Flot udesejr over Trekanten i Dameligaen

Trekanten - Stenhuset 22 - 26

"Hvem var det, der vandt i dag"? Ikke en sang, vi synger så tit, og slet ikke på udebane. Men i dag lykkedes det mod Trekanten.

Første serie blev ren massakre fra vores side. Der var "Strike all over", og der var ikke spillet mange ruder, inden holdleder var noteret for et "mandehul". 8 sikre points og en serie på 1331. Holdlederen gangede det lige hurtigt med 6 og nåede op på 7986 kegler. En okay klubrekord.

Men det blev desværre alt for hurtigt hverdag igen (mest noget, der mindede om mandage), og 2 serier på 1046 og 1062 kastede kun 6 points af sig.

Serie 4 og 5 blev mere velspillet fra begge hold og der var også flere spændende serier imellem. Desværre vandt Trekanten flere af disse serier, dels fordi vi selv "dummede" os i slutningerne af serien, og dels fordi Trekanten gjorde det svært for os. Forspringet fra første serie var spist op, og stillingen var nu 22-18 til Trekanten.

Trekanten havde - efter 3 gange 6-2 - tydeligvis genfundet selvtilliden efter første serie, så nu skulle vi have et æg i sidste serie.

Men nej, nej. Begge hold spillede fortsat fint, og hen mod slutningen kunne alle 3 serier gå begge veje. Og så er det  jo genialt, når både Karina og Randi lige vælger at lukke  med 5 strikes, og på den måde veksler et truende 2-6 nederlag til en sejr på 8-0.

Første udebanesejr i 1 1/2 år.

Lone var godt spillende hele dagen og lavede 1280. Randi var også godt spillende, og nåede 1246.

Template Design Ext-joom.com