Herrernes 1. hold var i dag lørdag på besøg hos oprykkerne BK Pletten i Fredericia. Dagens modstandere er oprindeligt fra Vejle, men da hallen blev lukket valgte klubben at flytte til Fredericia.

BK Pletten spillede sidste sæson med meget høje scorer på hjemmebane. Vi vidste derfor inden kampen at vi med stor sandsynlighed ville få det svært, hvis vi ikke kunne spille banerne sådan at vi kunne udnytte olieringen.

Vi var ligesom i sæsonens første kamp kun seks mand afsted, så alle skulle præstere hele kampen igennem.

Vi startede som sidst med et mandehul i første rude, i øvrigt kampens eneste. Det gik til Erik denne gang. Vi fik det svært i første serie. Ikke mange strikes hang sammen, faktisk var det kun Erik som havde sammenhængende strikes i første serie. Løbende trak Pletten fra, og vi kom aldrig i nærheden af at kunne vinde serien. Vi tabte med 1086 mod 1175.

Men i anden serie kom vi i gang. Nu hang vores strikes sammen, og vi holdt os fra de dårlige ruder. Efter 8. rude var vi foran med ti, men så satte vi trumf på, lukkede stort set ud, så selv om Pletten også lukkede stærkt, afviste vi dem overbevisende. Vi vandt med 1298 mod 1230.

Efter baneskiftet fik vi storbank. Pletten kørte os simpelthen over. Med 1423 rakte vores 1142 ikke til noget. Keglerne var efter 3. serie også tabt.

Vi ville dog ikke give op uden kamp, og i sidste serie gik vi et gear op, mens Pletten gik et eller flere gear ned. Efter 5. rude førte vi med 40 kegler, og selv om Pletten fik bedre fat, holdt vi dem bag os. Inden 10. rude førte vi med 10 kegler, og en suveræn afslutning hvor vi lukkede ud, holdt igen Pletten på afstand. Sidste serie vandt vi med 1206 mod 1175, og kampens keglefald blev 4732 mod 5003.

Kampens bedste individuelle resultater var Erik med 900 og Peter med 810.

Nu venter næste weekends to kampe, lørdag på hjemmebane lokalopgøret mod BK Outsiders fra Brønderslev, og søndag på udebane i Skanderborg kampen mod Expello, rækkens aktuelle tophold.

Vi har de seneste par år ikke været de bedste venner med banerne i Køge, men nu virker det til, at vi er kommet på talefod med dem.

I hvert fald blev lørdagens 3 sejre fulgt op med ydeligere 3 sejre om søndagen, og samlet blev det i weekenden kun til et enkelt nederlag.

Stenhuset - Brasilia

Søndag morgen, og normalt vil man jo gerne sove lidt længe. Den går ikke her, men ingen skulle "ta

os på sengen". Heller ikke Brasilia, og det fik de heller ikke lov til. For 4. kamp i træk bragte vi os foran med 4 - 0, og med passende forspring i kegler, så er de 2 kamppoints lige til at "plukke" ned. Det gjorde vi også stille og roligt.

Stenhuset - Viborg

Sidste sæsons danske mestre havde "slingret" lidt inden kampen mod os, men i første serie mod os var der ikke så megen slingren fra den ene trio. På baner, hvor niveuet ikke var overdrevent højt lavede denne 730, og selvom vi vandt med 70 kegler på det andet banesæt, så var vi bagud med 110 kegler. Opskriften var nu sejre i de sidste serier, og det var lige ved at lykkedes. Hen til 10. rude vekslede det på begge banesæt, og intet var afgjort. Desværre tabte vi på det banesæt, hvor vi havde haft et lille forspring, og så hjalp det os ikke, at det andet banesæt efter en god afslutning vandt des kamp.

Stars and Strikes - Stenhuset

Vi har ikke tradition for at miste modet, når vi taber tætte kampe, og det har vi åbenbart fortsat ikke. Nyoprykkerne fra Horsens havde gjort en fin entre i rækken, men den ville vi da godt lige spolere lidt - og det gjorde vi så. En sejr til hvert hold i første serie, men et pænt forspring i kegler til os. Det begyndte godt nok at smuldre lidt i 2. serie, men vi havde dog styr på tingene og vandt til sidst på flest kegler.

