Serie 1: Stenhuset sejrede i topkampen

I lørdagens topkamp mellem Stenhuset 3 og HIK 3 i Serie 1 herrer vandt Stenhuset overbevisende med 8-2, og er dermed nyt tophold i rækken.

Stenhuset startede kampen utroligt stærkt. Med hjælp fra serier på 225 (Preben), Jacob (206) og Lotte (200) vandt Stenhuset 1135-1014.

I anden serie var det kun Lotte, der med 206 holdt sig over par, men selvom Stenhusets niveau faldt, så var sejren sikker, fordi gæsterne også faldt ned i et sort hul. Serien blev vundet 1047-940.

I tredje serie fortsatte niveauet med at falde, men trods dette blev Stenhusets sejr på sikre 995-927.

I fjerde serie blev det hele vendt på hovedet, og HIK spillede pludselig fin bowling og vandt stort (1099-975).

Samlet kunne Stenhusets sejr på 8-2 dog ikke røres (4152-3980). Med sejren er Stenhuset som sagt nyt tophold i rækken, 6 point foran HIK 3.

Dagens topscorer: Lotte Houbo 755.

Template Design Ext-joom.com