Serie 1: Stenhuset på delt førsteplads efter flot comeback

For anden kamp i træk kom Stenhusets 3. hold herrer bagud med 0-4, før holdet sparkede sig selv i røven og vendte bøtten. I dag var det lokalbraget mod BKC Aalborg, som endte med en sejr til Stenhuset.

Den første serie burde være gået Stenhusets vej. BKC var "nede i sækken" med fik rigtig mange strikes mod slutningen. Der skulle både held og god støtte fra tilskuerne til, men det lykkedes for BKC at vinde 1038-1033. Dion var Stenhusets bedste med 198.

I anden serie tog Freddy førertrøjen, men en serie på 223 var desværre ikke nok til at sikre en sejr: Stenhuset tabte 1028-1073.

Efter baneskiftet hævede Stenhuset niveauet, godt hjulpet på vej af to kanonserier af henholdsvis Johan (244) og Preben (233). Stenhuset vandt 1122-1037.

I sidste serie fik BKC helt i stå, og derfor blev serien ikke reelt spændende. Stenhuset vandt, uden at imponere, med 1003-916.

Samlet blev det 6-4 til Stenhuset 4186-4064). Da HIK 3 samtidig, højst overraskende, tabte 2-8 til BBKL 3 i Brønderslev, rykker Stenhuset med sejren op på en delt førsteplads (HIK 3 og Stenhuset 3 har begge 42 point efter 6 kampe, mens Brønderslev BK 1 har 38 point.
I næste spillerunde om en uge mødes netop Stenhuset 3 og HIK 3 i en vaskeægte topkamp i Løvvang Bowling Center.

Dagens topscorer var Dion med 760.

Template Design Ext-joom.com