1. division damer: Dobbelt udebanetriumf i vigtige bundkampe
- Detaljer
- Oprettet: 25. januar 2015
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets damer i 1. division skulle i weekenden d. 24.-25. januar 2015 spille to vigtige udekampe mod to af de andre hold, som frister en tilværelse i bunden af første division. Lørdag formiddag trodsede damerne snevejret og satte kurset sydpå.
Til weekendens kampe var der en del afbud pga fødselsdag, så Charlotte Bach Madsen var indkaldt til holdet, og heldigvis takkede hun ja til udfordringen.
Lørdagens kamp resulterede i en flot storsejr på hele 33-15 på udebane i Odense over Smut.
Denne sejr blev søndag fulgt op af en sejr på 28-20 over Enghaven i Vejle. Dermed fik Stenhuset lagt behagelig afstand til bunden og kravlede endda opad i tabellen.
Da de to hjemmehold i skrivende stund endnu ikke har indtastet kampene i bowlingportalen, kan vi desværre ikke bringe yderligere deltaljer om kampforløbet eller personlige resultater. Så vi må nøjes med budskabet om to dejlige sejre!
Tillykke til pigerne med en flot weekend.