviste de ellers så dominerende og toneangivende modstandere fra Trekanten og Grindsted BK til sølv- og bronzemedaljer.

For fjerde gang i træk blev det til 14 ud af 18 mulige point, og eftersom de første fire kampe blev vundet, var guldet allerede på dette tidlige tidspunkt i hus.

Dagens hold bestod af: Andreas Ydesen, Jacob Mikkelsen, Rikke N. Johansen og Erik K.M. Jensen. De to førstnævnte spillede deres sidste turneringskamp for ungdom, inden de efter sommerferien bliver seniorer. Man må sige, at de satte et meget flot punktum.

Stort tillykke til Stenhusets 1. hold, samt holdleder Henriette Nørgaard Johansen, med en flot, stabil og solid indsats gennem hele sæsonen, som nu er kronet med velfortjente guldmedaljer.

Template Design Ext-joom.com