Jyllandsserien: tilbage mod toppen efter storsejr i Hjørring
- Detaljer
- Oprettet: 4. januar 2015
- Skrevet af Per Høberg
Stenhusets 2.hold herrer har haft svært ved at finde melodien i de seneste 3-4 kampe. Målsætningen er oprykning, men i øjeblikket frister Stenhuset en tilværelse på fjerdepladsen, og der skal helt klart andre boller på suppen, hvis målsætningen skal være realistisk.
Dagens modstander var rækkens absolutte bundhold, Hjørring BC 2. Et nyt år skulle markere en ny begyndelse for Stenhuset, men denne opgave viste sig at blive lidt sværere end forventet. Hjemmeholdet havde i hvert fald tænkt sig at byde os op til dans.
i første serie startede Stenhuset bedst, men i løbet af serien kom hjemmeholdet bedre med i kraft af nogle stimer. En serie på 240 til en af hjemmeholdets spillere pressede os, og før 10.rude var det ikke mange kegler, der skilte de to hold. Det endte med en sejr på 1092-1068, og det var især gode afslutninger af Leo (214) og Claus (207) der sikrede os sejren. Pyha.
Anden serie blev også tæt, men mod slutningen viste Stenhuset sig stærkest. Claus var med 214 holdets bedste, og det endte med 1114-1054 til Stenhuset.
Tredje serie blev Stenhusets bedste. Alle spillere havde en god serie , og det endte med en klar sejr på 1199-1050 i det, der må betegnes som en af sæsonens bedste serier. Per D (202) og Per H (205) fik sig spillet op, mens Claus igen var bedst med 221.
I sæsonens kampe indtil nu har vi flere gange ligget til en sikker sejr, men dummet os mod slutningen. Det skulle for alt i verden undgås i dag. stenhuset spillede ikke en super serie, men det gjorde hjemmeholdet heldigvis heller ikke. stenhuset vandt 1097-1026, og. Per D (222) var holdets bedste i denne serie.
samlet blev det 10-0 med 4502 til Stenhuset og 4198 til hjemmeholdet. Topscorer var Claus med 843.
Om 14 dage venter en uhyre vigtig topkamp mod BK Nordkraft. Vi er pt 2 point foran Nordkraft, som dog har en kamp færre. Derfor er det meget vigtigt at vinde denne kamp. Om 3 uger gælder det SFFB Sæby på udebane. Sæbynitterne ligger pt nummer 1, så de kommende tre uger vil vise, om holdet skal melde sig ind i oprykningskampen,