ST - Stenhuset

Sidste kamp i denne weekend, og på det tidspunkt er de fleste noget møre. Vi havde dog sparet lidt på kræfterne, og vi kunne endda lade en ellers velspillende Charlotte få fri inden den sidste serie. Midt i 2. serie kunne jeg skrive til vores med-holdleder - Per H., - at den 6. sejr var i hus.

Rundt om weekenden:

Randi spillede en rigtig flot runde og sluttede med 203 i snit. Dorthe og Charlotte havde også pænt fat i det og sluttede med 193 i snit.

Lotte Houbo var tilbage i den hvide trøje, og Lotte gjorde det rigtig fornuftigt i hele weekenden. Vi håber, du er klar en anden gang.

Og så lige en til Per Høberg: "Jeg afleverer dem på 1. pladsen til næste runde, og der forventer jeg selvfølgelig også at overtage dem".

Herrernes 1. hold åbnede lørdag sæsonen mod 4-Kanten fra Kolding, som vi de seneste  sæsoner har haft rigtigt godt styr på.

Holdet har til denne sæson et svært udgangspunkt, efter at tre af holdets spillere har valgt at skifte til andre klubber, for at forfølge ambitionerne om at spille i ligaen. Derudover er yderligere to spillere ikke til rådighed, som følge af sygdom og skade.

Der var debut til Erik, der er rykket op fra ungdomsafdelingen.

Vi startede første rude med et mandehul til Per Høberg. Faktisk blev den første halve serie velspillet, og halvvejs, var vi foran med 140 kegler. Men så gik vi helt i stå. Dårlige slag stod i kø, og samtidigt kom 4-Kanten i gang med deres strikes der nu hang sammen. Efter 8. rude var forspringet skrumpet til 30 kegler, og inden 10. rude var vi kun foran med 10 kegler. Med tre huller i 10. rude, hjalp det ikke at begge ankermænd lukkede ud, på en strike i 9. rude. Vi tabte serien med 12 kegler, 1078 mod 1090.

Den start var ikke nem at komme over. I 2. serie, haltede vi igennem hele serien bagefter med 20-30 kegler, og sådan sluttede serien også. 1053 mod 1089.

Baneskiftet hjalp os lidt i gang. Serien blev igen helt tæt hele vejen, men igen trak vi det korteste strå, og tabte en tæt serie med 1130 mod 1148.

Inden sidste serie var vi bagud med 66 kegler, og med en god sidste serie kunne vi stadigt rede 4 points.

Sidste serie startede lige, men løbende fik vi os bragt foran, mest fordi 4-Kanten spillede dagens dårligste serie. Halvvejs var vi foran med 80 kegler, havde de 4 point indenfor rækkevidde, og løbende udbyggede vi. Inden 10. rude var vi foran med 140 kegler, og dermed var det afgjort inden serien var helt færdigtspillet. Vi vandt serien med 1158 mod 989. Dagens bedste serie for os, og den dårligste for 4-Kanten.

Samlet nåede vi 4419 mod 4316, men tabte kampen 4-6.

Dagens højeste personlige score præsterede Rune med 775, tæt forfulgt af Jan med 767.

Næste kamp er ude mod Pletten i Vejle om to uger.

Stenhusets 2. hold herrer rettede lørdag d. 8/9 op på den katastrofale sæsonstart (0-10 i Fjerritslev) og vandt en sikkert hjemmesejr på 8-2 over Hjørring BC 2.

Kampen blev aldrig vanvittigt ophidsende. Stenhuset vandt både første og anden serie med omkring 100 kegler, mens hjørringenserne vandt tredje serie med 100. Fjerde serie faldt sikkert ud til Stenhusets side.

Sejren blev på 8-2 med ca. 4170 kegler. Topscorer blev for anden kamp i træk Bastian E. Jensen med ca. 750.

Ja, det er fristende at skilte med efter halvdelen af sæsonens første runde i dameligaen. Og det e heldigvis også rigtigt.

I dagens 3 kampe blev det til 3 sejre, og i alt tabte vi kun 2 serier hele dagen. Uden prangende spil vandt vi sikkert over Pin Crackers i den første kamp. De havde allede spillet flere kampe, inden de mødte os, og måske var det ikke nogen ulempe for os.

