Ny stor sejr til Dameligaen
- Detaljer
- Oprettet: 21. marts 2015
Stenhuset - ST - 34-14
Dejlige tal, når vi - blandt flere hold - ligger og kæmper om adgang til slutspillet (de 4 øverste hold). En ekstra kamp og 23 points ned til ST, var status inden dagens kamp, og det hedder så nu et forspring på 43 points.
1. serie
2 veloplagte hold lagde ud i "høj" fart og ikke den store forskel i de 3 doubler. Mika får lavet en triple i slutningen af serien og makkeren - Randi - slutter med en 5-dækker og laver 242. 466 til os og 455 til ST. Bum. Samtidig vinder vi keglerne med 1193 mod 1173. De 2 øvrige doubler deler vi, men samlet 6-2 til os.
2. serie
Niveauet faldt lidt i 2. serie, men det var tydeligt, at ingen fik noget forærende. Keglerne og den ene double var der styr på og strike i første slag i 10. rude til Randi ville give yderligere 2 points. Flot slag, men desværre en 4-kegle tilbage. Æv.
3. og 4. serie
Flere af vores havde fortsat pænt fat i spillet - blandt andet Christine med 253. Enkelte tætte serier, som holdene deler mellem sig, men spillemæssigt er vi fortsat ovenpå, og vinder de 2 serier med 10-6.
5. serie
Tre doubler, hvor der ikke rigtig er spænding om udfaldet, men samlet er vi fortsat bedst kørende, og vi vinder endnu en serie med 6-2.
6. serie
Med 26-14 til os, kan vi - næsten - ikke tillade os at være utaknemmelige, men alligevel er der en stemning af, at vi lige mangler den der 8-0. I sidste serie spiller vi klart bedre end ST, men til sidst ligner det igen "kun" 6 points. Lav score i den ene double, og vi skal til sidst bruge lidt hjælp fra ST. 2 kegler bag hinanden er ikke så rare at kaste efter, når de skal spares for at få points. Det bliver da også kun til den ene, og vi får "vores" 8 points.
Flot, flot holdindsats, men også et par EM-spillere, der stak lidt ud. Mika med 1235 og Christine med 1274.
Christine var endda så uheldig at ramme sin venstre ankel i starten af kampen. Senere var der dog heldigvis overskud til joke med det - "Jeg troede bare, at min fod var en kegle, der skulle spares". Heldigvis havde Christine i dag noget mere fokus på at lave strike.
Lige nu har vi ikke resultaterne for de øvrige kampe, men meget tyder på, at vi ligger nummer 3, når øvrige hold i morgen (søndag) har spillet lige så mange kampe som os.