Herreliga: Tabte med næsten 1000 kegler i årets første kamp
- Detaljer
- Oprettet: 2. januar 2016
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Herrernes førstehold var på årets anden dag taget til Kolding hvor vi skulle møde topholdet fra Trekanten. De stillede i noget der ligner stærkeste opstilling, og vi fik en bowling lektion. Vi spillede desværre nok sæsonens dårligste kamp, og var sjældent i nærheden af muligheden for points.
I anden serie havde vi muligheden for to points, men desværre endte doublen 380-386.
I tredje serie kom vi på tavlen. Vi vandt en double sikkert med 410-362. Vi kunne dog havde vundet yderligere fire points. Vi tabte en tæt double 354-358, og keglerne med 1123-1126.
I femte serie lykkedes det at vinde yderligere to points efter 423-414. Erik skulle samle 10-keglen op, og det lykkedes sikkert med et træf midt på keglen.
Resten var vi ikke i nærheden af, og vi måtte tage hjem med et klart nederlag på 4-44 og 6504-7496.
Bedste personlige score blev Lars med 1253.
I morgen søndag skal vi spille en meget vigtig kamp ude mod Viking i Viby. Kampen skal spilles på profilen Los Angeles. Vi må glemme dagens dårlige præstation og har brug for en toppræstation mod Viking der ligger på 9. pladsen med 175 points. Vi har 183 points på 7. pladsen.