Trekanten var næste hold på menuen, og måske var de også noget trætte efter en række kampe før de mødte os. Vores spil blev noget bedre, og vi vandt også her uden de store problemer.

 

Dagens 3. kamp var mod hjemmebaneholdet fra Ravnsborg og jeg gætter på, at de er rigtig trætte af specielt Randi, der lavede 508 og næsten lige så trætte af Charlotte, der scorede 471.

I morgen venter 4 kampe, og med al respekt for dagens hold, så forventer vi en del mere modstand.

Topscorer i dag blev Randi med 1269.

Stenhusets herreafdeling måtte strækkes til det yderste, da der skulle stilles hold til sæsonpræmieren denne weekend. Der var mange afbud, bl.a. fordi mange spillere stadig har ferie. Det lykkedes dog at stille hold til både serie 1 og Jyllandsserien.

I serie 1 tog Stenhusets tredjehold på hjemmebane imod BC Royal fra Frederikshavn. Holdet kom skidt fra start og tabte den første serie 910-950, men herefter blev det heldigvis bedre. I anden serie spillede holdet fin bowling og vandt 1044-956. Også tredje serie vandt Stenhuset stort, nemlig 973-856. Så burde en sejr på 8-2 være indenfor rækkevidde, men desværre gik holdet i stå i fjerde serie, som blev tabt 851-881. Samlet blev det dog en sikker sejr på 6-4. Der var "gendebut" til tilbagevendte Svend Erik Larsen, og topscoren blev Søren Lindy Wedel med 719.

Stenhusets andethold spiller søndag sæsonens første kamp i Jyllandsserien på udebane på BK 98 i Fjerritslev.

Stenhusets herrer har haft en vanskelig sæson i 2. division: Mange afbud, lange perioder med skidt spil og manglende marginaler har været sammenflydende faktorer. I dag skulle det afgøres, om Stenhuset kunne redde livet i 2. division Nord: Det krævede en sejr til Aalborg Bowling Team over Viking 2, samtidig med, at vi selv skulle vinde over BK Keglen (bundholdet) på udebane i Videbæk.

Allerede kl. 10.00 spillede ABT mod Viking i Løvvang, og det endte med en sikker 10-0 sejr til ABT. Dermed kunne Stenhuset selv afgøre sin skæbne, samtidig med at vestjyderne fra Videbæk med mindst 8 point kunne overhale både Viking og Stenhuset og redde livet.

Stenhusets spillere vidste på forhånd, at der ventede en meget vanskelig opgave. Kun ét af de mange stærke hold i 2. division har væltet flere end 4000 kegler i Videbæk, og Stenhuset fik da også den værst tænkelige start på dagens kamp. Første serie blev tabt 934-1134. Stenhusets førsteslag fungerede ikke, og utallige spares blev misset. Med det enorme nederlag stod det allerede klart, at Stenhuset nu skulle vinde de sidste tre serier.

I anden serie blev spillet meget bedre, men desværre havde Stenhuset et par missere for meget. Dermed tabte vi serien 1075-1089. Tredje serie blev tabt med over 100 kegler, og så nyttede en sejr i fjerde serie ikke. Stenhuset tabte 2-8 (3939-4225). Dermed slutter vi sidst i 2. division og må acceptere end nedrykning til Jyllandsserien. Også BK Viking rykker ned, mens BK Keglen redde livet på sidste spilledag efter at have ligget under stregen hele sæsonen. BK Outsiders rykker op i 1. division, ét point bedre end Hjørring BC.

Dagens topscorer: Per H (690 - på fire serier!!!)

Stenhusets damer har til gengæld fået en god afslutning på sæsonen. Efter den overraskende udesejr på 8-2 over Keglebanden for 2 uger siden besejrede Stenhuset i dag endnu et midtjysk hold, nemlig BK Lucky fra Herning. Stenhuset vandt 8-2 (3663-3584) og slutter dermed på 8. pladsen i 2. division Nord. Topscorer: Ruth (676).

Et afbudsramt førstehold var i dag søndag afsted til sæsonens sidste kamp mod Fight i Herning, der inden dagens kamp var i alvorlig nedrykningsfare. Opgaven for os var klar: der skulle vindes mindst 4 point for at sølvet var sikkert, idet ST skulle møde Apollon på hjemmebanen i Viborg, og vi var inden dagens afsluttende kampe foran ST med 7 seriepoints.

