Vigtig sejr til Dameligaen

Stenhuset - RBK  - 30-18

Dagens modstander fra Randers har gjort det rigtig godt i denne sæson, og ligner mere og mere en seriøs kandidat til en plads i slutspillet (de 4 øverste hold efter grundspillet). Det slutspil jagter vi også, og således var det lidt af en nøglekamp i dag.

Desværre startede det rigtig skidt for os, hvor vi både tabte "sang-konkurrencen" og keglerne i de 2 første serie. På tavlen stod der 12-4 til RBK, og det kunne vi endda ikke klage over. Således måtte Christine trylle en double i 2. series 10. rude for at vinde med 8.

I de næste par serier var vi fortsat bagefter i "sang-konkurrencen", men uden mulighed for SMS-stemmer hjalp det ikke RBK så meget. Flere af vores spillere fik godt fat i spillet, og med 2 sejr på 6-2 var der balance i stillingen - 16-16.

Urimelig tæt 5. serie

5. serie blev på ingen måde velspillet, men til gengæld helt grotesk spændende. Inden 10. rude kunne det blive både 8 som 0 points, og så ender det tit 4-4. Men ikke i dag. Marginalerne helt på vores side med sejre på 8, 10 og 5 kegler, og efter en katastrofal start så det hele meget lysere ud.

I sidste serie fik vi hævet niveauet, og endnu engang var alle 3 doubler "pænt" lige, dog havde vi på 2 banesæt et lille overtag inden de afgørende slag. Dette overtag slap vi ikke, og dermed en afsluttende sejr på 6-2.

En vigtig sejr i en række, hvor der er tæt kamp om slutspilspladserne.

Rundt om kampen

De 2 - tidligere - Hjørring-spillere (Christine og Lone), var sat sammen til dagens kamp, og "gensyns-glæden" var tydelig. Således gjorde de rent bord og vandt alle deres serier.

De 2 blev også vores topscorere med 1152 til Lone og 1148 til Christine.

Template Design Ext-joom.com