Nord 1: Herrerne tæt på førstepladsen
- Detaljer
- Oprettet: 13. december 2015
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 4. hold herrer, som spiller i rækken "Nord 1" i Region 1, skulle søndag spille topkamp ude mod HIK Bowling i Hobro. Med en sejr kunne Stenhuset smutte på førstepladsen i rækken.
Det var Stenhuset, der kom bedst fra start i udekampen mod HIK. Første serie blev vundet klart med 699-604. Det skulle desværre vise sig at blive den eneste serie, som Stenhuset vandt. Anden serie var meget tæt, men blev tabt 686-697.
Efter baneskiftet vandt HIK 718-677 og 675-641.
Heldigvis holdt Stenhuset lige akkurat fast i den samlede sejr på keglerne (2703-2694) i kraft af den gode sejr i første serie. Dermed vandt HIK kampen 6-4 og topper nu rækken, 2 point foran Stenhuset.
Der venter uden tvivl en spændende kamp, når de to hold til foråret skal spille returkamp i Løvvang.
Dagens topscorer for Stenhuset var Johan med 673. Der var debut til Stefan Schou Larsen på klubbens seniorhold.