Dagens modstander Fight skulle udover at vinde også håbe på at Sydjysk Bowlingteam kunne slå Stars & Strikes i Frederikshavn og at Expello skulle slå Apollon, for at kunne undgå nedrykning.

Det blev allerede under opvarmningen klart at det ville blive en svær oliering at spille. Vi fik efter kampen oplyst at hjemmeholdet havde valgt at lægge en "pensionist" olie, der er en kort olie med lav olievolumen. Denne oliering kom til at give os udfordringer.

I første serie kom vi aldrig i gang, og vi tabte stort med 991 mod 1130. I anden serie fik vi bedre fat og olien blev efterhånden spillet lidt ned, men selvom vi kom tæt på med kun 20 kegler bagud efter 8. rude kunne vi ikke holde fast, og selv med 3 mandehuller i serien blev det et nederlag på 1166 mod 1202.

Efter baneskiftet fik vi det svært igen. Vi får for mange ruder der ikke bliver samlet op. Serien blev aldrig tæt og vi tabte med 1097 mod 1240.

På dette tidspunkt fik vi melding om at ST havde vundet deres kamp med 10-0, og dermed var sølvet i praksis tabt inden sidste serie, fordi det ikke var realistisk at hente mere end 300 kegler i sidste serie.

Vi forsøgte dog at få de sidste to point med hjem, og vi førte også det meste af serien, og selv med hjælp fra hjemmeholdet som smed to 10. ruder og missede efter en spare, kunne vi ikke få sejren hjem. Det endte med et ærgerligt nederlag på en kegle (1133-1134), der let kunne findes i vores egen afslutning med lave ekstraslag.

Samlet blev det en meget skuffende oplevelse og en utilfredsstillende måde at slutte sæsonen af på.

Bedste personlige resultater blev Peter med 787 og Lars med 777.

Det er i år 25 års siden at Stenhusets herrer rykkede ned fra den bedste række. Jeg var selv spiller i sin tid på det hold som rykkede ned. Det har flere gange i gennem årene været meget tæt på oprykning, men vi må erkende at det ikke er lykkedes.

Det er vigtigt for en klub som Stenhuset med en ungdomsafdeling, at vi kan tilbyde vore bedste spillere mulighed for at spille i den bedste række, så vi ikke bringer de bedste spillere i en loyalitetskonflikt imellem personlige ambitioner og lysten til at spille i Stenhuset.

Hvis vi ikke lykkes med at få et herrehold i den bedste række vil det på længere sigt kunne bringe Stenhusets ungdomsarbejde under pres. Vi må derfor gøres vores yderste for at det kan lykkes for herreholdet at opnå et niveau der kan kvalificere til herreligaen.

Det endte med at Apollon sluttede sidst og Fight næstsidst, fordi Stars & Strikes slog Sydjysk BT. Det er noget paradoksalt at to væsentligt bedre bowlinghold som Apollon og Fight kan slutte lavere end Starts & Strikes, der alene i kraft af en hjemmebane som meget få bowlingspillere kan håndtere, overlever i rækken. Vi må desværre erkende at bowlingsporten tabte i denne sammenhæng.

Søndag havde 1. hold herrer besøg af 4-Kanten fra Kolding. 4-Kanten har nok været det mest svingende hold i årets 1. division. De har formået imponerende resultater på hjemmebane på over 5400, men ligeledes i går et resultat på 3400 i Frederikshavn. Derfor forventede vi en meget uforudsigelig kamp søndag.

Det virkede som om at 4-kanten ikke helt havde rystet Frederikshavnerbanerne af sig. De kom meget blandet fra start og vi byggede hurtigt en føring op, som holdte hele vejen. Sikker sejr i 1. serie.

2. og 3. serie lignede den første. Ingen spænding overhovedet. Vi var simpelthen på en noget højere niveau i dagens kamp og begge serier vundet med ca. 100 kegler.

Sidste serie virkede det som om at 4.kanten vågnede op, og ikke havde tænkt sig at tage hjem tomhændet. Efter 5. rude var vi bagud med ca. 40 og det lignede et vigtigt pointtab i kampen om sølvet. Men er rigtig god afslutning af hele holdet, kombineret med at 4-kanten lavede dumme missere, kom 4. serie sikkert i hus. Ligeledes med ca. 100 kegler.

