Herrerne vandt på svære baner
- Detaljer
- Oprettet: 15. februar 2015
- Skrevet af Lars Møller Jensen
Herrernes 1. hold havde MGP lørdag besøg af Beach Bowl fra Søndervig. Beach Bowl kan være en svær modstander specielt når de stiller i stærkeste opstilling. Vi tabte kampen mod Beach Bowl på udebane tidligere på sæsonen med 23-25, og havde derfor revanche til gode.
Baneforholdene skulle vise sig at være en væsentlig udfordring. Kampen blev spillet i dagens 2. start, og det var ikke muligt at købe en nyoliering inden kampen. Uheldigvis var olieringen inden 1. start blevet udført efter en fremgangsmåde hvor bane 1 og 3 var væsentligt forskellige fra 2 og 4, så der reelt var dual oil pattern, på bane 1-4. Det var lige vilkår for begge hold, men det skabte en betydelig vilkårlighed i kampens resultat.
Vi startede første serie godt. Kimmy med 266 og Jeremy med 243 hjalp holdet godt på vej, og vi vandt overbevisende 8-0, efter 1254 mod 996.
Vi var helt i kontrol, men pludseligt midt i 2. serie skiftede det totalt, og vi kom nu under pres. Beach Bowl ramte nu, mens vi fik det svært. Det endte med en tæt serie, hvor vi tabte to doubler med 7 og 8 kegler. Til gengæld holdt vi keglerne med 17, efter 1167 mod 1150, og dermed blev det 4-4.
Nu gik det for alvor ned af bakke, og begge hold faldt i niveau. Alle havde det rigtigt svært med de forskellige baner. Vi tabte to doubler klart, og tabte samtidigt også keglerne efter 1085 mod 1101. Dermed tabte vi serien 2-6, og halvvejs var stillingen 14-10 til os.
I 4. serie fortsatte det lave niveau, men vi havde nu bedre fat, fordi Beach Bowl faldt mere i niveau end os. Nu var det os til at vinde to doubler og keglerne, og dermed 6-2 til os efter 1095 mod 1033.
I 5. serie havde vi nu fået bedre styr på spillet, og flere spillede både forskellige kugler og linjer på de to baner. Jeremy lavede flotte 264 og selv om vi i en fællesserie for den double kun lavede 127, vandt vi alligevel doublen med 110 kegler. Det blev en klar 8-0 sejr i serien efter 1254 mod 946.
Nu skulle den sidste serie også helst vindes, og det lykkedes næsten. Vi tabte en double efter 382 mod 393, og så blev det 6-2 med 1170 mod 1000. Det samlede resultat af kampen blev 34-14, og 7025 mod 6226.
Bedste personlige score blev Kimmy med 1254.
Vi fører fortsat rækken, uanset udfaldet af rundens øvrige kampe der spilles søndag. Næste weekend skal vi til Horsens for at møde Stars and Strikes om lørdagen, og søndag møder vi på hjemmebane mod Hjørring BC.