Ungdommen fasthold førstepladsen i Holstebro
- Detaljer
- Oprettet: 20. februar 2011
- Skrevet af Per Høberg
Ungdommens førstehold var i denne weekend en tur i Holstebro for at spille 7. runde i eliteserien. Efter denne runde begynder det at lugte meget kraftigt af medaljer til Stenhuset i eliteserien. Endnu en gang leverede Stenhuset en glimrende præstation med 14 ud af 18 mulige point, og Rikke N. Johansen viste EM-form, da hun holdt et snit på 200 over 9 serier.
Stenhuset spillede i flere af kampene rigtig god bowling, men desværre måtte vi indkassere dagens første nederlag i topkampen mod Grindsted BK, hvor det gjorde en stor forskel, at modstanderen havde en spiller, der scorede 238. Det andet nederlag faldt i kampen mod Varde BK, mens den sidste topkamp mod Trekanten blev vundet. Selvom det altså blev til nederlag i kampene mod konkurrenterne i toppen, så viste holdet stor styrke og indfriede forventningerne, da bundholdene blev besejret på stribe.
Stenhuset har nu 94 point efter 7 runde, hvilket er 6 point mere end Grindsted på andenpladsen. Trekanten, der har klart flest kegler, har "kun" opnået 85 point. Intet er dog afjort, idet Varde BK med 80 point på fjerdepladsen fortsat hænger på i toppen.
Stenhusets øjeblikkelige topplacering i eliteserien er imponerende af fjere gunde. Dels har flere af holdet spillere løftet sig betragteligt i denne sæson, og dels har vi måttet se bort fra Kim Knudsen (skadet) og i denne weekend også Andreas Ydesen, der var til stævne i udlandet.
Det bliver spændende at se om holdet kan holde fast i førstepladsen og kvalificere sig til pokalslutspillet (top 3)
Andetholdet fortsætter desværre det frie fald i Jylland-Fyn serien. Weekendens langfart til Ribe endte for anden runde i træk med 0 point, og det var et særdeles afbudsramt holder, der var sendt til det vestjyske. Emma, Daniel og Mika kæmpede med næb og klør, og Stenhuset er meget stolte af den slags præstationer! Denne weekend var der, udover afbud fra Kim K og Andreas, også afbud fra Jeremy, Karina og Sabina.