Samlet 10-0 og dermed 20 points på weekenden. Det er MEGET længe siden vi har formået 20 points på samme weekend. Nu er vi 2 kamppoints og 7 seriepoints foran ST på 3. pladsen, som i sidte kamp møder 4-kanten hjemme. Her skal ST altså have 8 points mere en os i sidste kamp. For vores vedkommende foregår sidste kamp i Herning mod nedrykningstruede BK Fight. De sidste kampe spilles på søndag.

Dagens personligt bedste: Lars med 894 og Kløjer med 807 

Det var småt med sindsoprivende spændingsmomenter før den sidste af otte spillerunder i bowlingligaen. BK Vibiorg havde allerede sikret sig guldmedaljerne, sølvmedaljerne så ud til at tilfalde Stenhuset, og nedrykningspladserne var allerede tilfaldet BK SISU og PI København.

Og dog... lidt spænding var der trods alt! Kunne Stenhuset holde fast i forspringet til forfølgerne og sikre sig sølvmedaljer i sin blot anden sæson i ligaen? Og hvem skulle have bronze? Løvvang Bowling Center dannede rammen om weekendens spillerunde, hvor alle disse spørgsmål blev besvaret.

Man må sige, at det startede sløjt for Stenhuset - og efter tre kampe så det pludselig ud til, at der skulle opstå spænding om sølvet. Stenhusets første kamp mod Trekanten-KIF (sidste sæsons danske mestre) resulterede i et klart nederlag på 2-8 (2140-2326). Spillet var bestemt ikke prangende i denne kamp.

I anden kamp hentede Stenhuset en sejr mod bundholdet SISU, og herefter fulgte opgøret mod de nærmeste forfølgere fra Pin-Crackers. Igen blev det en svalgt spillet kamp, som til gengæld var spækket med spænding. I første serie vandt Stenhuset den ene serie 608-558 (bl.a. efter en flot serie på 244 til Charlotte Madsen), men tabte den anden 492-540. Dermed var spændingen intakt før de sidste to serier. Her tabte Stenhuset den ene med 521-565, og så var en sejr til det andet hold på 561-522 lige akkurat ikke nok. Stenhuset var præget af manglende marginaler i den afgørende fase af kampen, som endte med at blive tabt 4-6 (2182-2185).

Efter at være kommet sig ovenpå skuffelsen galdt det kampen mod topholdet BK Viborg, som Stenhuset endnu ikke havde slået i sæsonens hidtidige syv forsøg. Men denne gang lykkedes det! Stenhuset spillede en god kamp, og vandt med 8-2 og en holdscore på 2296 kegler. Da de nærmeste forfølgere samtidig tabte deres kampe, lå sølvet dermed atter i hænderne på Stenhuset.

Sølvmedaljerne blev definitivt sikret søndag morgen, da Stenhuset vandt en sikker sejr på 8-2 over ST Viborg (2260-2074). Også den næste kamp mod PI København gav en sikker sejr på 8-2 (2235-2141). Til slut fulgte en betydningsløs, men velspillet kamp mod Brasilia fra Odense. Her spillede Stenhuset glimrende bowling, men tabte marginalt 4-6 (2334-2343).

Stenhuset sikrede sig således sølvmedaljerne, 16 point efter guldvinderne BK Viborg og 6 point foran bronzevinderne fra Trekanten-KIF. Siden oprykningen har Stenhuset nu vundet bronze og sølv i sine to ligasæsoner.
Holdet bestod af: Randi B. Christensen, Sascha Wedel, Heidi B. Madsen, Maria B. Jensen, Charlotte B. Madsen, Dorthe Sidelmann og Stine N. Johansen. Sidstnævnte spillede i weekenden sin sidste ligakamp for Stenhuset, idet hun i næste sæson spiller for ligaoprykkerne Stars and Strikes Horsens.

Slutstillingen i ligaen kan ses i bowlingportalen.

Holdlederne (Jan og Per) takker af for denne sæson. Tak til spillerne og tak til de tilskuere, som mødte op i Løvvang for at bakke os op.

joomplu:299