Herreliga: Ny klubrekord i Viby
- Detaljer
- Oprettet: 3. januar 2016
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Herrernes førstehold var i dag søndag på besøg hos Viking i Viby, og set i forhold til lørdagens kamp var det svært at tro, at det var det samme hold som var på banerne. Det var en anden hal, en anden olieprofil og en anden modstander, men at det giver en forskel på 1101 kegler er svært at forstå.
Vi spillede denne afgørende match på absolut topniveau, og præstationen var sæsonens bedste. Det blev også til en klubrekord i det nye spilleformat 6 mandshold 6 serier.
Der blev i dagens kamp spillet på olieprofilen Los Angeles, et valg vi også selv har gjort på hjemmebanen i Løvvang, og det skulle vise sig, at det var klart til vores fordel.
Vi lagde hårdt ud, og fik hurtigt godt fat i kampen. Der var reelt ikke spænding i denne serie godt hjulpet af vores gode spil og Rune med 256 og Kløjer med 235 afviste effektivt Viking, og så var den første 8-0 i hus efter 1297 mod 1119.
Den anden serie blev noget sværere for os. Når banerne begynder at udvikle sig, skal der træffes beslutning om hvordan spillet skal korrigeres, og det kan udfordre lidt. Vores niveau faldt klart og Viking kunne nu være med. Vi tabte to doubler, men Erik med 256 var god hjælp til at vinde keglerne med tre. Dermed blev det 4-4 efter 1126 mod 1123.
I tredje serie fik vi igen godt fat i spillet, men Viking blev nu også bedre. Vi havde dog kontrol hele vejen, og det endte med 8-0 igen, efter 1322 mod 1199.
Fjerde serie fortsatte på samme måde, og Viking kom reelt ikke med i kampen. De faldt i niveau og vi tog sikkert igen en 8-0 med 1306 mod 1097.
I femte serie var Viking bedst. Det hjalp dem meget at de havde to spillere med 268 og 267 i hver sin double. Vi vandt den trejde double, men kunne ikke holde keglerne efter 1249 mod 1304. Stillingen var nu 30-10, og det ville blive en rimeligt afgørende sidste serie.
Vi startede dog den sidste serie uimodståeligt. Der gik mandehuller i starter, hvor de to første ruder gav mandehuller, og vi var flyvende fra start med en femdækker, en firedækker og to tribler. Det tog modet noget fra Viking, og selv om de forsøgte, kom de aldrig tilbage i kampen, og da Per D. satte en double i 10. rude, efter en strike i niende, var det helt slut. Vi vandt 8-0 efter 1305, og kampen 38-10 efter 7605 mod 6945.
Bedste personlige scorer var Erik med 1377 og Rune med 1341.
Dagens mærkelige rude var Lars H. med der med en double i 10. rude i sidste serie lige syntes at kuglen måtte en tur i renden pænt før pilene. Så måtte han nøjes med 238.
Efter 10 kampe ligger vi nummer 6, med 221 points, og 26 points op til Enghaven på den sidste slutspilsplads. Vi har spillet alle kampe mod de to stærkeste hold i rækken, og mangler to kampe mod Enghaven, så intet er umuligt.
Næste runde er to hjemmekampe mod Hook og Center i Løvvang om tre uger.